Der kan være mange grunde til at trykke på pauseknappen, trække sig lidt tilbage, gå i hi eller bare trække vejret dybt. Vi lever i et samfund, der nudger os til at være effektive og nå det hele på den halve tid. Jeg vil så gerne gøre mindre, men gøre vigtigere ting (for mig) og have sjælen med hele vejen.

Det skal vi tale mere om i dagens podcast.

Du kan lytte med her.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.

Jeg føler en underlig ro i disse dage. Faktisk har hele denne Corona-krise, indtil videre, ikke væltet mit sind det mindste. Og jeg har måtte lede lidt længe efter årsagen for jeg forstod det faktisk ikke i starten. Der er så meget at være bekymret for. Men sagen er jo den, at jeg længe har frygtet klimaforandringerne og hvad de vil gøre ved det samfund, som mine drenge vokser op i. Hvis en lille flok krigsflygtninge på motorvejen kan skabe sådan en lavine af frygt, had og splittelse i vores lang, og give plads til en underskov af fremmedhadske partier, der overbød hinanden i stramninger. Hvad vil de millioner af klima-flygtninge, som vi kan se frem til, gøre ved os? Og læg så biodiversitetskrisen og forsuringen af havene, som allerede nu gør, at visse skaldyr mister deres kalk-baserede skelletter oveni, så er der ikke meget optimisme tilbage.

Jeg har dog med vilje ikke meldt mig i koret, der undrer sig over, at samfundet gerne vil omstille sig på grund af en virus og ikke på grund af klimaet. Jeg tænker, at det er åbenlyst, at mennesker ikke kan forstå, og reagere på, en snigende fare, men sabeltigeren på stien foran os – den kan vi forstå og flygte fra. Hvilket igen taler for, at klimaforandringerne skal være meget værre, før vi overvejer at gøre noget reelt ved dem.

Måske Corona-krisen kan kickstarte en anden måde at indrette vores samfund på, så det bliver mere bæredygtigt for kloden og for os, pas. Det kunne da være dejligt. Pointen er, at jeg har vænnet mig til at leve med frygten for, at vi er igang med at fucke livet på jorden op, men det er første gang, at omverdenens skræmmende lighed med 2-3 fremtidsskrækfilm kørende på reallife tv’et på én gang – matcher min indre tilstand. Det er meget underligt, men også på en underlig måde beroligende.

Og apropos ro, så vil jeg gentage en pointe fra et gammelt indlæg om klima og cirle of influence:

“Og så prøver jeg at huske på teorien om circle of influence, som ganske simpelt går ud på, at der er ting, som er indenfor din kontrol, ting, der er indenfor din indflydelse/influence og så en hel masse ting, som er ganske udenfor din kontrol og indflydelse og som du allerhøjst kan være bekymret over. En stor del af mediebilledet hører til den sidste kategori, og jeg øver mig i at trække lidt på skulderen over de ting, som jeg alligevel ikke kan gøre noget ved – og så rette fuld fokus på dem, som jeg kan.

Det er min lille hack til at bevare troen på, at det hele nok skal gå, i en lidt fucked up verden.”

I disse dage fokuserer jeg på det, som jeg rent faktisk kan kontrollere og lader eksperterne om resten. Jeg holder mig og min familie væk fra alle, så vi bryder smittekæden, passer mit arbejde hjemmefra og så holder vi drengene igang med at øve læsning, skrivning og lidt regnestykker, så de ikke går helt i stå. Og så springer jeg over alle gærder, som jeg kan finde. Der er ekstra skærmtid og længere snor til drengene end normalt. Det er også en underlig situation for dem, så alle reaktioner er til en start okay. Men de er heldigvis små nok til at stole fuldt og fast på, at vi voksne har styr på tingene (they should know), så de tager det også ganske roligt.

Og så har jeg i min bearbejdning af klima-sorgen vænnet mig til at se det gode midt i alt det trælse. Så jeg nyder nærheden med drengene, det lavere gear, pausen til at tænke – samtidig med at jeg som introvert også gemmer mig på toilettet indimellem – bare for at få lidt fred. Og jeg vedkender mig det utrolige privilege, der ligger i at være to voksne om at dele ansvar og opgaver og at have et arbejde, der fint kan passes her fra matriklen. Alt det er jeg slet ikke blind for, men meget taknemmelig for. Jeg tænker ekstra meget på dem, som er alene på skansen og ikke kan tilkalde forstærkning. Kæmpekram til jer. Og så ringer jeg ekstra meget til familiens gamle og krammer mine drenge – livet er pludselig blevet endnu mere skrøbeligt.

Hvordan ser verden ud hos dig?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

Så er vi nået til fredag og endnu en omgang Frugal Friday her på kanalen. Mit ugentlige tilbageblik på de små ting, som vi har gjort i ugens løb, for at skåne pengepungen og jordkloden, og foretage mere bevidste valg. I denne uge har vi:

• Spist rester fra kærestens arbejde, suppleret med frisk eller frossent grønt. Det er den evige genganger på listen, men det er simpelthen så luksus at få gratis, lækker mad, blot fordi nogle søde kantine-damer ikke vil lade den gå til spilde. Det tager vi ikke for givet på nogen måde.
• Som jeg delte i verdens bedste facebook-gruppe, så spiser jeg (som den eneste i familien) konsekvent endeskiverne af rugbrødet (som i øvrigt er bagerrugbrød, også fra kærestens arbejde …. ajmenaltså…). I min verden så er endeskiver også mad, og jeg tager gerne en for holdet, hvis de andre helst vil være fri. Da jeg endnu ikke har fået overtalt manden til at få høns, og øllebrød ikke er på vores madplanturnus, så ville alternativet være at smide dem ud – og det sker ikke på min vagt ?
• Jeg er ved at lægge sidste hånd på Den Lille Guide Til Minimalisme, som udkommer til maj. Det er ikke et spare-hack, men bogen vil (håber jeg) give lidt ekstra indtjening over de næste par måneder, og en del af vejen til en sundere privatøkonomi, er ikke kun at spare, men også at være åben for muligheden for at tjene mere.
• Jeg har sat lidt mere hjemmestrik til salg her, og håber at få sendt lidt mere ud i verden i de næste par uger. Der kan virkelig ikke være mere på hylderne, og det er ikke rigtigt et alternativ at pause strikkeriet.
• Lillebror har bestemt menuen her til aften, og bestilt risengrød. Egentlig havde jeg besluttet mig for at købe den færdiglavede version, men så blev jeg nærig og endte med at lave den selv. Jeg skal jo gerne være villig til at tage min egen medicin 🙂

Har du iøvrigt hørt min snak med Ophelia Møss om minimalisme? Jeg kan virkelig anbefale at følge hendes podcast, der handler om privatøkonomi og investering. Seneste afsnit handlede om pension, hvilket fik mig til at kigge ind på MinPension og bestille et møde hos en pensionsrådgiver. Nu er rådet givet videre 🙂

God weekend derinde.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.