Købestop

Om respekt for pengene, og en ny udfordring

Som vi talte om forleden, så er en god måde at genfinde respekten for ressourcerne omkring os at sætte en kunstig grænse for forbruget. Et købestop tvinger os til at bruge tøjet i skabet og opdage nye kombinationer, og et (midlertidigt) købestop på mad får os til at kigge bag i skabene og få brugt bænkevarmerne. Det er godt for økonomien og klimaet, og hvis man er lidt ressource-nørd, så føles det også godt.

Derfor har jeg givet mig selv en ny udfordring. 1. Jeg har fundet alle kontakter og pantsedler frem, og så vil jeg se, hvor længe jeg kan komme for de penge. Jeg sendt 284kr i første omgang, men havde også en større omgang pant stående fra mine lange gåture (dem hører du mere om senere). Første panterunde gav 94(!) kr. og jeg har en pose mere, som skal afsted idag. Så må vi se, hvad vi ender på. Samtidig, så har vi en atypisk uge, som ikke er startet med den ugentlige store handletur. Ellers ville det føles lidt som snyd. Så jeg kommer til at handle mere end normalt.

Dag #1 Købte jeg spidskål til salat, æbler til snack og madpakker og ris til den ret aftensmad, som kæresten har med hjem fra sit arbejde, som er gået all in på at bekæmpe madspild. Yay for gratis mad. Det gør udfordringen lidt nemmere, at haven bugner af spinat og rucola. Jeg bagte boller imorges, så der har vi det hvide brød til et par dage, men ellers kan jeg se, at jeg skal ud og købe gær. Men ellers har vi rugbrød i fryseren og grønt til madpakken, så vi kan klare os på den front lidt endnu. Jeg kan allerede mærke et større fokus på mulighederne i køkkenet. Der sker klart noget ved at rykke til kontanter. Begrænsningen mærkes, og det kickstarter kreativiteten 🙂 Dagens køb: 52kr.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, på podcast eller i verdens bedste facebook-gruppe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.