Minimalisme

Minimalisme og frygt

Jeg har opdaget en fællesnævner i mange af de kommentarer, som jeg får, når jeg fortæller om min glæde ved at leve simpelt, eller minimalistisk, og særligt min glæde ved løbende at rydde ud og leve med så få “ting” som muligt.

Kommentaren lyder sådan her:

Hvad nu hvis …

Dette spørgsmål melder sig tydeligst, når det gælder oprydning, eller decluttering. Når jeg fortæller, at vi skilte os af med størstedelen af indholdet af vores loftrum og kælderrum, da vi flyttede og nu bor i et hus, nærmest uden opbevaringsplads og af samme grund, hårdhændet løbende skiller os af med alt, som vi ikke bruger jævnligt. Særligt spørger folk ind til, om vi ikke har manglet noget af det, som vi har givet væk, solgt eller sendt til genbrug.

Og svaret er nej, eller det vil sige, stort set nej. For kort tid efter vores flytning måtte vi gå ud og genanskaffe fire hyldebeslag, som vi havde sendt til genbrug og faktisk efterfølgende fik et behov for. Og det samme gælder to bordben, som vi endte med at gå ud og købe igen, og hvor vi havde haft et tilsvarende sæt liggende i loftsrummet til den gamle lejlighed. Men ellers er svaret nej. Og det faktum, at vi har spildt 2-3oo kroner på at genanskaffe disse ting, i løbet af de 2,5 år, der er gået efter flytningen, kan på ingen måde skygge for den glæde, som vi har hver eneste dag ved at bo i et hjem, hvor alle hjørner og kroge ikke er fyldt op af ting.

For at sætte det mere på spidsen, så havde vi ikke kunne bo i vores nuværende hus, hvis vi havde insisteret på at medbringe de godt 20 kvadratmeter gammelt skrammel, som vi havde liggende. Så havde vi været tvunget til at købe et større hus (dyrt) eller et gammelt hus (dyrt i længden) i stedet for. Reelt burde man undersøge, hvad prisen er for de ekstra kvadratmeter, der skal bruges på at opbevare hvad-nu-hvis-ting: Gamle køkkenting, stel fra moster, farmor, svigermor osv., ekstra møbler, gamle studiebøger, tøj til hvis man ændrer vægt eller stil igen, osv. Uden alle disse ting kunne det måske være muligt at sælge et stort hus og købe et mindre, der var nemmere at holde eller lå tættere på job eller familie. Eller man kunne leje et værelse ud, og få råd til at rejse en måned mere om året 🙂

Ved at gemme ting på grund af hvad nu hvis kan man nemt ende med at lade sig styre af en følelse af frygt. Frygt for ikke at “have nok”. Frygt for at fortryde. Frygt for at “gå glip af”. Men jeg tror, at de færreste har fortrudt at sende de støvede billedrammer, urtepotteskjulere eller for stort/for små tøj, videre ud i verden. Personligt betragter jeg genbrugsbutikkerne, som mit fjernlager, og hvis jeg mangler noget, så går jeg ud og finder det igen. Det hælper mig til at give slip på frygten for pludselig at mangle noget, og jeg vil til enhver tid hellere have plads omkring mig, end at lade frygt føre til at jeg overfylder mit hus.

Hvad er du bange for at give slip på?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Relateret indhold

9 kommentarer

  • Besvar
    Ida
    18. februar 2018 at 21:21

    Kan den ikke også vendes om? Kan overdreven minimalisme ikke også bunde i en form for frygt (måske frygt for at miste kontrol?)

    • Besvar
      Ina Risa
      19. februar 2018 at 9:09

      Hvad er overdreven minimalisme?

    • Besvar
      Jane
      19. februar 2018 at 14:21

      Jeg vil også gerne høre næmere om, hvad du mon mener med overdreven minimalisme?. Men egentlig så er jeg også enig med dig i, at alt kan overdrives. Men at insistere på kun at lade ting, som gør gavn eller giver glæde, komme ind i mit hjem, det giver mening for mig 🙂

  • Besvar
    Kathrine
    19. februar 2018 at 8:09

    Måske ikke frygt for at miste kontrol. Måske et behov for kontrol af et element som kan kontrolleres?
    Jeg tager MANGE indtryk ind og har derfor brug for ro og orden i mine omgivelser (i mit hjem og på min egen arbejdsplads på arbejde). Jeg kan ikke tvinge den ro og orden igennem nogen andre steder. Derfor er den også meget vigtig for mig især i mit hjem. Det er mit frirum, hvor jeg kan tage en pause fra alle de indtryk jeg ellers bliver bombarderet med i rigtig mange timer hver dag. Når det så er sagt, så vil det nok for mig være ret angstprovokerende ikke at kunne gøre dette, for hvis ikke jeg kan være i “helle” i mit eget hjem, hvor skal jeg så få min pause?

    • Besvar
      Jane
      19. februar 2018 at 14:23

      Enig, jeg fandt selv minimalisme på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg var max presset på overskud og tid, og jeg fandt muligheden for at genvende begge dele, ved at rydde ud og rydde op.

  • Besvar
    Katrine Hansen
    19. februar 2018 at 11:44

    Joo.. hvad som helst der overdrives er bliver på en måde negativt.
    Jeg ser ikke minimalisme som en frygt for at miste kontrol, men som en prioritering af egen tid. At finde ind til det væsentlige.

    • Besvar
      Jane
      19. februar 2018 at 14:23

      Absolut – alt med måde 🙂

  • Besvar
    Ann
    19. februar 2018 at 20:32

    Word! Bliver SÅ inspireret når du skriver om at kyle skrammel ud!!

  • Besvar
    Anna Frida
    20. februar 2018 at 8:14

    Jeg har haft helt samme oplevelse som dig – altså at man ikke mangler det, man sender videre. Vi er flyttet alt for meget på det sidste, men gaven ved det er at vi gang på gang har fået mulighed for at rydde ud – og selvom vi syntes, vi var grundige første gang, så er vi fortsat. Det er ret skræmmende hvad man kan få samlet sammen – og det var endda bare fra to kollegieværelser 🙂

  • Skriv en kommentar