Aflys pleaser-genet før du aflyser julen …

Forleden havde jeg den udsøgte glæde at få lidt taletid på TV2 news om børnefamilier og julestress. Årsagen var en artikel i Politiken, hvor en småbørnemor drømmer om at aflyse julen på grund af alle de forpligtelser, der følger med at have børn (også) i december måned. Jeg foreslog i indslaget, at vi måske skulle overveje at skære lidt fra i det antal arrangementer og traditioner, som vi vælger at deltage i, hvilket blev mødt af en forudsigelig påstand om, at det ville ødelægge julen. Mon dog 🙂

Nu kender jeg ikke moren i artiklen, men hvis hun var en god veninde eller min søster, så ville jeg sige følgende til hende:

• Du gør det godt nok. Men måske gør du for meget, og hvem er det du gør det for? Jeg har forlængst anerkender, at der er nogle ting i mit liv, som jeg er vildt dårlig til. Jeg får ikke ringet nok til familien, jeg kan ikke tale med om de nyeste serier, jeg har ikke gjort et forsøg på at følge moden i årtier og jeg står i den grad ikke på spring til at bage til klassens time. Men jeg forsøger (så godt som muligt) at se – ægte se – min børn og være ærligt tilstede i deres liv.
• Pas på dig selv. Du vil så gerne det hele – men vi kan – og skal ikke gøre det hele. Vælg de ting fra, som du ikke helhjertet kan deltage i, og gå så all in på resten. Måske er du ikke klippeklister-typen, men når det årlige sækkevæddeløb i børnehaven skydes af, så står du glædestrålende i første linje. Det er okay. Prøv at vise dine børn, hvem du reelt er – så vil du også give dem modet til at gøre det samme.
• Sig højt, når du ikke kan overskue det hele – så tør de andre også sige til, når det er blevet for meget for dem. Der er forskel på at brokke sig, og på dybtfølt at sige højt – det er for meget lige nu – vi vælger noget fra, for vi kan faktisk ikke leve med at smøre vores nærvær og opmærksomhed så tyndt ud.
• Spørg om hjælp eller uddelegér. Hvis du ikke kan komme udenom den store bagedag på skolen, så købe kagen hos bageren eller byt tjans med en som elsker at bage, men hader at vaske fodboldstøjet efter en kamp. Jeg tvivler på om børnene husker kagen, men jeg tror på, at de kan huske en forældre, der var tilstede, sådan ægte.
• Vigtigst, så pas på kærligheden. Familien har trange kår i disse tider, skilsmisseraten er tårnhøj, voksne går ned med stress og børn får angstdiagnoser. Vi, de voksne, har skabt en hverdag, som vi næsten ikke kan bunde i – og december er ikke problemet – men bare dråben, der får bægeret til at flyde over. Og kærligheden har det svært, når ydre og indre pres fjerner den tid vi har til bare at være – og til at mærke os selv og hinanden.

Vi kan ikke forvente, at nogen (en rigtig voksen) tager over, og redder os fra de forventninger, som samfundet/de andre/nogen har til os. Eneste redning er selv at tage ansvar, vælge til og vælge fra, og løbe risikoen for at ødelægge den gode stemning, når du er ærligt til stede i verden. Og mød så op med hele dig – ikke brokkende og modvilligt – til de arrangementer, som du vælger det – det kan også være dem alle – og gå all in.

Glædelig jul derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.