Disse dage ventes der. Først og fremmest på, at vi kan flytte, hvilket endelig (!!!) sker den 17. oktober. Så tæt på, og alligevel så langt væk. Vi venter på, at det kan svare sig at pakke. For en af glæderne ved at leve minimalistisk er, at vi ikke har så meget mere, end det vi rent faktisk bruger. Så vi har ikke pakket en eneste flyttekasse endnu. Til gengæld slæber jeg pose efter pose til den lokale genbrug. Flere gamle babyting, endnu flere ubrugte køkkenting og møbler som vi havde stående på loftet. Og jeg sælger (stadig) en masse ting via trendsales og dba.

Men trods vores minimalistiske tendenser, så havde vi stadig forestillet os at pakningen så småt var startet på nuværende tidspunkt. Planen var at pakke langsomt og bruge tiden på at sortere en allersidste gang, og så en gang for alle være færdig med declutteringen. MEN da den ene halvdel af vores forældreteam (min kæreste) netop nu “nyder” fjorten dages uplanlagt arbejdsrejse i Indien, så går de fleste af mine vågne timer med de rent praktiske opgaver, der udgør vores hverdag, og pakningen er udskudt til han kommer hjem. Så der ventes også på at  pakningen og sorteringen reelt kan begynde.

Jeg glæder mig meget til endelig at få pakket lejligheden og kælderen ned, og få flyttet de møbler vi rent faktisk skal have med, og komme rigtigt på plads i huset. Jeg føler mig lidt som en væddeløbshest, som venter på at få lov til at løbe afsted. Jeg har nu brugt over elleve måneder på at forberede flytningen fysisk og mentalt, og jeg er helt klar NU. Så der ventes og tælles ned.

Der er nu halvanden måned til vi flytter, og jeg har sat slutspurten ind på oprydningen. Jeg har hele tiden kæmpet med at give slip på ting, som jeg måske engang vil få brug for eller som måske kunne sælges. Men jeg vil stadig gerne være sikker på, at vi kun flytter det med, som vi reelt har behov for i vores nye hus.

I forbindelse med et foredrag på mit arbejde fik jeg øjnene op for det faktum, at mennesker har lettere ved at give afkald på at få noget de aldrig har ejet, end at give slip på noget, som de allerede ejer. Man danner automatisk bånd til de genstande man har i sin varetægt, og vil føle et tab (mere eller mindre), hvis de er væk.

Det blev givet som eksempel, at i forbindelse med aflønning, så motiverer det folk mere, hvis de får en bonus i starten af året, med truslen om at den tages tilbage, hvis de ikke når deres mål, end hvis de er lovet en potentiel bonus i slutningen af året, hvis de opnår målet.

Omsat til oprydningstaktik, så er jeg begyndt at spørge mig selv om jeg ville sige ja tak til den pågældende genstand, hvis nogen tilbød mig den nu og den ikke allerede var min. Og det gør en stor forskel. For selvfølgelig ville jeg takke nej tak til en bunke støvede urtepotteskjulere, som jeg ikke bryder mig om mere. Og selvfølgelig ville jeg sige pænt nej tak, hvis jeg blev tilbudt slidt graviditetstøj, som jeg ved at jeg ikke vil få brug for mere. Fokus vendes væk fra følelsen af, at jeg mister noget, når jeg bilder mig selv ind at det aldrig var mit.

Og jeg har besluttet mig for at min laveste grænse for, hvad jeg vil prøve at sælge, er 50 kroner. Alt under dette beløb ryger blot direkte til genbrug. Jeg accepterer, at muligheden for at tjene lidt ekstra penge går tabt, men jeg vinder til gengæld mere tid til andre ting, og klarhed over hvad der er værd at sætte til salg.

Jeg tror på, at den indsats jeg har gjort med oprydningen/declutteringen over de sidste mange måneder har gjort, at vi ikke kommer til at samle rod sammen når først vi er flyttet, hvilket vil gøre det nemmere at bo fire mennesker i et rækkehus uden opbevaringsplads. Og salget af overflødige ting gør, at der rent praktisk skal flyttes færre ting, og at jeg er et skridt tættere på at være gældfri, bortset fra huslånet (endnu) 🙂

På denne skønne sommeragtige forårsdag vovede jeg mig ind på Strøget med en meget specifik indkøbsseddel i hånden, og foretog årets anden runde af nyindkøb. Dette indlæg er derfor en opdatering af shoppelisten for i år.

Shoppeliste 2015:

• Habitjakke (erstatningskøb)
• 2 par strømpebukser (basis)
• 4 par strømper (basis)
• Vinterstøvler (erstatningskøb)

Nye køb

• To par sandaler (erstatningskøb)
• 3 lyse undertrøjer (basis)
• 6 par underbukser (basis)
• 5 par strømper (basis)
• Pyjamasbukser (erstatningskøb)

Det kan virke voldsomt at købe to par sandaler, men jeg har længe ledt efter det rette par. De skal være flade, lavet af læder og med blød sål, så de er behagelige at gå langt i, men stadig fine nok til at bruge på arbejde. Da jeg endelig fandt den rigtige model købte jeg dem i både lys og mørk, så er der langt tid til at jeg skal forholde mig til sandaler igen 🙂

Basis tingene giver nok sig selv. Selv det mest inkarnerede købestop må vige for hullede strømper og undertøj. Det er livet simpelthen for kort til.

Mine pyjamasbukser måtte opgives for to måneder siden, da de ikke kunne hænge sammen , og jeg har nu endelig taget mig sammen til at få købt nogle nye.

Ingen af mine nyindkøb er foretaget på baggrund af overvejelser om bæredygtighed eller økologi. Det er pigerne bag www.denlillerecessionista.dk www.bedremode.nu og www.ganskeenkelt.dk meget bedre til at forholde sig til. Min tilgang er markant mere lavpraktisk.

Jeg køber mine basisvarer der hvor jeg plejer, og hvor jeg ved at de holder godt i brug og passer godt til min kropsform. Ved at bruge de ting jeg køber “op”, så ved jeg også, at jeg får fuld valuta for det miljømæssige fodprint som produktionen af tøjet har efterladt.

Før min tur på strøget var jeg forbi biblioteket. Så nu venter der er en festlig lørdag aften med nyt læsestof. I forbindelse med mit declutter-projekt er jeg blevet mindet om, hvor fedt det er at kunne låne bøgerne i stedet for at eje dem. Og hvis jeg endelig skulle finde en bog, som jeg ikke kan leve uden, så kan jeg roligt købe den og vide, at den har en reel værdi for mig. En form for bog trial-run, det er da smart.

God lørdag derude 🙂

Siden jeg første gang læste om minimalisme i 2012, er jeg blevet bedre til at eje mindre og give slip på ting, som jeg ikke har brug for mere. Troede jeg. Men nu hvor jeg har sat mig for at fjerne tre ting fra mit hjem hver eneste dag i april måned, som jeg skrev om her…

#DeclutteringApril Uge 1

… er det gået op for mig, at jeg ikke har været særlig grundig eller helhjertet i mit projekt.

Som jeg har skrevet om før, så arbejder jeg på at få kælder og loftsrum ryddet op til vi skal flytte til oktober. Og der mangler stadig et kæmpe stykke arbejde.

Men jeg bildte mig ind, at vores lejlighed var forholdsvist ryddelig og primært indeholdt de ting, som vi bruger hver dag. Men efterhånden som mit projekt for april får mig til at åbne skuffer og skabe, ser jeg tydeligt at sandheden er en anden. Vi roder, gemmer og glemmer. Hvorfor har jeg hårprodukter liggende, som ikke har været rørt i tre år. Hvorfor har jeg køkkenting stående, som jeg ikke har brugt i syv (!!!) år. Hvorfor ligger der tre par seler i drengenes kommode, når vi aldrig har brugt seler til nogen af dem. Og sådan kunne jeg blive ved.

Men i stedet for at slå mig selv i hovedet over at vores gemme-mani befandt sig i min blinde vinkel, så vil jeg hellere have fokus på at få gjort noget ved det og fortsætte oprydningen.

Declutter-projektet har i øvrigt allerede givet overskud. Jeg har fundet et gammelt gavekort (som stadig gælder) og fået solgt to par sko, som jeg ikke kunne passe mere alligevel. Og jeg kommer stille og roligt tættere på et liv befriet for (en del af) rodet. Så ren win-win.