Om gæld og frihed
Seje Linda skrev noget klogt (igen) forleden, da hun besvarede en læsers spørgsmål, hvad planen var når al gælden var betalt af. Hun beskriver, hvordan hun startede med have fokus på at komme af med gælden, og ikke mere være bange mere for, at noget dyrt går i stykker. Men samtidig så har det sidste år fået hende til at fokusere på forbrug, miljø og bæredygtighed, selvom det egentlig ikke var målet, så hun tvivler på, at hun vil gå tilbage til hendes gamle forbrugsvaner, når gælden er væk.
Jeg har selv fået spørgsmål i samme kategori, når jeg har skrevet om min kamp for at blive helt gældfri, altså spørgsmål om, hvad der ligger på den anden side af gældfriheden. Og jeg har ikke haft vildt nemt ved at besvare spørgsmålet, for efterhånden så er ønsket om økonomisk uafhængighed blevet viklet sammen med min drøm om et mere bæredygtigt liv og min indre klimaaktivists lyst til at starte en grøn revolution.
Jeg tror helt grundlæggende på, at når jeg ikke har gæld og får passive indtægter fra mine investeringer, så ejer jeg min egen tid og har frihed til at holde op med at arbejde, eller bliver ved, lige som jeg selv ønsker. Der er ingen konkrete planer om at holde op med at arbejde. Jeg er vild med vores hverdag, hvor der er tid nok til både job, familie, træning og hobbyer, men samtidig så har jeg ingen ambitioner om at arbejde til jeg bliver 72(!) som regeringen gerne så, at jeg gjorde.
Modsat Linda, så har mit fokus på at komme af med gælden, først SU-lånet og efterfølgende banklånet, aldrig været motiveret af nød. Jeg har altid følt, at jeg havde penge nok, selv da vi var to mennesker på SU og særligt efter, at vi begge har fået fuldtidsjobs. Men jeg har altid følt en stor trang til at have lave faste udgifter og at spare op, så vi er ikke blevet ramt af livsstil-inflation, som ellers havde været nærliggende med to gode lønninger.
Til gengæld har jeg hele tiden haft fokus på, at bruge pengene der, hvor de giver størst glæde min familie, hvilket vil sige god mad, rejser og fælles oplevelser. Så rejsen på vej mod gældfrihed, har indtil videre været næsten nem og ihvertfald rar at være i, så det føles ikke som et offer. Og ligesom Linda, så har vores øgede fokus på miljø og bæredygtighed undervejs, gjort at vi ikke kunne tænke os at ændre forbrugsadfærd, når først gælden er væk.
Og grundlæggende så tror jeg ikke på, at vi er sat på jorden for at være gode forbrugere, som går på arbejde og bruger hver en krone. Hvad siger du?
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.
4 kommentarer
Linda
Jeg ævler jo løs ovre ved mig selv, så egentlig vil jeg bare sige tak, Jane, fordi du er så sød og siger sådan nogle pæne ting om mig og bloggen. Vi lever forskelligt, og har forskellige udgangspunkter, men jeg har det altså alligevel lidt som om, du er den kollega, jeg altid bliver glad for at finde, når jeg går en tur i kantinen <3
Jane
Jeg ville elske at møde dig i kantinen, og nørde bæredygtighed og privatøkonomi over en kop kaffe. ANYTIME 🙂
Charlotte Lind
Jeg ville jo ønske, at jeg havde æret opmærksom noget før. Sidste år kaldte min bankmand mig ind ? . Du kan ikke blive ved med at have en kassekredit, der ligger på max. Du har lånt på budgettet, så det ikke rækker. Du har RØDE TAL PÅ BUNDLINJEN Charlotte.
Så det hele blev lavet om til et lån med sikkerhed i huset, og inden der var gået en time skyldte jeg banken 60.300 kr
Da min økonomi jo ikke er fantastisk, kunne jeg kun afdrage med 1800 om md. Så det er jo ikke blevet til ret meget….og mange renter.
I okt var jeg færdig med at betale af på tlf og seng, og de 1000 kr det har frigjort om måneden, har jeg nu sat ydelsen op med. Til marts betaler jeg det sidste afdrag på bilen. Så de 4000 om md ryger på opsparingen, og inden året er omme, skylder jeg ikke banken en krone.
Det var en hård nyser, men godt. Havde jeg beholdt kassekreditten, havde den sikkert stadig stået på -50.000.
Mitzie
Jeg købte en lille bil i 2013, den blev jeg færdig med at betale i 2017, 4 år før tid. Før det havde jeg været gældfri over 10 år, siden året efter jeg blev færdigudlært. Jeg brugte lønnen det første år som udlært til at betale studiegælden af. Min kæreste er lige blevet gældfri december sidste år efter at have slæbt rundt på noget 20 år gammelt gæld, der bare voksede og voksede. Selvom det jo ikke var min gæld som sådan, så tyngede den også helt vildt på mine skuldre. De hårdt tjente penge, vi kunne skrabe sammen, føltes ikke rigtigt som vores egne. Men nu er hver øre vores, og vi kan begynde at arbejde på økonomisk frihed. Det er en fantastisk følelse. For lige som dig Jane, så mener jeg også at livet er mere end forbrug og arbejde af nød, i stedet for lyst.
Vh Mitzie