Penge og parforhold

Sidste år listede jeg mine egne privilegier op, i et forsøg på at skabe debat om, hvordan vi kan undgå at være blinde overfor den usynlige medvind, som vi har med os, hver især. Efterfølgende har jeg tænkt lidt over, hvordan det kan påvirke din økonomi at være i det samme parforhold i rigtigt mange år. Eller ikke være. Skiftende parforhold, dine og mine børn, det faktum at man i perioder kun er én person til at dække de faste udgifter. Det skaber en økonomisk kompleksitet, som kan risikere at spænde ben for alle fortsæt om at styrke sin privatøkonomi.

Men jeg fik en tanke – hvad kommer egentlig først. Er det nemmere at få en stærk økonomi, når man lever i parforholdet. Eller giver en stærkere økonomi bedre chancer for, at parforholdet overlever? Pas. Det er min fornemmelse, at et forhold hvor man er enige om hvordan pengene skal bruges, og hvor der i en vis grad er penge nok, i det mindste vil have en ting mindre at blive uvenner over. Samtidig, når man som jeg tror på, at den måde du bruger dine penge på, siger noget om hvilke værdier, der er vigtige for dig i livet. Så vil en uenighed om, hvordan familiens penge skal bruges, måske vise en uenighed om hvordan livet skal leves. Og så er der virkelig noget at skændes om.

Igår skrev jeg om pengehistorier, og jeg tror også, at et parforhold, hvor I har meget forskellige pengehistorier med hjemmefra, vil have det svært, medmindre I er meget gode til at tale åbent om prioriterer. Men hvis I bliver gode til at tale om penge, og dermed prioriterer, så vil det også være nemmere at blive enige om andre svære emner, som børneopdragelse, svigerforældre og fordeling af huslige opgaver.

Hvad tænker du? Er det en stærk økonomi, der skaber et stærkt parforhold eller en stærkt parforhold, der skaber en stærk økonomi? Eller er der ingen sammenhæng?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.