If you aim at nothing – you’ll hit it everytime … eller … wherever you go – there you are

Når vi taler om klimaforandringer, og bæredygtig udvikling, så bliver det hurtigt lidt fluffy og ukonkret. For hvad betyder “bæredygtigt”, er der egentlig grænser for vækst og vil vi satse på udvikling eller afvikling af vores globale økonomi? Med introduktionen af de 17 verdensmål har man forsøgt at gøre det helt konkret hvordan vi, der lever nu kan få dækket vores umiddelbare behov uden at vi fratager de fremtidige generationer samme mulighed for at leve deres liv.

Et gennemsyrende tema, når vi taler bæredygtighed er, at vi som menneskehed skal lære forskellen på ønske og behov. Det må være åbenlyst, at hvis vi ikke kollektivt ændrer vores forbrugsmønstre, så vil kloden hurtigt blive et ubehageligt sted at bo. Men midt i hverdagen med forældreintra, karrieredrømme, ferieplanlægning og jagt på status, så glemmer vi lidt, at mennesker også bare er dyr – og at vi stille og roligt er igang med at ødelægge vores eget habitat. Mennesker er ikke en løsreven race, der kan tænke sig ud over vores naturlige behov – vi er ikke engang tæt på at forstå hvordan de naturlige bakterier i maden vi spiser og vores egen mave-kultur arbejder sammen.

Vi fjerner os mere og mere fra naturen, som om den ikke er en del af os, og vi af den. Men jeg tror, at vi med verdensmålene kan have en fin chance for at skabe reelle forandringer til det bedre. Det er nemlig så meget nemmere at skabe handling, når vi har konkret mål at sigte efter.

Igen, som med alle andre problemer, så vil jeg gerne pitche minimalisme som svaret på hvordan vi lever det gode liv, uden at ødelægge for meget omkring os. Ved at sætte farten ned, forbruge markant mindre, søge det nære og finde oplevelser og dannelse i mødet med mennesker tæt på os. Jeg hørte en podcast idag, som omtalte muligheden for at rejse, som den eneste måde, hvormed man kunne møde anderledes mennesker og få udvidet sin horisont. Jeg vil foreslå de søde damer at deltage i en fælles middag på det lokale flygtningecenter, gå ind i frivilligt arbejde, hvor det er muligt at møde folk fra andre samfundslag og generelt give plads til tanken om, at vi ikke behøves rejse væk for at lære os bedre selv at kende. Vi er jo lige her. Det kræver blot, at vi tør skrælle al overfloden og travlheden væk, og lytte efter. Så er vi jo lige der. Jeps, jeg går all in på sur, gammel hippie idag.

Jeg kommer til at skrive mere om hvordan verdensmålene + minimalisme = det gode, bæredygtige liv – men nu vil jeg tage på date med min kæreste. Apropos det gode liv 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.