Hippie-hacks,  Økonomi

Hippiehacks – styr på privatøkonomien

Min egen holdning til privatøkonomi, forbrug og gæld, er nok næppe nogen overraskelse for jer, der læser med her. Men jeg er nogen gange blevet spurgt, hvad den dybere mening er med mit ønske om at leve uden gæld. Og meningen er noget som simpelt som frihed. Når huset er betalt af, og vi generelt fastholder vores lave daglige forbrug, så er det mig der bestemmer, hvad min løn skal gå til hver måned. Jeg får mulighed for at investere og skabe passiv indkomst, så jeg til sidst kan nøjes med at arbejde når/hvis jeg har lyst 🙂 Det er vist drømmen for mig.

Jeg har set en del mennesker, som blev i et job de hadede fordi de havde brug for den, deraffølgende, høje løn, og det ønsker jeg ikke skal ske for hverken mig selv eller min kæreste. Og jeg vil også gerne selv bestemme, hvornår jeg (engang) går på pension, og ikke føle, at det skal bero på en politisk beslutning, taget langt væk fra min hverdag og mine ønsker.

Allerede da jeg startede med at arbejde fuldtid tilbage i 2008, havde jeg en idé om, at min opsparing skulle vokse bare en lille smule hver måned. En måned, hvor alle penge gik til regninger og forbrug, var spildt i det store billede. Dengang havde jeg ikke større ambitioner end engang at få råd til at købe en lejlighed, og det er først senere at tanken om passiv indkomst er kommet i spil og tidlig “pension” er kommet i spil.

Efterfølgende har min spirende interesse (og bekymring) for klimaforandringerne, også gjort mit fokus på bevidst forbrug til et politisk statement. Jeg vil gerne tage afstand fra ideen om, at vi kun er sat på jorden til at arbejde og forbruge, uden tanke på, hvilken jord vi efterlader til vores unger.

Og det gør det nemmere at være en grøn forbruger, når budgettet ikke er strammet til bristepunktet.

Der er ingen tvivl om, at nogle grønne, bæredygtige produkter, kan være dyrere end de konventielle, og det gør det nemmere at agere som en bevist forbruger, når prisen ikke er så afgørende. Vi spiser primært økologisk, hvilket er muligt dels fordi vi laver madplaner og ikke smider mad ud, og dels fordi vi har en god løn, og sørger for ikke at “shoppe den op”, hvor måned.

Vores fokus på at holde vores udgifter under kontrol har også gjort det muligt for os at prioritere tid med drengene, mens de stadig gider være sammen med os, over lange arbejdsdage (og højere løn). Og vi kan vælge det bæredygtige alternativ når vi indimellem køber noget fra nyt, uden at en eventuelt højere pris skal være et issue.

Jeg har set flere, der anfører at fokus på bæredygtighed og økologi, kun er økonomisk muligt for folk som os med to lønninger, men så vil jeg anbefale at læse med her og her, hvor det bliver ret tydeligt beskrevet, hvordan det bæredygtige liv også kan forenes med lav indkomst eller SU.

Hvis du mangler inspiration til blogs om privatøkonomi, så har jeg givet mine anbefalinger her 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

2 kommentarer

  • Mette WK

    Jeg har mange af de samme tanker som dig. Når jeg arbejder benhårdt for at holde forbruget/udgifterne nede, så handler det også om frihed. Frihed til at blive selvstændig, som min mand og jeg hoppede ud i for tre år siden. Frihed til at arbejde det antal timer, der passer mig og familien. Frihed til at gå på pension (eller længere ned i tid), når jeg ikke længere har lyst til at arbejde. Det kan lyde som en drøm for mange, men det er muligt. Især hvis man starter tidligt.
    Jeg har nogle gode venner i Tyskland, der har levet nøjsomt hele deres liv. Betalt deres hus på 10 år. Sparet op. Købt en autocamper til at køre Europa tyndt i. Til sommer går hun på selvvalgt pension, hun er i starten af 50’erne. Jeg synes det er helt fantastisk! De er en kæmpe inspiration for mig.

  • Jane

    Hvor er jeg glad for at høre, at jeg ikke er den eneste 🙂 Jeg er absolut glad for mig arbejde, men jeg gad godt kunne nøjes med at arbejde så længe, som JEG har lyst til 🙂 Sikke nogle seje venner du har!!

Skriv et svar til Jane Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.