Hvad koster det gode liv?
Jeg har den store glæde at møde mennesker på min vej, som ikke ligefrem er enig med mig om ting som klima, forbrug eller hvordan et bæredygtigt liv kan se ud. Det er sundt at blive konfronteret med det faktum, at andre ser tingene anderledes, så jeg kan få tryktestet mine holdninger. Og ofte kan vi nemt blive enige om at være uenige. Men forleden talte jeg med en kollega om FIRE-bevægelsen, og løftede lidt sløret for mit eget ønske om at blive økonomisk uafhængig, og at jeg gerne undervejs levede en form for budget-venligt liv, men at nøjsomhed for mig nærmere var en livsstil og et tilvalg, end en sur pligt. Og det sidste punkt kunne vi ikke blive enige om. Min kollega mente, at et liv, hvor han ikke kunne bruge alt hvad han tjente, måtte være et dårligere liv end det modsatte.
Og det fik mig til at tænke på, hvad det egentlig koster at leve det gode liv. Når jeg vælger cyklen hver dag fremfor at tage bilen, er kreativ i køkkenet for at få brugt alle rester, fravælger engangsprodukter til fordel for produkter, der kan bruges igen og igen, så er det det gode liv for mig. Når jeg cykler en tur i skoven med drengene lørdag formiddag, fremfor at rende rundt i et storcenter eller spise brunch inde i byen, så er det det gode liv for mig. Og når kærestetid består af en enkelt overnatning et sted i nærheden, fremfor en shoppetur til London eller New York, så er det ubetinget det gode liv for mig.
Selv hvis jeg gjorde mig umage, så kunne jeg ikke på en fornuftig måde nå at bruge alt hvad jeg tjener. Hvilket igen fører tilbage til mine tanker om privilegie.
Men for mig ligger glæden i det bevidste (begrænsede) forbrug, i trygheden ved at have en buffer, hvis livet gør knuder og i min nye interesse i at investere, så de penge der rent faktisk bliver til overs, stille og roligt kan tjene deres egne penge, fremfor at blive til ekstra forbrug. Og jeg er taknemmelig for, at jeg så nemt kan mærke, hvad der skaber glæde for mig, så jeg kan gå i den retning trods omverdenens mantra om, at mere er bedre. Jeg nøjes gerne med mindre – det er det gode liv for mig ?
God aften derude.
-0-
2 kommentarer
Eva
Forleden stod en stærk overvægtig og besværet mand foran mig i Kvickly med sin indkøbsvogn fyldt op med varer, der støttede hans overvægt og besvær. Hvis han ikke havde sagt til kassemanden, at man skal jo have det lidt godt, havde jeg nok ikke haft trang til at råbe, at det, han lagde på båndet, overhovedet ikke var godt.
Nej jeg råbte ikke, jeg sagde ikke noget til ham.
Men det var så tydeligt, at hans syn på, hvad der var godt, i virkeligheden var skadeligt for ham.
Jane
Præcis, men det kan godt være svært når man sidder fast i en situation at tage det svære valg, og vælge det, som er godt på den lange bane. Det er jo i virkeligheden ganske trist.