Antiklimaks
Siden juli 2013 har jeg tænkt, talt, skrevet og drømt meget om den dag, hvor jeg afbetalte den sidste del af min su-lån, og jeg var gældfri. Virkeligheden har dog i mellemtiden overhalet mig indenom med et huskøb, og dermed endnu mere (helt vildt meget mere) gæld. Og da banklån naturligt er født med en højere rente end su-lån, så satte jeg afbetalingen af su-lånet til minimum, og begyndte istedet at gnave løs på banklånet.
Men efter nogle måneder med lidt aftagende intensitet på afbetalingen valgte jeg alligevel at begynde at samle pengene sammen til een gang for alle at komme af med su-lånet for at kunne sætte en streg ved det.
Og tirsdag morgen denne uge opdagede jeg, at jeg havde nok penge på kontoen til at indfri su-lånet helt, hvilket jeg gjorde med det samme, og så ventede jeg. MEN ingen hornfanfarer, ingen flag og champagne materialiserede sig. Og helt ærligt, så føler jeg intet særligt. Su-lånet skulle væk, og nu er det væk. Slut, og videre til næste projekt 🙂
Det er sjovt at tænke tilbage på dengang, hvor jeg begyndte at kigge på hvornår det var meningen at su-lånet ville blive tilbagebetalt, hvis jeg bare gjorde som jeg plejede. Planen sagde 2024.
Jeg har ikke bare sparet otte års afbetaling af gæld – jeg har også fundet en praktisk form for finansiel minimalisme, hvor pengene pengene bruges, der hvor det giver mening for mig. De forsvinder ikke bare. De “går” derhen, hvor jeg siger at de skal, og skaber mening og glæde.
God aften, og god forlænget weekend derude.
7 kommentarer
Hersom
Tillykke, det er godt gjort – trompetfanfare eller ej 😀
projecthandmade2014
Tusind tak 🙂
Mette M
Det er da super flot gået, at lånet er ude af verden så lang tid før planlagt. Tillykke med det 🙂
projecthandmade2014
Tak søde Mete, jeg er også lidt stolt af det. Særligt fordi vi jo har sparet op til + købt hus samtidig.
Emilie
Jeg synes, at du er mega sej og inspirerende! Så et stort tillykke skal lyde herfra 🙂
Jane
Tusind tak søde Emilie 🙂
DorteS
Husker selv den lidt flade oplevelse og manglende crescendo, da jeg afleverede mit speciale for nogle år siden. Der var altså heller ikke meget vingesus over at lægge flere måneders arbejde i en bunke mapper på et kontor foran en halvsur sekretærdame. Men den gode fornemmelse indfandt sig nu alligevel efter lidt tid, da jeg fik sundet mig 😉 Jeg håber, at du kan finde mavefornemmelsen også og klappe dig selv lidt på skulderen! For det er altså sejt gået! 🙂