1 In Minimalisme/ Økonomi

Om (endnu et) genbrugsfund, sparsommelighed og madspild…

IMG_7941

Idag gik jeg forbi min lokale skomager i frokostpausen for at tale med ham om hvordan jeg kunne genopfriske farven på min “nye” skuldertaske. Trine og Johanne fra henholdsvis http://denlillerecessionista.dk/ og http://bedremode.nu/ har været så søde at give mig nogle ideer, men jeg ville lige vende projektet med en fagmand også 🙂 Jeg fik købt noget ikke-afsmittende skocreme med hjem, og har nu en meget fin sort taske med lækkert blødt læder. Mine støvler fik også en omgang med skocremen. Det giver rigtig god mening at bruge lidt energi på at holde ens ting i god stand, så holder de garanteret også længere.

På vejen til skomageren gik jeg forbi mine gamle genbrugsbutikker, og fandt den stribede cardigan på billedet ovenfor. Jeg manglede en cardigan til at bruge på arbejde nu hvor det er blevet lidt koldere. Den passer helt perfekt og er dejlig blød. Og til den rørende pris af 40kr. så vælter den ingen budgetter. Det er en konstant balancegang med genbrugskøbene. Hvis jeg får købt for meget, så er det stadig spild af ressourcer og spild af penge, så jeg køber kun en brøkdel af det jeg finder. Kun de allerbedste ting kommer med hjem.

Til aftensmad fik vi fiskefrikadeller lavet af fars og en rest kartoffelmos fra fryseren. Farsen var købt stærkt nedsat, fordi den skulle bruges dagen efter, så jeg købte to pakker og frøs dem begge ned. En enkelt pakke rørt op med kartoffelmos og med bulgursalat til (lavet af diverse grøntsagsrester fra køleskabet) mættede fint os alle fire. Det er en billig og sund aftensmad, som både mindsker madspild og glæder min sparsommelige side 🙂

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Libbie
    11. november 2015 at 8:01

    Du er SÅ inspirerende. Jeg er begyndt at sammensætte min garderobe på en helt anden måde og hvis et stykke tøj ikke sidder lige i øjet syer jeg det om eller ligger det væk. Det føles så godt og kan tydeligt ses på min konto 🙂

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.