If you’re not afraid – you’re not paying attention

Hvor var du første gang det gik op for dig, at klimaforandringerne var ægte? At det ikke var en skræmmehistorie fra 80’erne, et modangreb på yuppie-bevægelsen eller en utopisk ide om hvad der kunne ske “engang”?

For mig skete det december 2015, hvor en meget mild vinter kombineret med en youtube-rabbithole, der gav alle de virkelig skræmmende forklaringer på det sære vejr.

Jeg har skrevet om min egen klima-sorg masser af gange her på kanalen. Men mest af alt, så føler jeg et svigt fra “de voksne” der så problemerne tårne sig op allerede, da jeg gik i folkeskole, men som alligevel valgte jagten på vækst fremfor at se den ubehagelige sandhed i øjnene.

Jo længere tid vi venter på at ændre på den måde vi lever og forbruger på, jo større forandringer vil det kræve. Så når folkeånden nu nægter at acceptere to vegetardage i kantinen, vil de potentielt skulle opgive privatbilismen på den lange bane. Men så bliver det ikke af frivilligt vej, men fordi verden brænder omkring os. Godnat og sov godt. Eller noget.

Global opvarmning lyder måske ganske rart. Hvem vil ikke gerne have lidt varmere klima, og måske en længere sommer? Men helt simpelt, så betyder global opvarmning ikke bare, at vejret bliver varmere, men nærmere, at det bliver mere ustabilt. Vi kan allerede se det nu, i den bedste sendetid, naturkatastrofer i alle verdensdele.

Så hvad skal vi gøre? Nu er vi de voksne, og det er vores tur til at fixe problemet. I det mindste kan vi holde op med at gemme os i Netflix og tale om det. Så, hvor var du, første gang du opdagede, at vi lever midt i klimaforandringernes tid?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.