Minimalisme

Mormorliv på vej

Jeg har ingen forkromede svar på de spørgsmål, som jeg selv stiller i disse dage om balance, passion og fremtid. Men jeg ved, at jeg er ved at skrive min egen nye yndlingsbog (intet mindre), nemlig bogen om/med min seje mormor. Sjældent har et projekt givet så meget mening for mig. Så fremfor at finde svar, så vil jeg skrive videre #skrivforsatan

Fra bogen: “Jeg taler ikke for at vi skal aflyse al udvikling, flytte tilbage til landet i hobetal, bo på små husmandssteder og dyrke jorden. Jeg vil gerne beholde en masse arbejdspladser på hospitaler, forskningsmiljøet, uddannelsesverden, bibliotekerne og alle de mange gode, vigtige arbejdspladser. Men, og der er et men, vi er mange der trænger til lidt mere ro og mening ind i vores daglige liv. Og her kan en husmor fra spidsen af Lolland i den grad hjælpe os til at se den store glæde, ved det lidt mindre og rolige liv. Ved vellavet mad, kortspil med vennerne, jord under neglene og en rutinepræget hverdag, der afstresser mere end det presser os.

Du kan starte i det små ved at sætte farten ned. Gøre en ting ad gangen. Nyde processen fremfor at jagte resultatet. Lad os kalde det husmor-meditation. Når man vælger at bruge en time i haven fremfor en time på yogamåtten – det giver samme sindsro og følelse af balance i verden. Fremfor at tage om på den anden side af jorden for at ”finde dig selv”, så prøv at finde dig selv – i din hverdag – ved at give plads til at gøre dig umage, i det små, og nyde rejsen. Fremfor at jage frem til afslutningen. Det er nok de færreste af os, der får 101 år her på jorden, men mindre kan også gøre det – når vi gør os umage med den tid vi har fået.”

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.

4 kommentarer

  • Julie

    Åh Jane, det her dumper, meget ned i de tanker jeg går med! Jeg er ikke minimalist, ikke endnu, men jeg kan mærke at jeg har små frø i mig, der vokser, 😀

    Din bog lyder meget som nogle af de tanker, jeg også går rundt med.

    Jeg har en farmor på 93 år, og når hun fortæller om, hvordan det var i gamle dage, kan jeg godt blive trist over hvorfor man ikke lever sådan mere, hvorfor lever vi et liv med så meget overflåd?

    Vi knokler både på arbejde og hjemmet, så folk for stress, for at tjene penge på ting vi ikke passer på eller behandler ordenligt…. og til hvilken nytte?…..

    Jeg har en lille hemmelig drøm om at købe et lille hus på landet, med høns og det hele 🙂 desærrre er min mand ikke helt enige med mig 😀 😀
    Men hvem ved hvad der sker en dag 🙂

Skriv et svar til Agnerhe Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.