-
Frugal Friday
Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.
I denne uge har vi/jeg:
- Lavet og overholdt madplanen. Vi er tilbage til at handle stort en gang om ugen, og så nøjes med at supplere en enkelt gang undervejs, hvis det er nødvendigt. Jeg nørder vores madbudget for tiden, og prøver at få det ned omkring 4000kroner. Vi har ligget mellem 4500kroner og 6500kr i de senere måneder, og jeg sidder med en følelse af, at det kan komme længere ned, hvis vi er mere opmærksomme. Måske jeg opdager, at det ligger bedst endnu højere, men det er min erfaring at med fokus følger ofte nye opdagelser omkring ens forbrug. Det er aldrig en dårlig ting. Når jeg siger madbudget, så mener jeg alt der hører til husholdningen, dvs. også toiletpapir, shampoo osv.
- Tænk mange tanker om, hvor meget jeg skal dele på IG, blog og podcast i fremtiden. Jeg er kørt lidt træt, og skal finde en balance, der giver mening for mig. Hele pointen med at leve minimalistisk, fjerne overflod af ting og forbrug, var netop at få mere ro i mit liv. Til at være til stede, lige der hvor jeg er. Og det hjælper sociale medier mig ikke på. Tværtimod. Så jeg er stadig lidt i tænkeboks om, hvad svaret er fremover.
- Fået en lille kattekilling, og besluttet, at han er en minimalist-kat. Det vil sige, at vi kun har købt det basale til ham, og så set hvad vi ellers får brug for efterfølgende, og køber det meste brugt. Vi vi har lavet legetøj og seng til ham af ting vi havde i forvejen, fremfor at købe det i dyre domme. Til gengæld sparer vi hverken på maden, forsikringen eller dyrelægebesøgene. Bare rolig 🙂
- Taget så mange måltider på terrassen som muligt. Det er den gratis vej til anti-hverdag, og maden smager bare lidt bedre udenfor. Elsker alt ved det.
- Lavet nye kaldender-skabeloner til mig selv. Når overskuddet er lidt lavt, så hjælper det mig meget at skrive tingene ned. Helt udenfor skærmen, så det bliver mere ægte og analogt. Så får jeg nemmere overblikket tilbage.
- Planlagt sommerferie. Vi bliver i Danmark (også) i år, og tager ikke så længe væk jf. punktet med det nye familiemedlem. Så vi passer vores venners hus lidt udenfor Aarhus en uges tid, og besøger et andet vennepar også, men resten af tiden tilbringes hjemme med lidt småture ud i sommerlandet. Det bliver en billig ferie i år, men så går vi all in på snacks og besøg i Djurs sommerland 🙂
- Sommertøjet er fundet frem, og jeg kan se at jeg mangler en let, løs nederdel, så jeg smuttede en tur i stoflageret og derefter til den lokale genbrugsbutik efter materialer. For jeg vil egentlig gerne sy den selv. Det er min erfaring, at jeg ofte bliver mere glad for det tøj, som jeg selv har skabt. Kender du den følelse? Jeg fandt en fin sommerdug, som måske – måske ikke – skal laves til tøj, et par bukser til resign og et flot stykke blåt stof, der kunne blive en fin todelt sommersag 🙂 Så skal symaskinen bare findes frem.
- Størstedelen af min fritid går med at skrive bog nummer tre. og jeg elsker alt ved det. Næste weekend går turen igen til Lolland, hvor jeg skal hænge ud med mormor to dage. Jeg glæder mig SÅ meget.
God fredag derude.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Hvad er livet til?
Hvad er livet til? Det spørgsmål stiller jeg altid mig selv, når jeg står foran en stor (og nogen gange lille) beslutning i mit liv. Sagt på en anden måde. Hvad er det meningen, at jeg skal bruge mit liv til? Spørgsmålet virker, når jeg mærker mig selv blive ”sure mor”, der skælder drengene ud over ligegyldigheder. Og det virker, når jeg skal beslutte mig for, hvilket job jeg vil søge, og det hjalp os da vi for mange år siden ledte efter et hus, og banken gerne ville låne os rigtigt mange penge, til et stort flot – renoveringsmodent – hus.
Spørgsmålet hjælper mig til at stoppe op – mærke realiteten – at jeg kun har dette ene, magiske liv på jorden. Og uanset en standard-hverdag med sure sokker, fyldt opvaskemaskine og morgensure børn. Så får jeg lov til at leve endnu en dag, på denne vilde planet og med min frie vilje til at opleve det hele. Det er ret vildt, hvis man lige stopper op, og tænker over det. Jeg vil ikke spilde dette magiske liv, på brok over sure underbukser på gulvet eller tis på brættet (#drengemor). Jeg vil turde være ægte til stede, lige der hvor jeg er, og nyde turen – så længe den varer.
Minimalisme har givet mig en løftestang til at skabe en hverdag, hvor jeg kan være ægte til stede. Hvor mit synsfelt ikke er fyldt med løse ender og rod, uanset hvor jeg kigger hen. Hvor rengøring, madlavning og økonomi er sat i system, og kører uden den store tankevirksomhed fra nogens side. Lyder madplaner og budgetter kedeligt i dine ører, så fair nok. Men for mig, så rimer det på overskud i hverdagen, som kan bruges til at gå en aftentur, sige ja til børnenes ønsker om legeaftaler og kammerater der spiser med eller at kunne tage en lur i skyggen under bøgehækken med god samvittighed. Hvad skal dit liv bruges til?
Husk du kan købe mine bøger her.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Mormorliv på vej
Jeg har ingen forkromede svar på de spørgsmål, som jeg selv stiller i disse dage om balance, passion og fremtid. Men jeg ved, at jeg er ved at skrive min egen nye yndlingsbog (intet mindre), nemlig bogen om/med min seje mormor. Sjældent har et projekt givet så meget mening for mig. Så fremfor at finde svar, så vil jeg skrive videre #skrivforsatan
Fra bogen: “Jeg taler ikke for at vi skal aflyse al udvikling, flytte tilbage til landet i hobetal, bo på små husmandssteder og dyrke jorden. Jeg vil gerne beholde en masse arbejdspladser på hospitaler, forskningsmiljøet, uddannelsesverden, bibliotekerne og alle de mange gode, vigtige arbejdspladser. Men, og der er et men, vi er mange der trænger til lidt mere ro og mening ind i vores daglige liv. Og her kan en husmor fra spidsen af Lolland i den grad hjælpe os til at se den store glæde, ved det lidt mindre og rolige liv. Ved vellavet mad, kortspil med vennerne, jord under neglene og en rutinepræget hverdag, der afstresser mere end det presser os.
Du kan starte i det små ved at sætte farten ned. Gøre en ting ad gangen. Nyde processen fremfor at jagte resultatet. Lad os kalde det husmor-meditation. Når man vælger at bruge en time i haven fremfor en time på yogamåtten – det giver samme sindsro og følelse af balance i verden. Fremfor at tage om på den anden side af jorden for at ”finde dig selv”, så prøv at finde dig selv – i din hverdag – ved at give plads til at gøre dig umage, i det små, og nyde rejsen. Fremfor at jage frem til afslutningen. Det er nok de færreste af os, der får 101 år her på jorden, men mindre kan også gøre det – når vi gør os umage med den tid vi har fået.”
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Når man brænder for en sag …
Jeg læste et opslag på LinkedIn, hvor en kvinde der længe har arbejdet for hjemløses rettigheder, skrev at hun har sagt sit job op. Formulering var, at nogen gange, så brænder man så meget for en sag, at man brænder ud. Jeg tænkte længe over formuleringen, for den rimede på noget, som jeg længe har følt.
Jeg har delt mine tanker om minimalisme, bevidst forbrug, klimakamp og livshacks på sociale medier siden 2014. Om hvordan denne måde at leve på, er bedre for os mennesker og bedre for planeten. Det har aldrig været en forretning, men ren og skær passion. Men på en måde er jeg endt i en blindgyde, hvor jeg prædiker (min version af) det gode liv, men glemmer at være tilstede i mit eget.
Det er som den berømte frø i det kogende vand. Pludselig føles det normalt at passe job i dagstimerne, og drive passionen alle de resterende timer, hvor børn og familie ikke fylder. Instagram-profil voksede til blog, facebook-gruppe, podcast og jævnlige ture rundt i medie-cirkuset, hvor jeg alligevel aldrig har formået at få journalisterne til at gribe bolden om, at det hele handler om klimakamp – ikke hvor mange penge jeg investerer.
Jeg får dagligt beskeder fra – primært kvinder – der har ændret deres liv lidt eller meget med inspiration fra mine skriverier – det gør mig lykkelig – men kan ikke længere skjule, at jeg er virkelig træt. Træt af at være tilgængelig 24/7. Træt af at dele mine tanker – og blive kopieret. Træt af, at det ikke er muligt at gøre passion til forretning. Vist nok bare træt.
Så denne gang spørger jeg dig om hjælp. Hvad ville du gøre i mine sko?
-
Minimalisme & … Episode 16: Flere sparetips (mad)
Jeg deler mine råd til, hvordan du kan spare penge på madbudgettet, og samtidig få mere tid i hverdagen og ro i hovedet. Det er en ren win-win-win.
Du kan lytte med her.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Minimalisme & … Episode 15: Minimalisme som sparetip
Det er min erfaring, at du kan spare mange penge ved at leve mere minimalistisk.
Du kan høre mere om hvordan, lige her.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Minimalisme & … Episode 14: Spørgsmål om købestop
I den seneste podcast-episode har jeg besvaret jeres spørgsmål til købestop. Hvad kan vi gøre, når vi fristes af lækre nye ting på sociale medier, hvad med når børnene mangler nyt tøj og er det egentlig ikke kedeligt at holde købestop?
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Minimalisme & … Episode 13: Købestop
Min salgstale for, hvorfor alle skulle prøve en periode med købestop, og hvorfor det er vigtigt at se sine forbrugsvaner i øjnene.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Shoppeliste 2020 + 2021
Jeg kom helt væk fra at skrive mine overblik over det tøj jeg købte, undervejs i mit købestop. Det er sjovt at se tilbage til 2014 og 2015, hvor købestoppet stadig var nyt, og jeg købte en del basisting og erstattede noget andet tøj, der var gået i stykker. Efterhånden som vi er kommet længere frem, så er der længere og længere mellem købene. Når jeg kigger i mit skab, så er der nærmest kun lutter gamle kendinge tilbage, og det elsker jeg.
Jeg vil gerne eje lidt, men totalt yndlingstøj hele vejen, og sådan er jeg endt. Som et lille aber da bei, så har jeg arvet lidt tøj fra en venindes teenage-dreng. Tøjet var ment til mine drenge, men de kunne ikke passe det endnu, og det kunne jeg, så det hapsede jeg. Med denne mellemregning, er her shoppelisten fra de sidste halvandet år:
- Blå jeans (nye – forår 2020)
- To par tykke strømpebukser (vinter 2020)
- Trenchcoat (genbrug – vinter 2020)
- Tre undertrøjer (genbrug – maj 2021)
Og så skulle jeg hilse fra min kæreste og sige, at grunden til at jeg ikke køber strømper er, at jeg hugger hans. Til det siger jeg bare: Fællesøkonomi. Bum.
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.
-
Spar dig fri – til at følge dine drømme
Når jeg prædiker købestop, så handler det ikke om at du ikke må bruge penge. Det handler om at lære kun at bruge penge lige der, hvor det skaber gigantisk glæde for dig og dine. Droppe det hovedløse forbrug, vane- eller kedsomhedsshopping. Se hver en krone som en stemme på det liv, som du gerne vil leve.
For nu dine udgifter og dit forbrug er skåret langt ned, så skal der tjenes færre penge hver måned, til at drive dit cirkus. Og så kan du gå efter drømmejobbet med lavere løn, arbejde færre timer, starte din egen virksomhed eller lave en frihedsopsparing til senere. Hvad drømmer du om?
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.