• Minimalisme

    På jagt efter de gode historier

    Efter et år, hvor jeg har meget tænkt på, og skrevet meget om, de negative effekter af klimaforandringer, vil jeg nu prøve at skifte gear og fokusere på de gode historier, og på de mennesker og virksomheder, der prøver at gøre det rigtige i forhold til miljøet.

    Der er blevet talt og skrevet meget om, hvorfor vi mennesker har så svært ved at udmønte den viden, som vi har om klimaforandringerne til rent faktisk at ændre vores vaner og vores liv i en mere bæredygtig retning. Senest har Michael Minter skrevet en artikel, hvor han understreger, at hvis der kun er fokus på det negative, så mister folk håbet og dermed også lysten og evnen til at handle.

    Jeg er helt enig, og har selv haft en tendens til at føle håbløshed. Men problemet med håbløshed er netop fraværet af håb om, at udviklingen kan vendes, og at vi kan vælge en grønnere vej, og når der ikke er håb, så forsvinder formålet med at handle helt.

    Jeg er vild med dette citat af Margaret Mead: “Never doubt that a small group of thoughtful, committed citizens can change the world; indeed, it’s the only thing that ever has.” Det understreger netop, at hvis nok af os små almindelige borgere ændrer vores vaner, forbrugsmønstre og handlinger, så kan det starte en modreaktion til den evige jagt på vækst, og måske endda gives os en roligere, mere glædesfyldt hverdag.

    Jeg oplever netop mit forsøg på at leve et mere simpelt bæredygtigt liv, som en stor glæde i mit liv, og føler ikke, at jeg må undvære noget. Når jeg shopper genbrug, syr og strikker mit eget tøj, dyrker (en lille smule) grønt i min egen have og holder øje med, at mine penge kun går til det, der giver mig glæde, så er det for mig det gode liv, og ikke et liv med afsavn.

    Men jeg vil gerne være bedre til at rette blikket lidt væk fra mine egne handlinger her på matriklen og se nærmere på de personer og virksomheder, som prøver at være en del af løsningen fremfor en del af problemet.

    Jeg kender allerede nogle: Vigga.us,  Dilling-underwear.dk og Miild.dk, men jeg vil gerne kende endnu flere.

    Vil du dele dine grønne virksomheder?

  • Et bæredygtigt liv

    Gør-tingene-med-det-samme-princippet – om gode hverdagsvaner

    Jeg læste en interessant artikel forleden hos Leo Babauta, der skriver på den anbefalelsesværdige blog www.zenhabits.com. I artiklen skriver han om Clean-as-you-go-princippet, som i al sin enkelthed går ud på at  rydde op efter sig selv løbende. Fremfor at lade det hele rode til, og så bruge en masse samlet tid på rydde op igen.

    Leo skriver også om hvordan princippet kan udbredes til livet generelt. I forhold til e-mail anbefaler han, at man rydder op i indboksen løbende. Og i forhold til helse og økonomi, at man holder begge dele på ret kurs, med små indsatser hver dag.

    Jeg er ret vild med ideen, og den minder lidt om husmor-runden, som jeg tidligere har skrevet om her  – et indlæg fra 2015, som også indeholder en masse ambitioner om at skabe gode vaner. Det gik vist ikke så godt 🙂

    Jeg vil gerne blive bedre til at handle løbende og derved holde to-do-listen til et minimum, så hjernen ikke bliver fyldt op med tanker om uløste opgaver og løse ender. Ved at frigøre hjernen fra alt for meget tankerod, vil der være mere plads til kreativitet og til at tænke frit. Det er min erfaring, at når jeg får løst en større opgave, som jeg har udskudt alt for længe, så giver det et boost af ny energi, og hvem kan ikke bruge mere energi i hverdagen.

    Men fremfor at indføre en daglige “oprydningsrunde”, så vil jeg prøve at få gjort tingene løbende, gerne med det samme, og ikke vente til sidst på dagen. Det vil sige, at skoene der ligger og flyder i entreen, som jeg er gået forbi de første ti gange, og har tænkt at de stod i vejen. De skal da bare flyttes første gang. Det samme gælder det telefonopkald som konstant bliver udskudt, aftalen der skal på plads, madplanen der skal skrives osvosv. Lyder det urealistisk. Måske. Men vil du være med?

    Jeg vil prøve at følge princippet de næste tre dage. Hvorfor netop tre?

    Fordi en dag er for lidt og en uge er for længe 🙂 Og ikke noget med at skrive lange to-do-lister, bare tag fat på den, som du allerede har skrevet. Ja, den der ligger nederst i bunken på køkkenbordet.

    3.2.1. GO.

    God aften derude 🙂

    PS. Husk du kan følge min blog med bloglovin.

  • Minimalisme

    Om at give og få hjemmelavede gaver

    Som dedikeret minimalist kan gaver godt være et ømtåleligt emne, da det er sjældent, at jeg har brug for nye ting, og jeg ofte har en holdning til hvad der så endelig bliver købt, og egentlig helst selv vil. En god tommelfingerregel for gaver som gør mig glad er, at jeg skal kunne bruge det op fx friske blomster eller spise det op fx en lækker pesto, olivenolie, rødvin eller lign.

    Men når gaven derudover også har et skær af mormor-liv, så er det helt perfekt. Jeg elsker at modtage alle former for syltede bær, hjemmebag eller grønt fra haven. Og hjemmestrikkede sokker, som min skønne mormor stadig leverer i en lind strøm.

    Jeg giver også gerne hjemmelavede gaver, og helst af den hjemmestrikkede slags. Billedet er et sæt med hjemmestrikkede karklude, og viskestykker, syet af en gammel dug. Ved at bruge en gammel dug er du sikker på, at alle kemikalier er ude af stoffet, at du bruger noget stof som allerede er “i verden” fremfor for at købe noget nyt, og tørre-evnen er helt i top. Alle mine nyere viskestykker er syet af gamle duge, og jeg er stille og roligt ved at skifte alle karkludene ud til den hjemmestrikkede version. Jeg går all in på mormor 🙂

    I min verden indebærer et barselsbesøg også overbringelsen af noget hjemmestrikket blødt før det er helt rigtigt 🙂 Men jeg giver ikke hjemmelavede gaver til folk, som ikke har øje for det arbejde der er lagt i gaven. Så vil jeg hellere bare købe noget til dem, som de vil blive mere glade for, og jeg kan bruge tiden på noget andet 🙂

    Giver du hjemmelavede gaver?

  • Købestop,  Minimalisme

    Mini-selvforsyning og hverdagsaktivisme

    Disse dage slæber jeg salat, krydderurter, og nu også squash ind fra højbedene i haven. Det er virkelig kommet bag på mig, hvor meget reel mad, der egentlig kommer ud af relativt få kvadratmeter jord. Jeg har forsøgt kun at så ting, som vi normalt spiser, og som jeg derfor regner med at kunne bruge.

    Det ville være en ærgerlig form for madspild, hvis jeg bruger penge og energi på at så mad, som vi så ikke får spist alligevel. Og det er lykkes rigtig fint indtil nu. Af særlige store hits er den lysegrønne krølsalat, som nok er glad for al den regn som vi får denne sommer, og som derfor er gået helt amok. Og den enlige squashplante, som giver cirka en lille fin squash per dag, hvilket passer fint med det vi spiser.

    I foråret gav højbene store mængder spinat, radisser og rucolasalat, men alle tre slags er blevet spist op, uden at jeg har fået sået noget nyt. Måske bliver jeg lidt mere organiseret næste år – måske ikke 🙂

    Jeg er vokset op med køkkenhave, da jeg var barn, men det har overrasket mig, hvor stor en glæde det har givet mig at se rigtig mad vokse frem af små frø sat i min egen lille have. Det minder mig om de første gange, hvor jeg fik syet eller strikket et stykke tøj, som jeg virkelig havde lyst til at have på. Det føles som en slags mini-selvforsyning. Og en måde at træde tilbage fra afhængigheden af at arbejde for at tjene penge til at købe ting, som jeg egentlig mest havde lyst til at bruge min tid til at frembringe selv.

    Det må komme af lysten til et roligere, mere simpelt liv, hvor arbejdet ikke får lov til at fylde alle vågne timer, men der også er tid til at være en familie, og til nogen gange at gøre tingene på den mere besværlige måde, når den føles mere rigtig. Strikke sweateren fremfor at købe den. Dyrke salat, selvom det ville være nemmere at købe den. Hente mine børn selv, selvom jeg kunne betale andre for at gøre det.

    Så på en måde anser jeg mit købestop, min mini-have, min afvisning af den velkendte travlhed i klemte børnefamilier, som mit eget lille aktivistiske selvforsyningsprojekt. Mindre er faktisk nok – og min hjemmedyrkede salat smager så meget bedre. end hvad jeg kunne købe mig til 🙂

    God weekend derude.

     

     

  • Minimalisme

    “Nyt” i garderoben

    Jeg havde min (stakkels) mindste dreng med en tur forbi den lokale genbrugsbutik, i jagten efter en herreskjorte til at sy om til en sommertop. Og netop denne dag viste sig at være een af dem, hvor jeg fandt mindst 15 ting, der skulle prøves (til hans udelte misfornøjelse). Men jeg fandt en fin sommerkjole, der er meget anderledes end hvad jeg ellers går med, men som jeg helt tydelig kunne mærke, at jeg måtte have med hjem.

    Når jeg genbrugsshopper kan jeg få lyst til at købe alt muligt med hjem, særligt hvis det er meget billigt, men jeg ønsker ikke at fylde skabet med tilfældigt tøj. Og jeg har heldigvis fundet lakmustesten for, hvornår jeg har fundet et potentielt nyt stykke yndlingstøj.

    Hvis jeg med det samme får tanken, at det skal vaskes og på med det samme, så er det gode chancer for, at det bliver et hit. Men hvis mit tankesæt nærmere er … denne kunne være god at have når/hvis/en dag… så ender det med at blive hængende i skabet, og blive sendt tilbage til genbrug ved næste oprydning. Heldigvis kender jeg efterhånden mig selv så godt, at jeg kan finde ud af at lade den sidstnævnte kategori af tøj hænge i butikken.

    Kjolen havde dog en enkelt syning, der var gået op, hvilket jeg først opdagede, da jeg fik kjolen på dagen efter. Men det tog max fem minutter at ordne – på vej afsted i bilen 🙂 Det er prisen for at købe genbrug, til tider er der en enkelt syning, der er gået op, eller en knap der skal syes fast eller erstattes. Min tanke er til tider, at den oprindelige ejer ikke har fået taget sig sammen, og fandt det nemmere at sende tøjet til genbrug. Hvilket klart taler for at lære at lave småreparationer af tøj. Men det kan jo også være, at tøjet ikke længere var yndlings, og netop derfor ikke blev repareret, og så skal jeg jo bare være glad for, at det fandt hjem til mig 🙂

    Jeg kan virkelig anbefale at bruge genbrugsshopping, som en måde at prøve tøj i en anden stil end hvad du ellers bruger. Det koster sjældent alverden at købe tøjet med hjem, miljøet spares, da tøjet allerede eksisterer, og hvis det ikke bliver et hit kan du blot sende tøjet til genbrug igen.

    Jeg spår dog kjolen her en skæbne som yndlingstøj, da den er det eneste, som jeg har lyst til at have på i disse dage 🙂

    Hvad er dit yndlingstøj denne sommer?

  • Minimalisme

    Endagsoprydningsmarathon

    Jeg har før skrevet om mine oprydningsprojekter her på bloggen, senest her og her. Og fælles for mine tidligere projekter, så har de altid være langvarige, og til tider løbet ud i sandet.

    Men jeg har fundet den perfekte løsning. Nemlig, endagsoprydningsmarathon. Det kan nok ikke anbefales for begyndere, men for en familie som vores, som tog den store oprydning i forbindelse med flytningen for 1½ år siden, så er det virkelig rart at komme alle skuffer og skabe igennem et par gange om året, og få sendt ting til genbrug, storskrald osv.  Særligt for børnefamilier er der vist en tendens (ihvertfald hjemme hos os) til at rodeskuffer og papirbunker bliver fyldt ekstra hurtigt, og det er rart at bruge en feriedag på at komme til bund i bunkerne.

    Vi er lige kommet hjem fra 14 dages ferie, hvilket altid er et godt tidspunkt at rydde ud i sine ting. Efter så lang tid væk, i vores tilfælde på campingtur, bliver det tydeligt, hvor lidt vi egentlig har brug for. Og så er det nemmere at skille sig af med det overflødige. Et andet trick kan være at vende tankerne og fokusere på, hvilke ting du gerne vil beholde fremfor hvilke ting du skal skille dig af med. Det giver et mere positivt fokus på at beholde de bedste ting, og give resten fri til at komme andre til gode. Det gælder både i forhold til kun at beholde yndlingstøj, yndlingsbøger og de køkkenting, som du rent faktisk har brug for, og holder af at bruge i hverdagen.

    Imorgen kører vi fem fyldte IKEA poser på genbrugspladsen med skrald og ting til genbrugsbiksen, og vi er dermed blevet lidt mere klar til, at hverdagen starter igen næste mandag. Og iøvrigt er det efter flere års plagen endelig lykkedes mig at få min kæreste til at rydde ud i hans egne ting, så det rykker virkelig nu 🙂

    Vasen på billedet er iøvrigt en gave fra min mormors søde lillesøster, og pynten er forvokset basilikum fra min lillebitte have. Det er ren luksus for mig 🙂

    God aften derude.

  • Klimasorg

    Klimasorg #accept

    Jeg skylder vist efterhånden en afslutning på min noget langtrukne følgeton om klimasorg, og som et ægte eventyr (eller noget), så ender det godt. Eller det vil sige – det ender ihvertfald – og jeg kan gå tilbage til at skrive mine vanlige indlæg om tøj, madspild, privatøkonomi, minimalisme osv 🙂

    I bagklogskabens lys har jeg konkluderet, at jeg endelig er nået til den sidste fase af sorgbehandlingen. Og midt i min sorg over alt det vi som menneskehed har mistet/smidt væk/spildt ved at lade stå til, da vi opdagede, hvad udledningen af co2 gjorde ved klodens evne til at opretholde vores eget liv, er jeg endelig nået til en form for accept af tingenes tilstand. Denne accept har gjort, at disse dages nyheder om isbjerge på størrelse med amerikanske stater, der løsriver sig fra Antarktis, nye varmerekorder, flygtningestrømme fremprovokeret af krige kæmpet over knappe ressourcer osvosv, ikke skræmmer livet af mig, som de gjorde for 1½ år siden, men jeg har accepteret, at dette er “the new normal”.

    Og helt ærligt, så ville jeg ønske, at vi alle kunne bevæge os hurtigt igennem accepten af realiteterne – og gå direkte til kamp mod den jagt på profit, vækst og forbrugerisme, som står i vejen for, at vi finder en smartere vej til at leve på vores klode uden at ødelægge det for os selv og for alle fremtidige generationer.

    Min accept er desværre ikke krydret med store forventninger til, at vi som race står sammen og (i sidste øjeblik) vender udviklingen og afværger effekterne af klimaforandringerne. Derimod tror jeg, at vi har retning direkte mod afgrunden. Og for at vende tilbage til et tidligere indlæg, så tror jeg ikke længere, at de små ændringer af vores daglige levevis reelt gør en forskel i forhold til, at der ikke er politisk vilje til at foretage forandringer af vores samfund, som kunne gøre en reel forskel. Og helt ærligt, så tror jeg, at vi er alt for sent ude til at forhindre virkelig alvorlige klimaforandringer – de vil formodentlig blive en realitet både for os selv – og for vores børn. Vores egen grådighed og manglede evne til at se det store billede, har sat nogle bevægelser igang, som vi ikke har mulighed for at stoppe.

    MEN jeg har også erkendt, at selvom egne mine grønne hverdagsvaner, såsom at dyrke min egen salat og krydderurter, kompostere, basere min egen og drengenes garderobe på genbrug, undgå flyvning, minimere madspild osvosv, ikke gør den store forskel på verdensplan, så gør det en kæmpe forskel for min egen sjæl og på min måde at være tilstede i verden på. Jeg forsøger med alle midler at være en del af løsningen fremfor en del af problemet.

    Og jeg forsøger via denne blog at hjernevaske så mange af jer andre som muligt til at følge mig og finde jeres egen måde at gøre så lidt miljømæssig skade som muligt, og endda have et rigtig godt liv – ikke på trods heraf – men på grund heraf 🙂

    Hvad tænker I? Ser jeg for negativt på tingene? Og hvad er næste skridt herfra?

     

     

  • Klimasorg

    Klimasorg #depression

    Hvis du kender til teorien om sorgbehandlingens fem faser, så ved du også, at næste stop på “turen”, er depression. Men dem, der kender mig godt ved også, at jeg er et positivt menneske af natur, og det tror jeg er årsagen til, at jeg ikke “sad fast” i depressions-fasen særligt længe. Jeg mærkede mest denne fase som en dyb frustration over, at det føltes som om, at de vidtrækkende konsekvenser af klimaforandringerne er uundgåelig, og at mine handlinger ikke havde nogen betydning, som jeg beskrev her.

    Med denne følelse af “løbet var kørt”, ville det være nærliggende at gå tilbage til benægtelse og gemme mig i Netflix, Facebook og hverdagens små problemer. Jeg forestiller mig, at der kan findes en sammenhæng mellem vores konfrontation med en mere og mere kompleks verden og hverdag, og vores tilbøjelighed til at bruge fritiden foran skærmen, fordybet i fantasifulde verdenener, og glemme udfordringerne foran os.

    Men jeg er ikke fan af at se tv, og endnu mindre fan af at lade “elefanten i rummet” være, men til gengæld er jeg stor tilhænger af at handle. Der er ingen garantier for at gøre det rigtige – men så har jeg gjort noget. Som James Hansen beskriver i sin ted talk om når børnebørnene engang spørger ham, hvad han gjorde for at forhindre klimaforandringer, så håber jeg at mit svar, til mine endnu hypotetiske børnebørn være, at jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at forhindre, at de skal leve med for store konsekvenser af klimaforandringerne.

    For helt ærligt, så lever vi allerede midt i en verden dybt påvirket af konsekvenserne af et mere ustabilt klima. Det rammer fødevaresikkerheden og adgang til rent vand, som er grundlaget for at mennesker kan leve et godt liv. Så tiden er for kostbar til at hænge fast i tankerne om, hvad der kunne have været, hvis vi havde handlet dengang tilbage i 1981, vi må se fremad og handle NU.

    Se mere her.

    God aften derude.

     

     

  • Klimasorg

    Klimasorg #forhandling

    Da vreden havde lagt sig lidt, trådte jeg over i en mere proaktiv fase, og tænkte: Okay, hvad kan jeg selv gøre for at forhindre klimaforandringer. Det har efterfølgende været oplagt for mig at se mit projekt i starten af året med #bæredygtigehverdagsvaner, som et udspring af dette forsøg. Jeg tænkte, at hvis jeg fik lokket nok personer med på at ændre små hverdagsvaner i en mere miljøvenlig retning, så havde jeg gjort mit.

    Denne sorgfase kaldes også forhandlingsfasen, og vil ofte manifestere sig som forhandling med gud/skæbnen/døden eller lignende i forbindelse med en nærtståendes død eller sygdom. Så som, “hvis jeg nu bliver et bedre mennesker, lover at stoppe med at ryge, aldrig gør (indsæt selv) mere, så vil personen komme tilbage eller blive rask”. 

    Efter nogle uger med projektet indså jeg stille og roligt, at mine små handlinger ingen forskel gjorde i det store billede, og jeg droppede ideen igen.

    Samtidig med, at jeg opgav tanken om at forhindre klimaforandringer ved at sprede budskabet om nøjsomhed, som vejen til lykke, ro og glæde (og et mere miljøvenligt liv), så begyndte klimaforandringerne at få mere plads i medierne. Særligt understøttet af allestedsværende nyheder om temperaturrekorder, oversvømmelser og et underligt, uforudsigeligt vejr mange steder på kloden. Det gav mig lidt forhåbning om, at der ville begynde at ske noget. Men vi venter stadig….

    Se eventuelt mere her.

    Har du lagt mærke til, at der generelt er større fokus på klimaforandringer? Tror du, at der er “noget om snakken”, eller er det bare vejret, der ændrer sig, som det altid har gjort?

    God aften derude.

     

  • Et bæredygtigt liv

    Podcast anbefalinger

    Som jeg har skrevet om tidligere, så er jeg begyndt at cykle på arbejde, hvilket er den vildeste win-win, da jeg både sparer en mindre formue på togkortet, og samtidig får helt “gratis” bevægelse ind i min hverdag. Cykelturen bruger jeg på at høre diverse podcasts – på meget lav lyd – så jeg kan høre eventuelle ringeklokker – jeg lover 🙂 Mine favoritter har længe været:

    • The Dave Ramsey Show – enhver privat økonomi nørds drøm.
    • Sustainababble – med en humorisk tilgang til et alvorligt emne.
    • Conscious Chatter – interviews med grønne profiler fra modeverdenen.

    Og nu er der kommet endnu en yndlings til samlingen, og dette er en dansk podcast, da pigerne fra SustainDaily endelig har begået en podcast. De har kun udgivet to programmer indtil videre, men de er kommet virkelig lovende fra start, så anbefalingen er hermed givet videre 🙂

    Hør mere HER.

    God aften derude.