Tre dage efter, at jeg gik på barsel med mit første barn begyndte jeg at strikke. Først til ham, og siden til mig selv. Absolut med varierende held. Men sidste sommer lykkedes det for første gang at strikke en sweater til mig selv, som jeg hellere ville have på end noget andet. Faktisk er den efterhånden lidt småslidt, og jeg har strikket en sweater mere i samme mønster i grå og sørger for at skifte lidt imellem dem.

Denne min yndlingssweater har inspireret mig til også at lave mine egne opskrifter og jeg har efterhånden en god samling af hjemmestrik. Men jeg manglede bluser til at have på inden under mine cardigans og meget specifikke ønsker om farve og form drog mig til symaskinen og til at lave nogle simple mønstre som kan varieres i det uendelige. Næste projekt var at lave nederdele der kan passe til bluserne, og det lykkedes også med hjælp fra stof med rigelig strech.

Nu står jeg og mangler en sommerjakke, hvilket kræver udviklingen af et nyt mønster, hvilket kræver ekstra tid. Men det jo heldigt nok, når jeg hellere vil bruge tid på at sy end på at shoppe.

Tid
Da jeg læste kunne jeg nemt bruge en hel dag på at finde den helt rigtige cardigan (til den rette SU-venlige pris), men med to små børn og et fuldtidsjob med i ligningen, er der aldrig nok tid mere. Og da jeg også gerne vil afsætte tid til de kreative sider i mit liv og generelt til enhver tid vil vælge en aften foran symaskinen end en aften i Magasin, så giver det bedre mening for mig at forsøge at sy det tøj jeg mangler end at lede efter det.

Miljø
Det er efterhånden almen viden hvor stor en belastning mode industrien er for miljøet, men det overraskede mig alligevel, at der bruges 2.700 liter vand på at frembringe en t-shirt. Så nytter mit krav om, at alle i husstanden slukker for vandet mens de børste deres tænder alligevel ikke særlig meget i det store vandregnskab.

Økonomi
De tre sweatre fra H&M kostede kun 500 kroner, men lagt sammen med alle de andre fejlkøb jeg har lavet gennem tiden, så løber det op. Når jeg tænker på hvor meget tøj, der blot har været på kort besøg i skabet og så er sendt videre til genbrug, så ærgrer det mig at jeg ikke gemte pengene til bedre formål eller endnu bedre, brugte pengene til at komme af med mit SU-lån.

I løbet af i år vil jeg gøre et forsøg på at få betalt mit SU-lån af. Jeg vil gerne prøve at være gældfri før vi skal låne flere millioner til mursten engang i fremtiden. Jeg vil sørge for at skabe tid til, at jeg kan sætte mig mere ind i symaskinens muligheder – jeg ved, at den kan sy mere en bare lige ud. Og som en bonus vil jeg vide, at i år bidrager jeg ikke (så meget) til opfyldningen af verdens skraldepladser med tøj, der nærmest ikke har været brugt.