Frugal Friday

Frugal Friday – frugal gone wrong

IMG_1808

For det meste er jeg stor fortaler for den nøjsomme hverdag, og jeg tror fuldt og fast på, at jeg bliver gladere og mere kreativ af at leve indenfor et budget.

Men der har været tidspunkter, hvor forsøget på at leve nøjsomt/bæredygtigt, er gået for vidt. For eksempel da jeg:

  • Forsøgte at nøjes med at vaske håret hver femte dag. Fungerer. Ikke. For. Mig.
  • Købte for få underbukser til størstebarnet, da han var ved at smide bleen. Et selvmål af rang.
  • I kampen for at mindske madspild har fået lavet nogle meget mystiske måltider, som selv vores forholdsvist altspisende drenge, har set bekymrede på. Not cool mum!
  • Længe forsøgte at finde et par “nye” sorte jeans som genbrug og brugte alt for meget tid og penge. Nu hvor jeg endelig har “givet op” og bare købt et par nye (som jeg elsker), har jeg indset at den tid kunne være givet bedre ud.
  • I jagten på de perfekte, billige, flotte havekrukker, ledte så længe, at efteråret indhentede os, og vi ikke nåede at få sået noget i haven i år.

Jeg er sikker på, at mine drenge har flere punkter til listen, end hvad jeg lige kan komme på!

Har du prøvet, at din nøjsomme side er stukket af med dig, så del endelig din historie 🙂

God aften derude.

10 kommentarer

  • Anette

    Jeg er i den svære situation, at HELE min nøjsomme side er stukket af. Der er meget at arbejde med. Men du er en god inspiration. 🙂

    • Jane

      Så må det være noget med at tage eet skridt af gangen, og så tvinge dig selv til at bruge penge, der hvor det virkelig giver mening.

  • Emma

    Haha! Jeg har virkelig også spist nogle underlige måltider gennem tiden 😉 Og så går jeg med hullede t-shirts og undertrøjer under andre trøjer (der er jo ingen der kan se det – ulempen er bare, at man ikke kan smide et lag uanset hvor varmt man har det…). Skriver også noter på bagsiden af ting eller i kanten af andre ting og bruger papiret så meget, at jeg til sidst stort set ikke kan se, hvad jeg selv har skrevet, og i hvert fald ikke kan huske, hvilken ende af papiret jeg skrev det på.

    • Jane

      Hehe, ja det ender nogle gange med lidt mærkelige kombinationer 🙂 Jeg kender også til de hullede undertrøjer, jeg har egentlig forsvoret at beholde det tøj, som er helt vildt slidt – ud fra tanken om at med en lille garderobe, så skal det hele “virke” og skabe glæde. Men fornyligt fik jeg endelig skilt mig af med en undertrøje med mere end eet hul 🙂

  • Emma

    UH! Og jeg har drevet min kæreste til vanvid ved at gå i 1000000 skobutikker uden at kunne beslutte mig for et par, fordi jeg ikke kunne finde nogen, der var bæredygtige nok…

  • Pia

    Fire ord: lyserød cykelhjelm til sønnike. Av, den klarede manden heldigvis med et veto. I min verden er en cykelhjelm en cykelhjelm, men det hører vidst med til historien at min gymnasieklasse forærede mig en ny cykelhjelm da jeg blev 18. De ville nemlig nødigt ses i selskab med min meget grimme, men fuldt funktionelle cykelhjelm fra min barndom.

    • Jane

      FEDT, kunne ellers have været et kønt syn. Og fint, at vi har mennesker omkring os, som sætter en grænse, når vores egen nøjsomhed stikker af med os 🙂

Skriv et svar til Pia Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.