Vi har før talt om FIRE-bevægelsen her på bloggen, og jeg har aldrig lagt skjul på, at to af mine store privatøkonomi-helte, netop er forfædrene til den internationale FIRE-bevægelse: Jacob Lund Fisker og Mr. Money Mustache.I den seneste tid har tankerne bag FIRE, bevæget sig til Danmark, og da jeg vil gribe enhver chance for at sætte fokus på privatøkonomi, minimalisme og alternative måder at leve det gode liv, så har jeg bedt et par af de danske FIRE-folk om at fortælle lidt mere om dem selv.

Her er første interview:

Hvem er du?

Mit navn er ’Genboen’. Jeg er en 29-årig mand, der har været på arbejdsmarkedet i 5 år, efter jeg som 24-årig afsluttede min kandidatuddannelse i matematik-økonomi fra Københavns Universitet. Jeg bor sammen med min kæreste og vi har ingen børn.

Hvor tæt er du på FIRE lige nu?

De seneste 2½ år har mit forbrug faktisk været lavere, end de dividender jeg har modtaget fra mine aktier. Min nuværende nettoformue er på lidt over 40 gange mit årlige forbrug. Baseret på disse tal har jeg således nået FI (Financial Independence). På sigt kunne jeg dog godt forestille mig, at mit forbrug kommer til at stige den dag, jeg (forhåbentligt) får børn og så vil jeg også gerne have lidt mere ’buffer’, så formuen også kan klare et meget stort aktiekrak.

Herudover har jeg nok altid være mere optaget af FI-delen i forhold til RE-delen, idet jeg er et produktivt væsen, der er glad, når jeg producerer noget meningsfyldt. Når det endelige FIRE-mål er nået, tvinger det dog mig selv til at spørge, om jeg arbejder med det, jeg har allermest lyst til, uafhængigt af hvad lønnen er.

Fortæl om din FIRE-rejse

Siden jeg var barn, har jeg altid været optaget af at spare op og ikke ødsle mine penge væk. Dengang vidste jeg intet om FIRE-begrebet, men fulgte alligevel mange af principperne. Allerede som 14-årig købte jeg de første aktier, efter jeg fik overtalt mine forældre til at godkende købene, da det jo formelt set er forældrene, der disponerer, indtil man bliver 18 år. Mine to første investeringer var på hver ca. 1.500 kr, men så var jeg i gang!

Mens jeg studerede, var jeg i stand til at holde mit forbrug lige omkring det beløb, jeg modtog i SU. Herudover havde jeg et fritidsarbejde og jeg valgte også at modtage SU-lån – alle pengene fra disse to ting blev investeret i aktier. I gennemsnit havde jeg en forbrugsrate på 60%, mens jeg studerede (Forbrug/(SU-bidrag + Løn fra fritidsarbejde efter skat)). Dette resulterede i, at jeg rundede den første million i nettoformue allerede mens jeg studerede – vel at mærke uden at have modtaget nogen form for arv eller andet ’snyd’.

Da jeg startede på fuldtidsarbejdet begyndte det at blive rigtigt interessant – lønnen var noget højere end SU’en og jeg øgede mit forbrug en smule. Bl.a. købte min kæreste og jeg en lille bil og den nye frihed det gav, var jo vild luksus i forhold til det, vi var vant til på SU! MEN forbruget fik ikke lov til at stige i nærheden af det, som lønnen steg med i forhold til SU. Dermed oplevede jeg både en øgning af livsstil og en meget lavere forbrugsrate. Siden jeg startede med fuldtidsarbejde, har jeg været i stand til kun at forbruge 22% af min indkomst efter skat (inkl. pensionsindbetalinger efter skat) i gennemsnit. 

Hvad er dit bedste sparetrick?

Fokus på de store faste udgifter! Især biler, da alle ved, at det er et aktiv som bare falder og falder i værdi over tid. Min kæreste og jeg kører rundt i en 5 år gammel Skoda Citigo. Jeg nyder hver dag, når jeg kører på arbejde og holder parkeret ved siden af den ene store BMW og Audi efter den anden. I løbet af dagen falder værdien af mine kollegaers biler altså minimum 4 gange mere i værdi end vores lille Skoda Citigo!

Herudover er der jo meget høje afgifter på biler i Danmark, hvorfor det er endnu mere oplagt at spare her. Om man bruger 2.000 kr./mdr. (inkl. afskrivninger) på en bil eller 10.000 kr./mdr. (inkl. afskrivninger) på en bil om måneden betyder langt mere, end hvorvidt man en gang imellem køber en overpriset kaffe i København til 40 kr. – hav styr på proportionerne i udgifterne!

Slutteligt tænker jeg altid på denne måde, når jeg skal købe noget: Hvor mange minutter/timer skal jeg selv arbejde for at få råd til det, jeg tænker på at købe? Hvis man f.eks. overvejer at gå på en restaurant til 1.000 kr. og selv har en timeløn (før skat) på 250 kr., så skal man pga. skatten (lad os holde det simpelt og sige at skatten er 50%) selv arbejde hele 8 timer for at få råd til restauranten! På en brøkdel af den tid kan man altså nå at lave et ret lækkert måltid derhjemme i stedet og kun gå på restaurant ved specielle begivenheder!

Hvad sparer du ikke på?

Hmm.. den var ret svær, idet jeg altid tænker grundigt (og måske lidt for meget!) over, hvad jeg bruger penge på. Jeg HADER at betale for meget for noget! Men et sted hvor jeg ikke har sparet er faktisk på bolig – min kæreste og jeg bor i et 136 m2 nyt hus i to plan og vi er altså kun to mennesker! Det er ret luksusagtigt, hvis jeg selv skal sige det. Men det skyldes også, at huse, modsat biler, har det med stige i værdi over tid, hvorfor jeg hellere vil bruge flere penge på en bolig i stedet for flere penge på en bil.

Generelt med boliger gælder det om at eje i stedet for at leje i Danmark pga. de gunstige skatteregler, hvor evt. boligprisstigninger er skattefrie for sin egen bolig, modsat aktieindkomst over 54.000 kr., der beskattes med 42%. Inden man begynder for meget med at investere i aktier, bør man således lige overveje først at skifte lejeboligen ud med en ejerbolig.

Hvad var din bedste investering?

Min bedste investering har været altid at have 100% af min frie kapital investeret i aktier – dermed har jeg både fået del i nedturene og opturene på markedet. Historisk stiger aktiemarkedet mere end det falder og man kan faktisk ikke forklare, hvorfor aktier historisk har haft så godt et afkast i forhold til risikoen.

Mere specifikt er min bedste investering, at jeg i 2012 købte en del aktier i et selskab til en gennemsnitskurs omkring 12 kr. Jeg brugte en stor del af min frie kapital på denne aktie, da jeg virkelig synes at prisen var for lav i forhold til værdierne i selskabet. Siden dengang har selskabet udbetalt dividender på i alt 14,5 kr. og kursen er i dag er over 60 kr., dvs. mine penge er blevet mere end 6-doblet inkl. dividender. Alle investeringer er selvfølgelig ikke ligeså gode som denne og jeg har også tabt penge på andre aktier – alt i alt har det dog været en rigtig god forretning! 

Hvad er dit bedste investeringsråd?

Først og fremmest skal man gøre op med sig selv, om man synes det er sjovt at følge selskaber, læse regnskaber og lave værdiansættelser. Det synes jeg og derfor følger jeg en strategi, hvor jeg forsøger at finde selskaber, hvor jeg vurderer værdien af selskabet til at være højere end hvad aktiemarkedet synes. Disse selskaber køber og holder jeg tålmodigt og venter på at de stiger i værdi, mens jeg sideløbende ofte modtager udbytter. Disse selskaber holder jeg ofte i meget lang tid bl.a. pga. skatten, idet man først skal betale skat af aktiegevinster, når de realiseres. Ved at holde aktierne i mange år kan man således udskyde skatten længe.

Hvis man derimod ikke synes at det er sjovt at læse regnskaber osv. så er der stadig masser af forskellige muligheder for at investere og få del af de gode aktieafkast. Hvis man er tilfreds med at få ’markedsafkastet’ (minus omkostninger), er der masser af indeksforeninger derude, hvor man bare køber et enkelt papir og dermed har eksponering til hundrede-/tusindvis af aktier – dette er meget bedre end blot at have pengene stående på en bankkonto!

Hvis man gerne vil spare omkostningerne til indeksforeningerne og acceptere, at det er lidt mere bøvlet, kan man også vælge at købe en bred vifte af f.eks. 30 forskellige aktier i etablerede selskaber, der betaler udbytte. Afkastet vil ikke være præcis det samme som ’markedet’ (nogen år vil det være bedre, nogle år værre), men man vil spare omkostningen til indeksforeningen.

Hvad betyder det gode liv for dig?

Jeg har fundet ud af, at der hvor jeg selv er mest glad, er når jeg er aktiv og/eller laver noget produktivt – f.eks. en gå-/løbetur i naturen, arbejde på et lille træprojekt eller havearbejde på en solskinsdag. Omvendt har jeg en tendens til hurtigt at blive rastløs, hvis jeg ikke har noget at give mig til – derfor er jeg heller ikke voldsomt god til f.eks. 14 dages strandferie, da jeg hurtigt begynder at kede mig. Hvad er det gode liv ellers for mig: tid med familie og venner, samt frihed til at kunne gøre hvad man vil og ikke være bekymret over hvorvidt man f.eks. bliver fyret fra sit arbejde.

Hvordan ser dit liv ud om 5 år?

Det er et svært spørgsmål, som jeg slet ikke kender svaret på! Først og fremmest håber jeg, at jeg til den tid er super-far til nogle dejlige børn. Herudover håber jeg, at jeg til den tid bruger mindre tid på en stol foran en computerskærm! I stedet håber jeg at bruge friheden fra FI til at lave flere og måske større projekter – jeg kunne f.eks. godt tænke mig selv at renovere et hus en dag! Jeg vil også gerne bruge en større del af min tid på at hjælpe andre mennesker på den ene eller den anden måde – jeg har f.eks. altid nydt at lære fra mig og undervise andre i matematik og økonomi.

Kan alle gå FIRE-vejen?

Ja! Det mener jeg at alle i Danmark kan. Men det er nok ikke alle der vil! Selvfølgeligt er det nemmere at opnå FIRE des højere indkomst man har – men FIRE er muligt på ethvert indkomstniveau i Danmark. Og evnen til at kunne spare og tænke sig om i forhold til sit forbrug er endnu vigtigere for folk med lavere indkomster, idet 1.000 kr. sparet her betyder meget mere end for folk med høje indkomster.

Hvad er dit råd til en FIRE-nybegynder, som gerne vil i gang?

For at kunne ændre på noget er man nødt til først at måle det og finde ud af, hvor man står lige nu! Start derfor med at lave et regnskab over alle de penge der er gået ind og ud af dit liv for hver af de seneste 6 måneder. Lav ligeledes en opgørelse over samtlige dine aktiver (bolig, aktier, penge på konti osv.) og passiver (gæld) og find ud af hvad din nettoformue (aktiver minus passiver) er.

Når du har disse tal, begynder du automatisk at tænke over din økonomi som om det er en virksomhed, der skal generere overskud og øge nettoformuen – og netop virksomhedstankegangen er altså meget nyttig, hvis man gerne vil have nettoformuen til at vokse, så man kan opnå FIRE.

Fokuser først på udgifterne de seneste 6 måneder og overvej grundigt hvor mange af disse, der kan skæres væk fremadrettet, så forbrugsraten kommer ned. Kig også på om du har mange penge stående på en indlånskonto til 0% i rente – for at opnå FIRE er det essentielt at disse penge investeres, så de kan vokse. Tænk på dine investerede penge som små arbejdere, der hver dag arbejder for dig helt uden, at du skal gøre noget – sådan nogle arbejdere vil man gerne have mange af.

-0-

Tak til “genboen” for at dele tanker og erfaringer.

God aften derude 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.