Som jeg skrev om her, så har jeg ekstra fokus på at spare på vandet i disse dage. Og mon ikke det er gået op for de fleste, at vi godt kan pakke vores forkælede holdning til det rene vand i hanen væk og indse, at det kræver en reel indsats at bevare dette helt fantastiske gode. Vi har lige været 14 dage i Italien, hvor man fraråder at drikke vandet i vandhanen, og det minder mig om, hvor helt umådeligt heldige vi er, når vi blot kan tage lækkert, rent og sikkert vand direkte fra hanen her i DK.

Men tørken har udfordret mine vandspare-planer, fordi jeg er tvunget til at vande min køkkenhave, hvis jeg vil kunne høste mad derude fra. Men jeg tager naturligvis udfordringen op, og har kunne nøjes med at vande højbedene med vand fra vores hverdag, som ellers blot ville være gået til spilde. Jeg har brugt følgende små vandspare-hacks:

1. Sat en spand i badet, hvori jeg kan opsamle vandet, som løber ud før det når en menneskelig temperatur (jeg er for stor en kylling til kolde bade – selv under en hedebølge).
2. Placeret en skål i håndvasken i køkkenet, som jeg bruger til det vand som dels løber imens temperaturen skifter fra varmt til koldt eller omvendt, dels det vand, som jeg bruger til at skylde frugt, grøntsager eller lignende. Alt, hvor der ikke er sæbe involveret. Det blev til tre skåle bare idag, hvor jeg kun har været hjemme til aften, så det bliver nok en del mere i weekenden.
3. Samlet det vand, som bliver tilovers fra drengenes kopper, medbragte drikkedunke, kander på bordet osv. sammen. Det bliver faktisk til en del, som ellers normalt bliver hældt ud, når ikke lige potteplanterne tørster.

Alle tre hacks kan nemt indarbejdes i hverdagen, og det føles rart at spare på de dyrbare dråber, når der bogstavelig talt er ild i jorden i Jylland. Og igen, så føles det godt at gøre bare en lille smule, og det hjælper mig med ikke at drukne i de dårlige nyheder om klimaforandringer, skovbrande og byer, som løber tør for vand.

Bloggen er mit lille sted, hvor jeg prøver at gøre en forskel, en lille bæredygtig hverdagsvane ad gangen. Måske gør det en forskel, måske ikke, hvad tænker du?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Den sidste uges tid har jeg været presset på tid og overskud. Hvilket naturligvis ofte hænger sammen. Vi har holdt tre (!) fødselsdage for lillebror, jeg prøver at blive ferieklar på arbejde og samtidig lægger jeg sidste hånd på en ny strikkeopskrift og på mit nye kickstart-forløb. Alle mine hverdagshacks kan ikke redde mig fra at have bare lidt for meget om ørerne i denne tid. Bevares, det hjælper fint at skrive tingene ned og så gøre én ting ad gangen, men det skaber ikke ekstra tid ud af den blå luft.

Desværre, påvirker følelsen af at have for lidt tid, mig på den måde at jeg dropper løbeturen, spiser for meget sukker og bliver i skidt humør. Og allerværst, så bliver min lunte overfor drengene kort, og selvom jeg ikke vinder nogle pædagogiske første præmier normalt, så er jeg generelt stolt af mit moderskab og min evne til at tale pænt til mine drenge, se dem og være ærlig i mit forhold til dem.

Fast forward til i går eftermiddag, hvor Jane-tre-år-gammel siger følgende til mindstebarnet: ”Det må du selv om, så gider jeg i hvert fald ikke hjælpe dig”. Altså jeg kunne næsten have tilføjet ”og du må ikke komme til min fødselsdag” ? Mindstebarnet tager ikke videre notits af sin mor, men i situationen kan jeg så tydeligt mærke det lille barn i min egen mave, som føler sig overset, hundset med og med alt for mange bolde i luften, og jeg får lyst til at tage hende i hånden, og give hende en fridag fra alt voksenheden, til bare at være.

Som kloge Linda skriver, så er det fede ved at blive ældre, at man nemmere kan genkende tegnene på at have påtaget sig for meget og med alderen er det blevet muligt for mig at stoppe bussen før jeg ligger med halsbetændelse og en uges sygemelding af rent underskud. Så jeg skærer til og vælger noget fra, og øver mig i at sige skidt pyt til resten.

For heldigvis, så er det mig, der er den voksne, og jeg har alle muligheder for at tage ansvar for den gode stemning i mit eget liv liv. Så jeg kan hurtigt vende konflikten med mindstebarnet til, at vi fuldt ud er gode venner igen, og jeg husker, at vi er trætte og trænger til en rolig eftermiddag. Både mindstebarnet, moren og Jane-tre-år-gammel.

God dag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Som jeg skrev om tilbage i februar, så er det vigtigt for mig, at jeg får gjort mine projekter (i dette tilfælde strikkeprojekter) færdige, før jeg starter på nye. Hvis jeg har får mange ufærdige projekter og løse tråde hængende, så binder det min energi og jeg får sværere ved at tænke kreativt. Jeg øver mig stadig på kun at have ét strikkeprojekt ad gangen, og gøre en opskrift helt færdig, før jeg starter på den næste. Og jeg føler, at det hjælper – jeg får flere ideer til nye designs hver dag, så det har helt sikkert frigjort noget kreativ energi. Til gengæld, så giver det en udfordring i forhold til at give alle de nye design-ideer lov til at “komme til live”, når jeg kun kan arbejde på en opskrift ad gangen.

Og når jeg også gerne vil skrive jævnligt her på bloggen, og har kastet mig ud i at skabe et længere forløb, der skal hjælpe andre med at rydde op og rydde ud, så ved jeg godt, hvad mine aftentimer skal gå med for tiden 🙂 Det er ikke en klagesang, for jeg er vild med at have mange ideer, der kæmper for at komme ud i verden, og jeg ville ikke bytte med nogen. Til gengæld, så har jeg været nødt til at hacke min hverdag lidt for at skabe ekstra tid til alle mine projekter. Og de hacks tænkte jeg, at jeg ville dele her til inspiration.

1. Jeg ser ikke fjernsyn. Og med fjernsyn så mener jeg både almindelige kanaler, netflix osv. Og det er selvfølgelig ikke den fulde sandhed, for en eller to gange om måneden, så ser jeg en film eller en dokumentar, hvis jeg har lyst eller er syg og ikke orker andet. Men som helt overvejende hovedregel, så sparer jeg 1-4 timer hver aften, som jeg kan bruge på noget andet. Enten strikker jeg, blogger, besvarer mails eller skriver opskrifter, så jeg sidder ofte med hovedet i en skærm alligevel.
2. Vi sørger for at alt huslige aktiviteter (skrækkeligt begreb) er klaret før drengene sover. Det plejer at se sådan ud, at den ene voksne putter og den anden ordner køkken. Hvis jeg er alene hjemme med drengene, så ordner jeg køkkenet før jeg putter dem. Det vil sige, at når ungerne sover, så er resten af aftenen min egen tid.
3. Vi har ikke så mange ting i vores hjem, hvilket gør det nemmere at rydde op, gøre rent og finde de ting vi skal bruge. #minimalismerocks
4. Vi lægger ikke tøj frem eller smører madpakker aftenen før. Rutinen er, at den voksne der vækker drengene også lægger tøj frem til dem. Det kræver ikke mere end få sekunder, når skuffen kun indeholder tøj, som vi ved passer dem og som stort set passer sammen på kryds og tværs. Ingen hokus pokus der. Og madpakken smører vi mens drengene sidder ved køkkenbordet og spiser deres morgenmad stille og roligt. Det sparer tid om aftenen og giver stadig en rolig og rar morgen.
5. Jeg shopper ikke. Alt mit tøj er hjemmelavet eller genbrug, og jeg anskaffer kun “nyt”, når jeg slidt noget eksisterende op. Det sparer mange lørdage, som jeg før brugte på at finde “noget nyt – bare fordi”.

Har du nogle særlige tidsbesparende hverdagshacks? Så del gerne 🙂

God dag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Mit arbejde med 360 graders listen, handler i bund og grund om at beskytte mit eget hoved. Som David Allan skriver, så er dit hoved skabt til at få ideer – ikke holde ideer. Og har jeg opdaget, at når jeg går og prøver at huske på en masse ting samtidig, så er der ikke plads, eller båndbredde, til at tænke kreativt. Eller bare tænke. Så jeg er stor fan af at skrive de ting ned, som jeg gerne vil huske. Desværre så glemmer jeg ofte at få vedligeholdt listen – og så springer jeg opgaverne over og får ikke skrevet de nye projekter på – og så strander listen et sted i huset, hvor den støver til.

Det samme er egentlig sket igen. På ganske kort tid. Hvilket jeg tager som udtryk for, at jeg har en indre modvilje mod at have overblik over de ting, som jeg gerne vil have gjort. For hvorfor skulle jeg ellers “smide bogen væk”. Suk. Så nu har jeg fundet bogen frem igen – giver den en fast plads på mit skrivebord – og går tilbage til planen om at få krydset bare et punkt af listen hver dag.

En anden ting, som jeg har opdaget er, at jeg trives rigtigt godt med at få gjort tingene færdig med det samme. Et praktisk eksempel er, at vi skulle have ryddet op i skuret, hvilket kæresten kastede sig over lørdag. Og da han var færdig, så passede det lige med, at han kunne nå på genbrugspladsen med de overskydende ting. Så hele projekt “ryd-op-i-skuret” var igangsat og fuldendt på samme dag. Det skaber en fed energi, at der ikke er nogen løse ender, der får os til at føle, at vi endnu ikke er nået i mål, og dermed kan sætte et kryds ved det punkt.

Det er jo ganske lavpraktiske råd, som bliver givet her på kanalen. 1) skriv tingene ned. 2) gør tingene færdig med det samme 🙂 Men helt ærligt, så er det jo også en lidt minimalistisk tilgang til at “få tingene gjort” og det passer mig fint 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Jeg ville egentlig have skrevet mere om listen her til aften, men jeg havde en oplevelse idag, som jeg gerne vil dele og høre jeres tanker om. Min mindste dreng havde farvel-fest i børnehaven. En fest, hvor hans fantastiske pædagoger lægger den røde løber ud, pynter op, laver mad og forkæler børnene. Og at dømme ud fra den høje musik, diskolysene og de røde kinder, så havde de haft det super sjovt. Da vi voksne kom for at hente vores trætte unger hjem, så havde de arrangeret fremvisning af en dukke-teater-film, som ældste årgang havde lavet, og som var så sød og sjov.

MEN (kunne du godt se, at der kom et men) undervejs i filmen, som varer godt 15 minutter, så får først een og så over halvdelen af børnene, som var sat i centrum på en madras foran filmfremviseren, hentet mobiltelefoner fra deres forældre, og sad og filmede skærmen, hvor filmen blev vist. Og efter fem minutter, så sad de enten og dimsede med telefonerne, filmede filmen eller rendte forvirret rundt.

Hele seancen blev, hvis man er lidt kritisk omkring brug af skærme, lidt et billede på, hvordan vi viser børn, at verden skal opleves – helst igennem en skærm. Alternativt, så kunne de respektive forældre have sagt nej til brug af mobiler, bedt deres børn om at placere måsene tilbage i madrassen og vise noget respekt for det arbejde, som de selv har været med til lægge i filmen.

Er det mig, som er helt håbløst gammeldags, når jeg havde foretrukket, at ungerne holdt fokus på filmen i de små 15 minutter, som den tog – og om ikke andet – at deres forældre havde hjulpet dem til at holde det fokus?

Vi lever ikke et analogt liv herhjemme, og vores børn har adgang til både ipads, xboks og pc’er – men det er os voksne der bestemmer mængden – og pt. er der helt skærmfrit mandag – torsdag, hvilket har givet dem ro til at lege i stedet for at gå og vente på, hvornår de måtte sidde med hovedet i skærm igen. Og de får ikke lov til at sidde med en skærm blot fordi de skal sidde og vente i få minutter hos frisøren, lægen eller restauranten. Jeg kan godt forstå, at man har lyst til at vælge den nemme løsning og “pause” sit barn med en skærm, for at slippe for uro eller ballade. Men det virker som en kortsigtigt løsning, hvis de så aldrig lærer, at man nogen gange må acceptere lidt ventetid – det kan godt gøre deres skoletid til svær.

Så vi kan måske overveje, hvilke børn der er vi sender videre i skolesystemet, og senere ud i verden, hvis de har fået en “digital sut”, hver gang de skulle vente bare et øjeblik. Og det burde efterhånden være bevist, at mobiltelefoner bare ved deres tilstedeværelse, skader vores evne til at holde fokus og være opmærksom. Så deeet….!

Jeg er helt med på, at vi ikke skal skrue tiden tilbage til, at børnene kunne vælge mellem at hjælpe til i marken eller lege med en pind i jorden. Og jeg mener faktisk, at skærme og al mere eller mindre ny elektronik har en berettigelse og en plads i det samfund, som vi alle er en del af. MEN jeg føler pt. at vi er igang med at frarøve vores egne børn evnen til at fokusere og evnen til at være mentalt tilstede i et øjeblik, uden at skulle aktiveres og måske endda selv finde på noget at lave – og helt skrækkeligt – måske nå at kede sig en lille smule. For det er netop når man keder sig, at hjernen vokser (hvilket mine børn vil hade mig for evigt for at have gjort til et motto – jeps – jeg er DEN mor :)).

Hvad tænker du? Er jeg bare gammel og forstår ingenting? Hvad er din tilgang til børn og skærme?

-0-

Forleden havde vi en diskussion om fordele og ulemper ved at være på facebook – i den ofte omtalte facebook-gruppe. Ja, ironien er ikke spildt på mig 🙂 Og selvom jeg ofte har skrevet om mine forsøg på at skære ned på skærmtid aka telefontid for mig selv for at give plads til, at min hjerne også kan kede sig ind imellem – og vi har ret skrappe skærmregler for vores børn – så har jeg aldrig beskrevet min tilgang til de sociale medier her på bloggen.

Instagram

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er ret aktiv på instagram. Jeg har haft og har stor glæde af at dele kreative projekter og tanker om et bæredygtigt liv, som min familie virkelig helst vil slippe for at høre mere om, og jeg bruger også instagram som en kanal til at sælge mine strikkeopskrifter. Jeg sørger for kun at følge profiler som reelt inspirerer mig, så ingen tomme glansbilleder uden ægte personer bag.

Facebook

Ud over verdens bedste facebook-gruppe, så følger jeg kun få grupper og virksomheder på facebook. Og igen, så un-følger jeg dem i det øjeblik de ikke skaber inspiration eller giver relevant viden. Jeg har også trykket un-follow på de fleste af de facebook-venner, som jeg er i kontakt med via facebook. Det er simpelthen ikke vigtigt for mig, hvad en gammel skolekamerat skal have til aftensmad 🙂 Og jeg følger reglen, at hvis jeg ikke ville krydse gaden for at sige hej til personen i real-life, så skal jeg heller ikke være venner med dem på facebook. Og jeg håber, at folk gør det samme med mig. Min tanke er, at hvis der sker noget vigtigt i en tidligere klassekamerats liv, så skal jeg nok finde ud af det uden facebook – og ellers var det ikke vigtigt nok.

Bloggen

Jeg bruger bloggen som outlet for mine lidt skøre planer om at blive gældfri, lave mit eget tøj og redde verden een grøn hverdagsvane af gangen 🙂 Da jeg startede med at skrive bloggen tilbage i 2014 var jeg ret bevidst om ikke at sprede mig over for mange kanaler, så jeg har ikke en facebook-profil til bloggen, og er ikke på andre sociale medier end instagram. Hvis jeg mister læsere af den grund så går det nok. Det vigtigste for mig er at holde det simpelt (nok ingen overraskelse) og bevare den rene glæde ved at skrive og formidle, som hurtigt kunne blive drænet af at skulle vedligeholde for mange sociale medie-feeds.

-0-

Jeg har ingen planer om at droppe sociale medier, da jeg får stor inspiration og glæde ud af at være i kontakt med så mange søde, dygtige, grønne og kreative mennesker hver dag. Og jeg føler, at det giver mig en mulighed for at dele mine tanker om det bæredygtige, minimalistiske liv med andre end min nærmeste familie – og om ikke andet – så er de glade for at nogle andre kan lægge ører til ind imellem 🙂

Hvordan bruger du sociale medier? Er de til mest skade eller gavn i dit liv?

-0-

Jeg fik et par timer alene hjemme foræret idag, da alle tre drengene var på tur, hvilket gav mig flere timer i et tomt hus, med kaffe, solskin og en god bog. Efter flere weekender med mange (gode, hyggelige) planer, så kan jeg virkelig mærke, hvor stor en forskel det gør for mig at have nogle timer i komplet fred og ro. Og det er ikke et fravalg af hverken kæreste, børn, venner eller familie – men jeg nyder virkelig at være helt alene – uden planer – bare med fred og ro.

Egentlig er jeg ikke vild med mærkater, der skal definere mig eller andre, men jeg vedkender mig gerne min introverte side og jeg ved, at det egentlig bare betyder, at jeg lader op alene – fremfor ekstroverte – som får energi af at være sammen med andre. Det er ikke en undskyldning, og den ene type er ikke bedre end andre, men det hjalp mig, da jeg blev gammel nok til at hvile i mig selv og erkende, at der er sådan jeg fungerer.

Det er nok heller ikke tilfældigt, at jeg er så glad for at strikke. Netop den meditative, lidt tilbagelænede energi, som strikning kan skabe i kroppen, er netop den følelse, som jeg skal bruge for at få ny energi. Og jeg ved, at når jeg giver mig selv lov til, og mulighed for at trække mig til tilbage og samle energi, så er jeg så meget værd – for mig selv og andre – igen bagefter.

Iøvrigt så blev dagen idag blev også brugt på at få udført et par af punkterne på listen – og så og skrive syv nye på. Så et skridt frem og to tilbage på den front 🙂 Men jeg virkelig mærke at det har hjulpet at få skrevet tingene ned, allerede fordi jeg så ikke prøver at huske det hele – men også fordi jeg rent faktisk nåede en del idag, hvilket jeg ikke tror var sket uden. Jeg tror på, at en del af løsningen på en nemmere hverdag, er at få skrevet tingene ned løbende og så holde et flow i at få dem gjort. Så der ikke ophober sig dårlig energi ved følelsen af, at opgavebunken bare vokser og vokser. Og her taler jeg ikke om de dagligdagsting som at gøre rent og handle ind – men de ekstra ting – bestille pas til barnet, sende en pakke, bære ting til genbrug, ringe til forsikring osv.

Jeg tror på, at det kan give mig mere ro i hovedet – og dermed mere energi – hvis jeg bliver ved med at skrive de ting, som jeg skal huske på listen og rent faktisk får dem gjort 🙂

Og hvis du savner inspiration til en mere enkel eller grøn hverdag, som kom med i verdens bedste facebook-gruppe – gruppen med de sødeste og mest hjælpsomme medlemmer. Basta.

Og ja, dette indlæg var en overspringshandling fra at få løst et punkt på listen. Så deeet …. 🙂

God lørdag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

Jeg har mange bolde i luften i disse dage. Vi er stadig ved at lande efter skiferien, jobstarten kræver pt mit fulde fokus (bare at finde rundt i bygningen og huske navne), jeg har tre strikkeopskrifter som fortjener at blive gjort færdige og samtidig har jeg tusind ideer til blog-indlæg, som gerne vil ud i verden.

Men jeg har for længe siden besluttet mig for, at jeg ikke vil have travlt, så jeg tager min egen medicin og sørger for at huske at trække vejret midt i det hele. Sneen, der faldt i nat og som ikke var ryddet, da jeg skulle afsted her til morgen, opmuntrede til en rolig (langsom) og meditativ cykeltur, hvor jeg kunne nå at vågne og få tænkt den kommende dag igennem. Det var godt givet ud.

Ofte er vores modtræk til travlhed at løbe hurtigere, men efter at have følt bare en snert af stress og hvad det gjorde ved min krop, så er min auto-respons til travlhed at sætte tempoet ned, sige nej og vælge fra. Så jeg skærer ned for ambitionerne, taler pænt til mig selv og går tidligt i seng, så morgendagen kan blive mødt med større overskud. Tidligere ville jeg droppe søvn til fordel for at “få mere gjort”, men af respekt for min krop og sind, tilvælger jeg næsten altid mere søvn i pressede perioder. Jo hårdere krop og hjerne arbejder, jo mere har de brug for hvile.

Iøvrigt, så jeg kan jeg mærke, at mit eget arbejde med at trække vejret helt ned i maven og være til stede her og nu, smitter af på mine børn. De reagerer med det samme, med bedre humør, og alt virker til at glide nemmere. Jeg prøver at huske, at det er os voksne som sætter stemningen i hjemmet, særligt når drengene kravler rundt i gardinerne, så er det ofte fordi jeg har en uro i mig selv, som de opfanger. Lidt langhåret, men jeg tror nu, at der er noget om det.

Hvordan reagerer du på travlhed?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.