Opdatering af årets shoppeliste
Jeg har shoppet (og jeg har endda sørget for at farvekoordinere de nye indkøb). Som erklæret anti-shopper, kræver det en opdatering af årets shoppeliste.
Det første nye indkøb består af en bikini. De sidste par år har jeg lånt en gammel bikini af min søster, og grundet graviditeter, amning og generel ommøblering af min krop har jeg ikke set nogen grund til at købe en ny. Nu hvor lillebror er 2 år må jeg erkende at på godt og ondt så ændrer min krop sig ikke så meget mere, så jeg har købt en bikini til sommerens (mange) ture i vandet.
Og ja, man kan selv sy en bikini – og nej, det havde jeg ingen ambitioner om at kaste mig ud i.
Det andet køb er faktisk en gave, men i mit købestop gælder gaver også, det skal jo ikke være for nemt 🙂 Min kæreste har (efter mit eget ønske) købt et løbeur til mig. Et ønske som også skal ses i sammenhæng med det første indkøb, bikinien. Min tanke er, at jeg jo mere jeg bruger det ene, jo mere får jeg brugt det andet.
Så årets shoppeliste ser nu således ud:
- 1 par sorte jeans (erstatningskøb)
- 1 habitjakke (erstatningskøb)
- 8 undertrøjer (basis)
- 2 bher (basis)
- 1 par sandaler (udenfor købestop)
- 1 par sko (udenfor købestop)
- 1 par varme sko til efteråret (udenfor købestop)
- 3 par strømpebukser (basis)
- 1 bikini (erstatningskøb)
- 1 løbeur (gave)
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.
0 kommentarer
Astrid/Die HausFrau
Jeg synes, at det er sådan et fantastisk projekt, du har gang i! Jeg har det heldigvis (?) sådan, at jeg ikke shopper så meget tøj herhjemme, men gemmer budgettet til ferie. Det betyder, at jeg ikke falder i “jeg kom lige forbi”-fælden. Men en dag vil jeg også prøve dit udfordring af – det kunne være vildt fedt. Men men men… jeg skal liige øve mig lidt mere i at sy!
janeischanginghabits
Tak søde Astrid, og mit projekt giver netop mening for mig fordi jeg hader at købe tøj, ellers ville det jo være det rene selvpineri! Men jeg synes nu at din nederdel blev rigtig fin og nu har du også snart en fin sweater, det nærmer sig selvforsyning:)