Frugal Friday

Frugal friday

Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

I de sidste par uger har vi/jeg:

  • Brugt naturen omkring os endnu mere end vi plejer. En påske uden familiebesøg blev vekslet til en masse mountainbiketure og gåture i skoven tæt på os. Den vildeste udgift var, da vi smed cyklerne bag på bilen og kørte til en skov lidt længere væk. Egentlig er jeg modstander af at starte bilen for at cykle eller gå en tur, men vi trængte til lidt forandring.
  • Spist mere take away end normalt. Vi fik at vide, at vi skulle støtte de lokale butikker, som vi gerne vil beholde efter corona. Så kald det samfundssind i pizza-form 🙂
  • Holdt fast i de normale rengørings-rutiner. Når hverdag og weekend smelter sammen, ville det være nemt at glemme rutinerne. Men når vi er ekstra meget hjemme, føles det ekstra vigtigt at huske rengøringen. Så lørdag formiddag er stadig der, hvor hele familien (i varierende grad) sættes igang. Det er hurtigt overstået, når alle hjælpes ad.
  • Overkommet min strikkeskade, der indtraf samtidig med corona. Det har været en underlig til at skulle undvære strik, som i den grad hjælper mig til at trække mig lidt fra verden, tænke og trække vejret en ekstra gang. Men jeg gik nogle flere ture i stedet for, og undlod at lade det gå ud over kæreste og børn, at mit håndled havde sagt stop for strik. Nu er jeg igang igen, og omdanner restegarn til babystrik.
  • Handlet cirka hver 5-6 dag. Det har ikke helt holdt med en gang om ugen, men tæt nok på. Og når vi er hjemme er det endnu lettere at undgå madspild, da en rest aftensmad bare bliver til frokost, og vi ikke pludselig bliver inviteret ud eller får uventede besøg. Det er selvfølgelig konsekvensen af de kedelige corona-omstændigheder, men jeg tager mine silver linings, hvor jeg kan få dem.
  • Benyttet lejligheden til hurtigt at kigge lillebrors tøj igennem, og lægge til side til den videre cirkulation. Lock down får ikke benene til at stoppe med at vokse. Denne tid, plus alle andre, er det skønt at kunne hente arvetøj frem fra skabet, fremfor at skulle ud og købe nyt.
  • Vasket så lidt tøj, at det næsten er skræmmende. Jeg tjekkede dog ved sidste tøjvask, at der dog var en stor bunke af drengenes undertøj lagt til vask. Det faktum, at de skal skifte underbukser hver dag, er den sidste bastion herhjemme 🙂

Corona og lock down føles som en stor stress-test af os. Af vores hverdag, parforhold og familiestrukturer. Og jeg kan melde alt godt fra vestfronten. Det arbejde vi tidligere har lagt i at indrette os, så hjemmet er rart at være i, og nemt at holde rent/ryddet op, kommer i den grad til gode nu. Og med oprydningen har udvælgelsen af de ting, som vi beholder, været ganske lock down-venligt. Skabene er fyldt af puslespil, spil og bøger. På den front, kan vi klare os i lang tid.

Når jeg taler om fordelene ved at leve minimalistisk, så handler det for mig, kun ganske lidt om ting. Jeg tror, at for mange rykker oprydningen stille og roligt videre fra at handle om håndklæder og vinglas, til at handle om at rydde op i tanker, relationer, vaner og livsvalg. Om at indrette livet, så det overflødige skæres væk, så det vigtige står klart tilbage.

Så når corona rammer, og man hverken kan flygte fra hjemmet eller familien, hvad dukker så op? Hvor rammer konflikterne? Og er det værd at dykke lidt længere ned i, hvor det er særligt svært? Der er måske nogle ting, der skal ændres fremover. Noget, der skal skæres væk eller vælges fra.

Personligt, så har jeg opdaget et ømt punkt, som er trådt tydeligt frem i den nuværende kollektive stress-test. Jeg drømte (mere eller mindre hemmeligt) om med tiden at leve af at være forfatter og foredragsholder. Men de sidste mange uger hjemme, har gjort det krystalklart, at jeg ville savne mit nuværende arbejdsliv utroligt meget, hvis jeg gik den vej.

Jeg har ikke tænkt den nye erkendelse helt til ende, men jeg tror, at den nye drøm er lade bøgerne og foredrag være en skøn aktivt ved siden af mit eksisterende arbejdsliv. Den havde jeg ikke lige set komme, men jeg tror, at ekstreme tider kan give særlige indsigter. Så er det op til os, hvad vi vil gøre ved dem.

Hvad har du opdaget?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

3 kommentarer

  • Bitten

    Jeg har opdaget, at jeg savner mine elever. Er gymnasielærer, og jeg savner dynamikken i klasserummet. Hvor ender vi i dag? Hvem skal have lidt ekstra anerkendelse, hvem har det svært – jeg kan ikke se det gennem skærmen.
    Jeg savner småsnakken på lærerværelset.

    Jeg har erkendt, at jeg ikke savner shoppe-ture. Det gjorde jeg heller ikke meget i før Corona, men nu er det ikke en mulighed, og derfor kan jeg være ligeglad.

    Jeg har opdaget, at det er en luksus for vores familie at drikke en kop kaffe på café, at spise en is ved ishuset nede i byen og gå på restaurant, som faktisk giver vores liv lidt ekstra – det savner vi. Vi har kompenseret med take-away ca. hveranden uge i denne periode. Vi har også set mange film sammen. Det har været hyggeligt.

    Jeg er faktisk også nået frem til den erkendelse, at jeg egentligt meget godt kan lide mit liv, men at jeg har en tendens til at “sumpe lidt hen” i ugidelighed, når jeg eksempelvis er stresset over helt nye krav på arbejde. Så bliver det så svært at gå den tur, finde yogamåtten frem, læse i en bog eller stille krav om skærmfri tid til børnene.

  • Charlotte Lind

    Jeg har opdaget, at jeg ud over min grøntkasse, som leveres til døren hver 14. Dag, kun behøver at handle hver ca. 10. Dag ?
    At jeg måske kan klare mig økonomiske hvis jeg går på fuldtids efterløn. Det efterlader en rar følelse af, at det ikke skal blive meget dårligere på jobbet, uden jeg vil kunne kvitte det helt og bare tage lidt vikarvagter.
    At jeg faktisk har det fint her med hund og kat ( det er ikke så langt fra det vanlige)

    • Jane

      Hvor må det være en dejlig erkendelse. Så er du fri til at sige nej tak og sige op, hvis din chef er en idiot. Den frihed er der mange, som ville ønske de havde. Og du må være anti-madspilds-hundrede meter mester 🙂 Seje dig.

Skriv et svar til Bitten Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.