Som du nok har bemærket, hvis du bevæger dig lidt rundt i mediefladen idag, så er det Earth Overshoot Day. Det betyder, at idag er skæringspunktet for det tidspunkt på året, hvor vi har brugt de ressourcer, som jorden kan nå at gendanne til næste år. Så fra nu af, og resten af året, bruger vi mere end vi har. Vi er i en slags kollektivt overforbrug, hvilket sjovt nok ikke lige er mig.

Så hvad kan man gøre ved det, som en helt almindelig småbekymret borger? Jeg har før skrevet om, hvordan bevidst forbrug og minimalisme har hjulpet mig til at leve mere bæredygtigt, både i forhold til min egen hverdag, men også forhold til at efterlade et mindre miljømæssigt spor på verden. Når man køber brugt og ganske få ting, så skabes der ikke ny efterspørgsel. Jeg nyder at have meldt mig ud af “mere vil have mere”-ræset og blot bruge mine penge på de ting, som betyder noget for mig.

Men ud over at hacke din egen hverdag, tage cyklen fremfor bilen, spise mindre kød, ikke smide mad ud, droppe engangsprodukter og stemme for de grønnere virksomheder med dine indkøb, så tror jeg også, at løsningen skal findes i fællesskaber.

I fællesskaber kan vi inspirere hinanden til at tænke grønnere, og skabe fælles front overfor virksomheder og politikerne og fortælle dem, hvad vi helt almindelig borgere synes om deres (ikke-eksisterende) måde at afhjælpe klimaforandringerne på. Det gamle hippie-råb “sammen er vi stærke” er næsten på sin plads, for vores ord får mere pondus, når vi er mange samlet, fremfor enkeltindivider, der prøver at gøre en forskel i deres egen lille hverdag.

Vi er virkelig kommet langt siden 2015, hvor jeg gik lidt rundt og var trist i min egen boble og til nu, hvor alle medier har en vis dækning af klimaforandringerne, som en potentiel risiko for det livet som vi kender det. I verdens bedste facebook-gruppe bliver jeg hver dag inspireret og motiveret til at leve et mere bæredygtigt liv. Og jeg kan også anbefale dette nye klimanetværk, hvor helt almindelige borgere med samme bekymring som mig, har samlet sig sammen og prøver at skabe forandring.

Kom og vær med 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Jeg har tænkt over noget. Denne uge har budt på en tjenesterejse med mit arbejde, og dermed min første flyvetur i flere år. Jeg har bevist afholdt mig fra at flyve på ferie, da flyvning er én af de helst store klimasyndere. Og det virker lidt hult at bruge energi på at købe genbrug, mindske madspild og kompostere, og så smide 2-3 årlige flyveture med familien ind i programmet.

Men nogle gange så rammer virkeligheden, og arbejdslivets forventninger, og derfor tog jeg forleden turen til københavn lufthavn og videre op i de tyndere luftlag. Og det var på en måde nemt at lade som om flyvning kan være en uskyldig og naturlig del af hverdagen, da jeg først var tilbage i rumlen med at finde gate, vise pas og gå samme lemminge-gang som alle de andre passagerer i køen.

Men jeg fik også tanken, at egentlig så er flyvning den ultimative passive rygning. Røgen fra flyene fiser direkte ud i den luft, som vi allesammen gerne skulle kunne indånde sikkert, og så længe vi ikke har fundet en måde at sluse den dårlige luft ud af vores atmosfære, så bliver den hængende.

Hvis ikke det var fordi vi alle deler den samme atmosfære, så kunne jeg jo være ligeglad med, hvad andre gjorde. Men lidt som, hvis nogen tænder en cigaret i min stue, så påvirker forureningen fra flyveturen os alle sammen. Som en slags passiv flyvning 🙂 Jeg har ikke svarene, men vil gerne samtalen, for måske andre har fundet på en løsning.

Der er ikke noget væk. 

Lidt ligesom, at det er begyndt at gå op for verdenssamfundet, at der flyder plastic i alle størrelser rundt i vores verdenshave, i vores fødekæde og vores drikkevand, så må det også snart gå op for alle, at luften i vores atmosfære er nødvendig for alt liv på jorden, og at den skal beskyttes. Min tanke er ikke, at flyvning eller plastic skal forbydes. Men hvis vi fik gjort op med kampen om at være den billigste leverandør af mad, transport og tøj, og i stedet fokusere på at sikre, at den pris vi som forbrugere betaler, reelt afspejler den omkostning, som vores køb har for kloden som helhed.

Så hvis en virksomhed vil sælge tøj, som går i stykker efter få ganges brug, så skal de selv være med til at betale for oprydningen, hvilket vil sige, at når tøj hurtigt bliver til skrald, så skal de gøre udgiften til at skaffe sig af med skrald, til en del af prisen på tøjet. Så ville det ligefrem bedre kunne betale sig at købe kvalitet fra starten af 🙂

Og oveni flybillettens pris skal lægges de omkostninger, som flyvningen har for miljøet. Det ville efterhånden blive en dyr fornøjelse at flyve, når prisen for at rydde op efter et klima, som efterhånden får mit nyhedsfeed til at ligne noget fra en b-klasse katastrofefilm, skal lægges oveni billetten.

Jeg kan ikke helt undslå mig for at flyve i forbindelse med mit arbejde, men jeg ville ønske, at vi alle ville overveje en ekstra gang før vi sætter os ind i et fly. Er denne tur nødvendig? Kan jeg opnå samme resultat på en anden måde. Møder kan holdes via skype. Shoppeture kan holdes lokalt. Ferie med familien kan afholde hjemme, med bil eller tog.

Flyrejser og fast fashion har visse fællesnævnere. Ved at vælge slowfashion og togturen, og derved vælge den langsomme løsning, så vælger man også at tage tid til at have sjælen med sig. Jeg vil til enhver tid foretrække bilferien, hvor man når at se landskabet ændre sig, og rent faktisk opdager, at man er nået til et nyt land. Og ikke bare lander i lufthavnen, og pludselig er i et nyt land og et nyt klima. På samme måde vil jeg til enhver tid vælge slowfashion og den lille, men langtidsholdbare, nøje udvalgte og kvalitetsfokuserede garderobe.

Hvad tænker du? Flyver du ofte? Og anser du flyveturen som uundværlig som en del af det gode liv?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.