Frugal Friday

Frugal friday

Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

I denne uge har vi/jeg:

  • Lavet en feber-redning på fastelavnskostumerne til i dag. Drengene plejer ikke at ville klæde sig ud, og det har vi accepteret. Men vi trykkede dem lidt på maven i år omkring det, og så ville de måske gerne alligevel. Og storebror ville være Harry Potter. Så moren strikkede halstørklæde, faren klippede kappe af gammelt foto-lærred og et par gamle solbriller måtte lade glasset. Han blev så fin. Lillebror ville være ninja, og der havde vi allerede kostumet. Så det lykkedes, med nød og næppe.
  • Kørt den billige, antimadspilds-madplan endnu en uge, og er nu kommet helt i bund i fryseren. Jeg endte med at smide nogle købe-burgerboller ud, og skal prøve at huske, at den type brød ikke er værd at fryse ned. Det ender bare som udskudt madspild. Men ellers blev resten spist. Drengene ofrede sig, og spiste pandekager med is, for at tømme de tre bøtter med is 🙂
  • besluttet, at som belønning for at spise os igennem fryseren, og indtage nogle indimellem lidt spøjse måltids-sammensætninger, så skal vi have sushi i aften. Det glæder jeg mig max til.
  • Udnyttet, at kæresten er hobby-fotograf, så han kunne tage nyt billede til mine bøger. Begge bøger bliver genudgivet på mit nye forlag, og de mente – ganske passende – at der skulle et nyt billede til. Jeg underkender ikke, at en “rigtig” fotograf kan noget helt særligt, men det lykkedes rigtigt fint med den mere budget-venlige metode denne gang.
  • Stornydt, at drengene er tilbage i skole igen. De trængte i den grad til at komme ud i det sociale liv igen, og vi trængte til at kunne fordybe os i arbejdet uden afbrydelser hver femte minut 🙂 Det betyder også, at vi er tilbage i madpakke-mode, og derfor skal købe lidt anderledes frugt og grønt, så handlemesteren har tilpasset strategien, så vi undgår madspild.

Som jeg skrev om igår, så er skrivning af bog nr. 3 skudt igang, så jeg kommer til at være lidt mere stille herinde og på instagram. Podcasten udkommer dog en gang om ugen, som jeg har lovet 🙂

God weekend derude 🙂

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.