Frugal Friday

Frugal Friday

  • Jeg har cyklet til arbejde to gange denne uge (altså, mit nye arbejde, så der er ikke så langt 🙂 – og dermed sparet pengene til togturen. Det vil være en fast besparelse fra nu af, men jeg synes lige at den skulle nævnes denne gang:)
  • Mine fridage før jobstart blev brugt til at passe en syg lillebror herhjemme, så tankerne om at få købt lidt småting og drukket kaffe med veninder blev droppet – og de penge er på en måde også sparet 🙂
  • Jeg er næsten færdig med at strikke det sidste af mine ufærdige strikkeprojekter færdig. Det bliver så godt at få gjort helt rent bord der, og få sat de sidste ting til salg, så jeg kan få ryddet hylderne.
  • Storebror har fødselsdag imorgen, og udover en gave som bare er for sjov, så får han også to praktiske gaver, en turtaske og en cykelhjelm, som han skulle have alligevel. Så er der lidt mere at pakke op, uden at vi fylder hans værelse med legetøj, som han slet ikke mangler.
  • Jeg har spist frokost hjemme i ugens første tre dage, og har spist rester/væltet køleskab/endeskiver fra rugbrøddet (med pålæg forstås) alle dage, og det føles nærmest som gratis frokost. Og alle måltider har været virkelig lækre, så rent win/win i min verden.

Nu er det din tur, hvis du vil prale af dine spare-hacks fra ugens løb ? I øvrigt kan du læse flere sparetips her.

God weekend derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

8 kommentarer

  • Britta

    Jeg har ikke nogle besparelser at prale af – har faktisk brugt penge på garn ??
    Men jeg kan prale af min søn! Han spiller håndbold 4-5 dage om ugen og vi bruger mange penge på klub, stævner og udstyr. Han vil gerne have nogle nye knæbeskyttere, men da de gamle stadig er okay, ønsker han sig dem i fødselsdagsgave. Og sådan er han faktisk med mange ting. Han ved godt at vi ikke bare kan (og vil) købe og købe, så enten ønsker han sig det som gave eller sparer selv op.

  • Ann

    Øhm….jeg har altså lige set et afsnit af en meget populær norsk strikkeblog, hvor du bliver nævnt og rost. Den ene podcaster strikker en af dine modeller, som hun viser frem. Vidste du det? You rock girl ?

Skriv et svar til Britta Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.