Tour de Bogforum 2019

Jeg var på bogmesse igår, og valgte denne gang at lade drengene blive hjemme, så jeg havde frie hænder til at fordybe mig i talks og interviews. Det minder mig altid lidt om at gå på festival, når jeg gennemgår programmet og skal vælge mellem mange spændende indslag, som ligger på samme tid. Tilsæt savsmuld og fadøl, og så er vi næsten tilbage til dagene på Skanderborg 🙂

Jeg hørte Jørgen Steen Nielsen tale om sin bog: “Som gjalt det livet”, der handler om spændfeltet mellem klimakamp, ulighed og risikoen for politisk uro – i den grad relevant efter at “de gule veste” har vist, at klimakampen hurtigt kan blive et projekt for de priviligerede, hvis vi ikke tænker os om.

I samme boldgade, så talte Anders Holst Bodin om sin nye bog: “Klimakrisens rødder”, som skulle tage et spadestik dybere på årsagerne til og løsningerne på klimakrisen. Anders talte indlevende om et dilemma fra hans eget liv, hvor han fik tilbudt et skriveophold i Italien, men valte at tage toget derned, hvilket krævede syv stop og to døgn rejsetid, og som fint viser, at vores egne små handlinger kan virke næsten latterlige, så længe de systemer vi bevæger os i, ikke er fulgt med de nye værdisæt i samfundet.

Endelig så nåede jeg også at høre Ha Joon-Chang tale om sin bog “Økonomi – en brugsvejledning” og hans projekt med at gøre samfundsøkonomi tilgængelig for den almindelige borger, så vi kan stille de kritiske spørgsmål og ikke lade politikere og finansielle sektor løbe om hjørner med os. Jeg er fan 🙂

-0-

Jeg tror på, at en del af løsningen på klimakrisen ligger i at lægge afgift på udledning af CO2, og bruge pengene dels på at afhjælpe skaderne og sætte fart på den grønne omstilling. Men det skal gøres på en måde, så afgifterne ikke rammer skævt, så vi ikke får “de gule veste” #2 i Danmark.

Personligt så mener jeg, at det handler om at gentænke, hvad det gode menneskeliv er. Det sidste økonomiske opsving blev omdannet til samtalekøkkener og jævnlige flyture til Thailand – men vi kunne lige så godt have prioriteret at vedligeholde vores folkeskoler, opmande(-kvinde) i vuggestuer og børnehaver og smide flere penge i et rigt kulturliv. Det ville, efter min mening, gøre mere for at skabe et bedre liv for os alle – og ikke blot de tilfældige familier, der kunne omsætte friværdi til mere (unødvendigt) forbrug.

Den grønne omstilling kræver, at vi tager et opgør med illusionen om, at det gode, grønne, bæredygtige liv kan købes. Jeg mener, at vi ikke kan forbruge os til et mere bæredygtigt liv – istedet skal vi skrue ned, give slip og kigge indad. Og måske ville vi – hvis vi tillod os mere langsomhed i vores liv og hverdag – samtidig kunne knække de stress-kurver, som ærligt talt også er skræmmende læsning. Den måde vi lever på lige nu er ikke rart for kloden, men heller ikke rart for os som mennesker.

Jeg vil, som den gamle sure hippie jeg kun engang er, forelå minimalisme, bevidst forbrug og værdibaseret livsdesign, som vejen frem. Hvad tænker du?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, via bloglovin eller i verdens bedste facebook-gruppe.