Økonomi

Om babyskridt ad nye veje

Da vi endelig kom af med banklånet, var det meningen, at vi skulle igang med at investere. Men jeg fungerer således, at jeg er vildt god til at følge en vej, som jeg allerede kender, men vildt dårligt til at træde af nye stier. Så da jeg skulle ændre mindset fra at betale gæld af, til at sende pengene i en anden retning – nemlig investering i aktier, som var min plan, så blev jeg i tvivl og gik i stå.

Heldigvis kender jeg mig selv godt nok, efter 37 år, til at vide, at sådan er jeg, og at det blot kræver babyskridt i den nye retning før jeg får mod på det nye. Og når jeg har prøvet det ukendte en enkelt gang, så vandrer jeg frejdigt i den nye retning. Og det er lidt skægt at tænke på, at jeg har læst om investeringer siden 2011, og særligt intenst siden 2014, hvor jeg indså, at det var næste skridt efter at gælden var væk. Det har blot taget lang tid at nå hertil, fordi vi købte hus undervejs, men nu hvor banklånet er væk, kan vi begynde næste kapitel.

Så efter måneders (og års) tilløb har vi endelig fået lagt en strategi og kaster os ud i aktieinvestering, så må vi se, hvor det bærer os hen. Det spændende er blot, om den samme spareiver, som har fået os til at betale banklånet af 27,5 år før tid, også kan motivere os til at spare penge sammen til at investere for. Men da min nøjsomhed/minimalisme/mormorlivstil er ret fastgroet, så tror jeg vi er på sikker grund 🙂

Hele formålet med investerings-strategien er at give os frihed til at arbejde mindre, hvis vi vælger det på et tidspunkt. Min drøm er at få mere tid til at dyrke iværksætteri, som også er een af mine store hobbyer. Og naturligvis strikke mere – det er klart 🙂

Hvad ville du gøre, hvis du ikke skulle arbejde? Hvis du arbejder, naturligvis 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

8 kommentarer

  • Pia

    Jeg ville helt sikkert også sætte et eller andet iverksætteri i søen. Har allerede flere ideer på drømmestadiet, så jeg skulle bare plukke en af dem. Men som du skriver, kræver nye veje nogle gange mere mod end man tror, og man gemmer sig bag “plejer” og “en travl hverdag” – hvilket er ironisk, når den nye vej netop kan føre til mere tid – tryghed er en mærkelig størrelse ;0)

    • Jane

      Præcis, men der er ingen tvivl om, at det kræver stort mod at starte fx sin egen virksomhed, så føles det netop mere trygt at blive i det kendte.

  • Christina

    Jeg vil vildt gerne være gældsfri, så når du skriver at I betalte lånet ud 27,5 år før tid, bliver jeg meget nysgerrig. Hvordan gør man lige det? Vores eneste lån er et kreditforeningslån og for os vil det helt sikkert være urealistisk at betale det af SÅ mange år før tid uanset hvad jeg sparer på, men lidt har jo også ret.

    • Jane

      Hejsa. Det er kun vores banklån, som vi har betalt ud før tid. Vores realkreditlån det løber stille og roligt (med afdrag naturligvis) derudaf. Og det føles ikke så tyngende, bare så længe det forsvinder stille og roligt.

      • Christina

        Okay – mange tak for svar. Det giver mening. Vi var så heldige at vi kunne “nøjes” med kreditforeningslån. Vi er gældsfri om 12 år, hvis alt går efter planen.

        • Jane

          Sådan 🙂 Vi flyttede fra en lejelejlighed, havde sparet lidt op, men ikke så meget, at vi kunne undgå banklånet. Men betalte godt 500.000 af på 2½ år, samtidig med, at vi købte en ny (gammel) bil. Så det var med tungen lige i munden 🙂

Skriv et svar til Jane Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.