Om kærlighed til slowfashion
Dette billede illustrerer ret godt min tilgang til tøj. Toppen er hjemmesyet, freestylet efter en gammel top og mindst to år gammel. De blå jeans er købt på dba.dk og afhentet fra en meget gravid pige på Østerbro. Strikketøjet, som du kan spotte under armen er min kommende strikkede cardigan, som skal gøre dette sæt vinterklar. Opskriften er Over The Moon, men jeg overvejer at gøre enten kroppen eller ærmerne, eller begge dele længere for at gøre den endnu varmere. Dog har jeg ikke så meget sort højlandsuld på lager, så måske den bliver kort alligevel 🙂
Jeg har skrevet om glæden ved at lave sit eget tøj utallige gange herinde, men det var virkelig en øjenåbner for mig den første gang jeg kunne bevæge mig ud i det offentlige rum, iført hjemmelavet tøj. Det føltes næsten forbudt, som om nogen ville stoppe mig og kommentere, at den top der er vist ikke købt i en autoriseret butik 🙂 Sandheden er, at de færreste opdager nogen forskel, medmindre de selv strikker og kan genkende et mønster. Alle andre ser bare tøj, og de fleste tænker mere på, hvad de selv har på, end hvor jeg mon har fået mit tøj fra.
Men det at lave sit eget tøj, redesigne og købe genbrug, giver mig en lille følelse af at være “selvforsynende” og en tryghed i, at hvis jeg mistede alt mit tøj, så kunne jeg skaffe en ny garderobe ganske billigt og nemt. Det hjælper mig også til ikke at være for knyttet til mine ting, og derfor er det nemt at give noget videre, hvis det bare samler støv hos mig. Og allermest vigtigt, så har det fået sjov ind i mit skab. Ved at købe genbrug kan jeg bedre prøve noget nyt af, og prøve en ny stil i en periode, uden de store økonomiske eller miljømæssige omkostninger. Det ville være noget dyrere, hvis det nye stil skulle findes i Magasin 🙂
Laver du selv noget af dit eget tøj? Måske det hele?
-0-
Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.
2 kommentarer
Hwnny Stewart
Ja, jeg strikker selv de bomuldsbluser, jeg har brug for. Jeg synes det er meget tilfredsstillende at kunne gå med noget, man ikke kan købe i butikkkerne! Hertil kommer, at når man køber sit garn til en god pris og freestylser sit mønster, er det nærmest latterligt, så billigt det bliver.
Før i tiden syede jeg også nærmest alt, undtagen undertøj, til både mig selv og andre familiemedlemmer. Jeg arebdjede på en Lee Cooper fabrik på et tidspunkt og fik herved indsigt i, hviljen rækkefølge, det er hensigtsmæssigt at udføre arbejdet i. Hvem skullle fx have troet, at det er smartest at sy lynlåsen i før man gør noget som helst andet? Det med syningen bliver ikke til så meget nu om stunder, med den situation kan jo ændre sig, hvis der skulle opstå behov for nyt.
Henriette
Ja, jeg syr en del af mit eget tøj. Indtil videre mest t-shirts, simple bluser og kjoler. Bukser har jeg endnu ikke kastet mig ud i at lave, selvom det kunne være fedt at kunne sy mine egne jeans.
Sidste år lærte jeg også at strikke, så nu går der sjældent en dag hvor jeg ikke strikker på en aller anden ting til mig selv.
Jeg elsker den følelse af frihed det giver mig at kunne lave mit eget tøj. Jeg kan få det præcis som jeg vil have det og er ikke afhængig af at skulle ud og bruge timevis på at finde det i en butik. Rent etisk er det også dejligt at vide, at hende der har lavet tøjet har haft yderst gode arbejdsvilkår og spist masser af snacks undervejs i processen 🙂