Jeg blir så træt …
For at starte med det positive, så er det sket det fantastiske, at en række danske miljøorganisationer har fremsat et borgerforslag om at folketinget skal vedtage en ny klimalov, der sætter en klar ramme for den danske klimaindsats.
Et borgerforslag skal have 50.000 støtter før det bliver fremsat i folketinget, og dette forslag har allerede rundet 17.000 støtter på fem dage, så det kommer simpelthen til at ske denne gang. Jeg kan næsten ikke få armene ned over, at klima i den grad er kommet på agendaen og ikke blot er en bekymring vi er få, der går rundt med. Jeg tror på, at der findes gode løsninger på klima-krisen og jeg tror på, at jo flere, der tænker, jo større chance har vi for at komme på gode ideer.
Nåh, men så fik jeg læst en af kommentarerne til et facebook-opslag om borgerforslaget, hvor personen brokker sig over, at forslaget er for uambitiøst og så var det, at jeg blev umådelig træt. For hvorfor er det, at hvert forsøg på at komme med konkrete forslag til en løsning, både på det individuelle og det kollektive plan, skal mødes at kritiske røster. Enten gør man alt for meget, eller alt for lidt. SUK.
Så kære kritiske røst, lav dit eget borgerforslag, der er tilstrækkelig ambitiøst for din smag, eller kom med andre konstruktive forslag til alt det andet vi også kan gøre, men kom nu for søren … ryk frem i bussen, eller flyt dig helt, så vi andre kan komme til at gøre noget for at fixe det.
Vi kan ikke alle gøre det hele, men vi kan alle gøre noget. Og hvis du er i tvivl om, hvad du i dette øjeblik kan gøre for at bevæge tingene i en grønnere retning, så støt op om forslaget og vis at du også gerne vil se handling fra vores folkevalgte.
Og hvis ikke forslaget falder i din smag, så start din egen mini-revolution, men lov mig at gøre noget, hvad som helst, fremfor bare at kritisere dem, som handler…!
-0-