Økonomi

Om den lille guide til opsparing

Jeg er endelig blevet færdig med min næste bog: Den lille guide til opsparing. Da jeg skrev Den lille guide til minimalisme, drømte jeg om at lave en bog, der handler om oprydning af privatøkonomien – for også at behandle den anden halvdel af titlen på verdens bedste facebook-gruppe, nemlig købestop.

At rydde op i forbrugsvaner og privatøkonomien og lægge en plan for forbrug, opsparing og investering, en god måde at sikre, at dine penge marchere i en retning, hvor de arbejder for, at du kan leve din version af det gode liv. Efter min mening, så handler en sund opsparing ikke om at samle til bunke, men om at finde ud af, hvilken mængde penge, der er “nok” for dig og stoppe med at jagte resten.

Den lille guide til opsparing handler om pengemindset og om kun at bruge pengene der, hvor de giver størst mulig glæde for dig og dine. Min tese er simpel. Find ud af, hvad det gode liv betyder for dig. Brug kun pengene på det, og intet andet. Derudover indeholder bogen også en masse af mine mellemregninger om pengemindset, adfærdsøkonomi, forbrugspsykologi, kognative biases og en masse sparetips og -tricks.

Den lille guide til opsparing kan nu forudbestilles her. Ved at bestille bogen hjælper du os med at få den trykt og sendt ud i verden, hvor den kan hjælpe flere med at tage magten over deres privatøkonomi tilbage. Det vil jeg gerne være med til ?

Hav en dejlig dag.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.

3 kommentarer

  • Katrine

    Hej Jane. Stort tillykke med at bogen har taget første skridt ud i verden! Jeg er hyppig gæst her på bloggen og medlem i Facebook-gruppen, og dine (faktisk meget enkle og derfor let tilgængelige) tips og tricks har helt sikkert været med til at påvirke mit mindset. Og jeg elsker lige som dig at bruge hver en lille bitte rest af mad, eller genbruge og redesigne tøj eller andre ting. Så tak for at inspirere på mange måder?
    Jeg har endnu ikke læst din første bog om minimalisme, men har den på listen, og jeg vil også gerne læse din nye bog. Selvom jeg egentlig har godt styr på økonomien (læs: jeg forbruger langt mindre end jeg har), så tror jeg helt sikkert, jeg kan lære noget af din bog hvad angår privatøkonomi og opsparing. Med interesse for begge dine bøger tænkte jeg derfor på, om der mon er mulighed for at købe de to bøger samlet (og om muligt selvfølgelig gerne med mængderabat?) ?
    Held og lykke med den sidste bogspurt og tak for en god blog!
    Mange hilsner
    Katrine

    • Jane

      Kære Katrine.
      Tak for de fine ord. Jeg bliver så glad for at kunne sende lidt inspiration ud i verden om at passe bedre på vores ressourcer, både tid, penge og energi. Og madspild er da bare helt fjollet 🙂 Når bog nummer to udkommer til juli, så kan du købe mine to bøger hos Forlaget Penge og når man køber to bøger får man 15 procent rabat på begge bøger 🙂

      Hav en dejlig lørdag.
      Kram Jane

Skriv et svar til Jane Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.