Et bæredygtigt liv

Bæredygtige hverdagsvaner #2

Som jeg skrev om her https://projecthandmade.dk/2016/12/19/baeredygtige-hverdagsvaner-i-2017/, så er jeg igang med at indføre en række nye vaner i vores hverdag, alle med den fællesnævner, at vi som familie kan leve mere bæredygtigt i 2017.

Jeg har længe tænkt over, hvordan man som en helt almindelig dansk familie kan gøre noget for at producere mindre skrald i hverdagen, og et hurtigt kik i skraldespanden har vist nogle områder, hvor vi virkelig nemt kan producere mindre skrald. Et af punkterne var kaffefiltre, og jeg har derfor kigget lidt efter et permanent kaffefilter i diverse genbrugsbutikker, og sidste uge faldt jeg over et til den nette sum af 5 kroner. Så selv, hvis vi ikke bliver glad for at bruge det, så leverer jeg det bare tilbage i butikken, og hele eksperimentet har kun kostet os fem kroner.

Alle kopper kaffe denne weekend er lavet med det nye filter, og jeg forestiller mig næsten, at kaffen smager bedre. Mindre af pap. Men det er nok den rene indbildning 🙂

Jeg er helt med på, at vi ikke ved at ændre små vaner i vores lille husholdning kan ændre hele verden, men jeg tror også på, at hvis flere tænkte bæredygtighed ind i deres egen hverdag, så ville vi også begynde at kræve grønnere handlinger fra vores politikere og virksomheder, som vi handler hos, og så ville det igangsætte større ændringer. Det er måske naivt, men jeg vælger at tro det bedste.

Hvis du skulle ændre en vane i din hverdag for at skabe mindre skrald. Hvad skulle det så være?

God aften derude.

 

10 kommentarer

    • Jane

      Det skal bare skylles, men det koster selvfølgelig lidt på vandforbruget. Jeg har aldrig bare brugt filter fordi det gjorde “man” bare, så pas. Men det jo hele meningen med at udfordre mig selv lidt, for at se om jeg kan få nye grønne vaner indført, det hvor det giver mening 🙂

  • Marie Hastrup

    Hos os er kaffefiltre ikke det store problem. Vi drikker for det meste stempelkaffe, og skulle vi finde den anden kaffemaskine frem, så kommer filtret bare med på komposten og bliver til dejlig jord. Men smart dims, du har fundet der?

    Men jeg tænker meget over skrald i forbindelse med ungernes madpakker, hvor man let kan komme til at pakke noget ind i film eller i en plasticpose. Jeg prøver så vidt muligt at putte alle deres madpakketing i små bøtter, som de (i hvert fald den store) kan hygge sig med at åbne.

    Og så tænker jeg meget på det efter vores ugentlige indkøb, hvor jeg synes, vi smider utrolig meget unødvendig emballage ud. Så en ny hverdagsvane for mig her i 2017 må være at besøge den emballagefri butik, der er kommet på Godsbanen i Århus, engang imellem.
    Tak for muligheden for eftertanke!
    Kh Marie

    • Jane

      Dejligt, at det er muligt at kompostere filteret. Det forstærker bare mit store ønske om at få en kompostbøtte til haven. M er ikke helt overbevist 🙂 Jeg tænker også meget over skrald når det gælder ungernes madpakker, og da deres madkasser har adskilte rum så bruger jeg slet ikke indpakning, det hele får lov til at leve lidt frit i de små rum. Jeg tror også at der er meget emballage sparet ved at handle emballagefrit eller bare i så stor indpakning som muligt, og det næstbedste må være at blive rigtig god til at sortere affaldet korrekt.

  • Moderne Husførelse

    Vi bruger slet ikke filtre længere. VI laver enten stempelkaffe eller italiensk mokka, på det som mange kalder en espressokande, men vidst hedder noget andet. For mange år siden gik vi også over til at bruge et stål filter, når vi laver te. Det ryger med i opvaskemaskinen engang imellem.
    Den bedste nyhed på affaldsfronten i år er, at vi til efteråret kan sortere køkkenaffald til biogas fremstilling. Jeg glæder mig som et lille barn, hvilket min mand ikke helt forstår. Han ser vidst bare mere arbejde i det. Og så har jeg ligesom andre fokus på at købe mindre indpakning når det kan lade sig gøre.

  • Hella

    Kaffegrums er godt tilmsurbundsbed og kompost.
    Genbruger skyrbægre til det der skal på komposten (grøntaffald, æggeskaller, teblade…..)
    Håber køkkenhaven bliver ekstra god i år 🙂

Skriv et svar til Marie Hastrup Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.