Jeg havde et hyggeligt besøg i sidste uge, hvor Hanne Just fra “Flammende Pinde” kiggede forbi lille Måløv. Vi havde en ordrig eftermiddag – og huskede også at få optaget noget af det – som ligger ovre på det der youtube. Jeg har ikke selv set afsnittet endnu, men vi havde en fest og snakkede om strik og en masse om minimalisme og om at lave sit eget tøj.

Det er fantastisk, at det er blevet så meget nemmere at trænge igennem med budskabet om, at mindre på nogle punkter kan være mere – og at der kan hentes en masse ny energi ved at give slip på overflod, på gamle ting og gamle overbevisninger. Da jeg startede min blog havde jeg virkelig ikke forestillet mig, at det ville lede til, at jeg ville få taletid omkring så vigtige emner, som det bæredygtige, gode liv.

Imorgen udkommer en podcast, hvor jeg taler med Sarah fra Kvindelogen Investeret om minimalisme og i næste måned har jeg fået taletid i Femina, hvor vi taler om glæden ved genbrug. Stille og roligt arbejder jeg for, at min lille del af mediebilledet taler om bæredygtigt forbrug, fremfor det typiske blogger-budskab om “mere-bedre-nyt” 🙂

Og for lige at opretholde en vis balance i tingene, så har jeg lige hentet en stor pose med nyt garn fra min yndlingsgarnpusher. Jeg har planer om forårsbluser og en enkelt chunky overgangssweater, som måske – måske ikke bliver til en ny opskrift. Men jeg lover, at jeg ikke har mere garn end jeg skal bruge, og at det “bringer ganske meget glæde” 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin. 

Da vi sad i Italien, blev jeg enig med min veninde, som skulle giftes 14 dage senere om et design til en cardigan, som hun kunne bruge over kjolen, hvis det blev koldt ud på natten. Heldigvis havde jeg garn med i den rette farve. Husk lige det næste gang nogen bemærker, at jeg måske pakker lige rigeligt garn til selv korte ture 🙂 Cardiganen blev strikket færdig imens vi stadig var dernede, og blev monteret og vasket et par dage før brylluppet, så det var ikke engang tæt på at være et for ambitiøst projekt.

Til gengæld blev den aldrig brugt, da den 21. juli, som det meste af sommeren var alt for varm til bare at tænke på at iklæde sig uld, men nu er den blevet omdannet til en strikkeopskrift, så arbejdet er ikke spildt overhovedet. Og iøvrigt, så er strikketid endnu en af de ting, som aldrig er spild af tid for mig.

Jeg nyder hele processen fra tanke, til planlægning og selve strikningen. Og det er få ting, som slår at stå med et stykke tøj, som man selv har “udtænkt” og skabt, næsten ud af den blå luft. Det er en hobby som på alle planer giver mening for mig. Og når jeg ser billede af projekter, som andre har strikket ud fra mine opskrifter, og måske givet deres eget lille tvist, så danser jeg en lille jubeldans. Salg af strikkeopskrifter bliver aldrig en guldgrube for mig, men det er min måde at give glæden ved at strikke, og skabe sit eget tøj, videre.

Nu vil jeg være sure mor, og kræve at drengene slukker skærmen og cykler en lang tur med deres mor og far. Vi lokker med lækre snacks undervejs, og mon ikke vi også finder lidt brombær 🙂

God lørdag derude.