Om minimalisme og om at gøre tingene færdige

Som jeg skrev om sidste uge, så arbejder jeg pt. målrettet på at få udryddet hele min bunke af ufærdige strikkeprojekter. Målet er at få frigivet noget af min kreative energi, som godt kan blive lidt fanget i sådan en omgang uafsluttethed. Jeg tror nemlig på, at hvis man ikke tager beslutningen om, enten at gøre det helt færdigt eller at opgive projektet, så bliver det ved med at spøge i baghovedet. Det gælder både for strik og livet generelt 🙂 For så vidt gælder strikkeriet, så har jeg lovet mig selv, at alle projekter skal være gjort færdige, eller trevlet op, før jeg må starte på et helt nyt projekt.

Så indtil videre har jeg strikket tre projekter færdige, og samlet ligger der godt 6-7 projekter, som blot mangler at blive monteret og få knapper syet i. Efterhånden, som projekterne bliver færdige, bliver de sat til  salg, og så kan de komme ud og lune barnemaver rundt omkring i landet, i stedet for at ligge og samle støv i mine skuffer.

Jeg har tænkt over, at processen med at få ryddet ud i de ufærdige projekter, har en lighed med den proces som jeg har befundet mig i, siden jeg “fandt” minimalisme for snart seks år siden. I starten læste jeg mange beretninger fra andre, som fandt ro og mening i at skille sig af med det overflødige i deres liv, og jeg oplevede det samme, da jeg selv gik igang med at rydde op og rydde ud. Og det er min erfaring, at “projektet minimalisme” starter med at handle om ting, men hurtigt giver det også mening at kigge på livet som helhed. Har jeg den hverdag, som jeg ønsker? Og hvilket liv er det egentlig jeg gerne vil kunne kigge tilbage på, når rejsen er slut?

Det er dybe tanker om et projekt, som egentlig bare startede med, at jeg skilte mig af med den tredje (!) kartoffelskræller i vores køkkenskuffe som aldrig blev brugt og som gjorde, at skuffen ikke kunne lukkes. Men processen har også ført til, at det var nemmere for os at mærke efter, da vi skulle til at finde et mere permanent hjem, hvor vi kunne slå rødder mere end vi havde kunne, da vi boede i lejligheden. Vi vidste hvilken hverdag vi ønskede, og ledte efter et hus og et lokalområde, som kunne give os det. Og det samme barometer bruger jeg, når det gælder hverdagsvaner, børneopdragelse, min økonomi og mit arbejdsliv.

Men rent lav-praktisk, så er jeg cirka halvvejs igennem den ufærdige strikkebunke, og jeg glæder mig allerede til, at jeg må starte et nyt projekt op igen 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.