0 In Frugal Friday

Frugal friday

Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

I denne uge har vi:

  • Været sygdomsramt og sat barren ned på alle fronter. Fryseren var efterhånden godt fyldt op, så vi har droppet den store ugentlige handletur og ser, hvor langt vi kan nå med det som vi allerede har. Samtidig holdt vi en meget amputeret julefrokost lørdag, hvilket giver en masse dejlige rester, som heller ikke skulle gå til spilde.
  • Bestilt et par frugt og grønt-poser fra Toogoodtogo, som kunne supplere resten af maden med lidt grønt. Begge poser var rigtigt fine og med masser af brugbart, lækker mad. Vi fik også to bøtter champignoner, som ikke er på hitlisten herhjemme, så dem overtog naboen og lovede, at de ikke ville gå til spilde 🙂
  • Gjort lidt ekstra ud af at få ringet til de gamle i familien. Vi skal ikke se dem til jul – tak corona – men ved at ringe til dem oftere i december, så får vi alligevel snakket en masse sammen og følt nærhed. Og det er (næsten) lige så godt. Det er ikke en spare-øvelse, men bare en måde at gøre december lidt mere hyggelig, for dem og for mig.
  • Smidt ekstra penge på nordnet. Vi er ret tæt på at nå en stor milepæl, og det er meget motiverende.
  • Fået et foredrag mere i kalenderen til januar (hvis corona tillader). Og det er selvfølgelig dejligt med en ekstra indtægt ved siden af det normale arbejde, men allermest, så glæder jeg mig bare til at møde og tale om mit yndlingsemne: Minimalisme.
  • Revurderet om vi skal købe flyverdrager til drengene i år. Indtil videre, så har de fået regnbukser på de dage, hvor det blæser eller er vådt, og det har været mere end nok. Og vi har skibukser liggende til dem begge, hvis det bliver rigtigt koldt. Så måske er flyverdragte-tiden overstået her i huset. Hvis vi tager fejl, så er der altid DBA 🙂

Igår gik episode 4 af min nye podcast live, har du hørt det? Og hvordan har du det med julen?

God fredag derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.