Måske er det fordi vi lige har haft fire ugers ferie, hvor gear blev lavt og skuldrene blev sænket, men jeg prøver virkelig at få greb om den “gode hverdag” for tiden. Det har længe været en stor frustration for mig, at det var så svært for mig at komme op om morgenen. Jeg satte fint vækkeuret om aftenen, og når det så ringede, så slog jeg det fra, helt uden skrubler, totalt a la … der er ingen der skal fortælle mig, hvornår jeg skal stå op (Jane, tre år gammel). 

Det eneste jeg fik ud af den strategi var en travl morgen og en konstant følelse af at være bagud. Og tanken om, at jeg startede hver eneste dag med at droppe alle gode intentioner, fulgte mig hele dagen.

Ofte, når man har en dårlig vane, giver det mening at undersøge forholdene omkring vanen lidt. Jeg er tit træt, når vækkeuret ringer (meget tidligt) – det må logisk være fordi jeg går for sent i seng – og/eller ligger og glor på min telefon i alt for langt tid, før jeg lægger mig til at sove. Det betyder, at vanen skal ændres allerede fra om aftenen.

Så onsdag aften denne uge regnede jeg baglæns. Hvis jeg skal stå op 5.45, og stadig få en rimelig mængde søvn, så skal jeg sove senest klokken 22.30. Det vil sige, at jeg skal gå i seng klokken 22.00 og bruge en halv times tid på at lade trætheden indfinde sig naturligt, hvilket er meget lettere når jeg læser en bog, end når jeg kigger ind i en skærm.

Så helt simpelt var planen. Lægge telefonen, som også er vækkeuret, væk fra sengen, så jeg skal rejse mig når uret ringer. Det er let nok. Det svære kommer så bagefter. Jeg skal så IKKE lægge mig tilbage under dynen igen, men tage tøj på og komme igang.

Og det sjove er: Det virkede så fint. Torsdag og fredag morgen er jeg stået op med det samme, har taget cykeltøjet på, og er gået igang med min dag. Og (ja, det er virkelig nørdet) men det føles så fedt at starte dagen med at overholde en aftale med sig selv, og med følelsen af at have kontrol over sine egne handlinger. Det er måske en lille ting, men det har gjort de sidste par dage (trods travlhed på job og trætte forældre og børn) rigtig gode.

Jeg delte mine erfaringer med en kollega, og hans kommentar var blot: Ja, det gør jeg hver eneste dag, det er spild af tid at snooze vækkeuret. Ja, tak 🙂

Har du nogle dårlig vaner, som du kæmper lidt med, eller er du bare perfekt 🙂

God weekend derude.

Efter et år, hvor jeg har meget tænkt på, og skrevet meget om, de negative effekter af klimaforandringer, vil jeg nu prøve at skifte gear og fokusere på de gode historier, og på de mennesker og virksomheder, der prøver at gøre det rigtige i forhold til miljøet.

Der er blevet talt og skrevet meget om, hvorfor vi mennesker har så svært ved at udmønte den viden, som vi har om klimaforandringerne til rent faktisk at ændre vores vaner og vores liv i en mere bæredygtig retning. Senest har Michael Minter skrevet en artikel, hvor han understreger, at hvis der kun er fokus på det negative, så mister folk håbet og dermed også lysten og evnen til at handle.

Jeg er helt enig, og har selv haft en tendens til at føle håbløshed. Men problemet med håbløshed er netop fraværet af håb om, at udviklingen kan vendes, og at vi kan vælge en grønnere vej, og når der ikke er håb, så forsvinder formålet med at handle helt.

Jeg er vild med dette citat af Margaret Mead: “Never doubt that a small group of thoughtful, committed citizens can change the world; indeed, it’s the only thing that ever has.” Det understreger netop, at hvis nok af os små almindelige borgere ændrer vores vaner, forbrugsmønstre og handlinger, så kan det starte en modreaktion til den evige jagt på vækst, og måske endda gives os en roligere, mere glædesfyldt hverdag.

Jeg oplever netop mit forsøg på at leve et mere simpelt bæredygtigt liv, som en stor glæde i mit liv, og føler ikke, at jeg må undvære noget. Når jeg shopper genbrug, syr og strikker mit eget tøj, dyrker (en lille smule) grønt i min egen have og holder øje med, at mine penge kun går til det, der giver mig glæde, så er det for mig det gode liv, og ikke et liv med afsavn.

Men jeg vil gerne være bedre til at rette blikket lidt væk fra mine egne handlinger her på matriklen og se nærmere på de personer og virksomheder, som prøver at være en del af løsningen fremfor en del af problemet.

Jeg kender allerede nogle: Vigga.us,  Dilling-underwear.dk og Miild.dk, men jeg vil gerne kende endnu flere.

Vil du dele dine grønne virksomheder?

Som dedikeret minimalist kan gaver godt være et ømtåleligt emne, da det er sjældent, at jeg har brug for nye ting, og jeg ofte har en holdning til hvad der så endelig bliver købt, og egentlig helst selv vil. En god tommelfingerregel for gaver som gør mig glad er, at jeg skal kunne bruge det op fx friske blomster eller spise det op fx en lækker pesto, olivenolie, rødvin eller lign.

Men når gaven derudover også har et skær af mormor-liv, så er det helt perfekt. Jeg elsker at modtage alle former for syltede bær, hjemmebag eller grønt fra haven. Og hjemmestrikkede sokker, som min skønne mormor stadig leverer i en lind strøm.

Jeg giver også gerne hjemmelavede gaver, og helst af den hjemmestrikkede slags. Billedet er et sæt med hjemmestrikkede karklude, og viskestykker, syet af en gammel dug. Ved at bruge en gammel dug er du sikker på, at alle kemikalier er ude af stoffet, at du bruger noget stof som allerede er “i verden” fremfor for at købe noget nyt, og tørre-evnen er helt i top. Alle mine nyere viskestykker er syet af gamle duge, og jeg er stille og roligt ved at skifte alle karkludene ud til den hjemmestrikkede version. Jeg går all in på mormor 🙂

I min verden indebærer et barselsbesøg også overbringelsen af noget hjemmestrikket blødt før det er helt rigtigt 🙂 Men jeg giver ikke hjemmelavede gaver til folk, som ikke har øje for det arbejde der er lagt i gaven. Så vil jeg hellere bare købe noget til dem, som de vil blive mere glade for, og jeg kan bruge tiden på noget andet 🙂

Giver du hjemmelavede gaver?

Jeg havde min (stakkels) mindste dreng med en tur forbi den lokale genbrugsbutik, i jagten efter en herreskjorte til at sy om til en sommertop. Og netop denne dag viste sig at være een af dem, hvor jeg fandt mindst 15 ting, der skulle prøves (til hans udelte misfornøjelse). Men jeg fandt en fin sommerkjole, der er meget anderledes end hvad jeg ellers går med, men som jeg helt tydelig kunne mærke, at jeg måtte have med hjem.

Når jeg genbrugsshopper kan jeg få lyst til at købe alt muligt med hjem, særligt hvis det er meget billigt, men jeg ønsker ikke at fylde skabet med tilfældigt tøj. Og jeg har heldigvis fundet lakmustesten for, hvornår jeg har fundet et potentielt nyt stykke yndlingstøj.

Hvis jeg med det samme får tanken, at det skal vaskes og på med det samme, så er det gode chancer for, at det bliver et hit. Men hvis mit tankesæt nærmere er … denne kunne være god at have når/hvis/en dag… så ender det med at blive hængende i skabet, og blive sendt tilbage til genbrug ved næste oprydning. Heldigvis kender jeg efterhånden mig selv så godt, at jeg kan finde ud af at lade den sidstnævnte kategori af tøj hænge i butikken.

Kjolen havde dog en enkelt syning, der var gået op, hvilket jeg først opdagede, da jeg fik kjolen på dagen efter. Men det tog max fem minutter at ordne – på vej afsted i bilen 🙂 Det er prisen for at købe genbrug, til tider er der en enkelt syning, der er gået op, eller en knap der skal syes fast eller erstattes. Min tanke er til tider, at den oprindelige ejer ikke har fået taget sig sammen, og fandt det nemmere at sende tøjet til genbrug. Hvilket klart taler for at lære at lave småreparationer af tøj. Men det kan jo også være, at tøjet ikke længere var yndlings, og netop derfor ikke blev repareret, og så skal jeg jo bare være glad for, at det fandt hjem til mig 🙂

Jeg kan virkelig anbefale at bruge genbrugsshopping, som en måde at prøve tøj i en anden stil end hvad du ellers bruger. Det koster sjældent alverden at købe tøjet med hjem, miljøet spares, da tøjet allerede eksisterer, og hvis det ikke bliver et hit kan du blot sende tøjet til genbrug igen.

Jeg spår dog kjolen her en skæbne som yndlingstøj, da den er det eneste, som jeg har lyst til at have på i disse dage 🙂

Hvad er dit yndlingstøj denne sommer?

Jeg har før skrevet om mine oprydningsprojekter her på bloggen, senest her og her. Og fælles for mine tidligere projekter, så har de altid være langvarige, og til tider løbet ud i sandet.

Men jeg har fundet den perfekte løsning. Nemlig, endagsoprydningsmarathon. Det kan nok ikke anbefales for begyndere, men for en familie som vores, som tog den store oprydning i forbindelse med flytningen for 1½ år siden, så er det virkelig rart at komme alle skuffer og skabe igennem et par gange om året, og få sendt ting til genbrug, storskrald osv.  Særligt for børnefamilier er der vist en tendens (ihvertfald hjemme hos os) til at rodeskuffer og papirbunker bliver fyldt ekstra hurtigt, og det er rart at bruge en feriedag på at komme til bund i bunkerne.

Vi er lige kommet hjem fra 14 dages ferie, hvilket altid er et godt tidspunkt at rydde ud i sine ting. Efter så lang tid væk, i vores tilfælde på campingtur, bliver det tydeligt, hvor lidt vi egentlig har brug for. Og så er det nemmere at skille sig af med det overflødige. Et andet trick kan være at vende tankerne og fokusere på, hvilke ting du gerne vil beholde fremfor hvilke ting du skal skille dig af med. Det giver et mere positivt fokus på at beholde de bedste ting, og give resten fri til at komme andre til gode. Det gælder både i forhold til kun at beholde yndlingstøj, yndlingsbøger og de køkkenting, som du rent faktisk har brug for, og holder af at bruge i hverdagen.

Imorgen kører vi fem fyldte IKEA poser på genbrugspladsen med skrald og ting til genbrugsbiksen, og vi er dermed blevet lidt mere klar til, at hverdagen starter igen næste mandag. Og iøvrigt er det efter flere års plagen endelig lykkedes mig at få min kæreste til at rydde ud i hans egne ting, så det rykker virkelig nu 🙂

Vasen på billedet er iøvrigt en gave fra min mormors søde lillesøster, og pynten er forvokset basilikum fra min lillebitte have. Det er ren luksus for mig 🙂

God aften derude.