Nyt og gammelt

Som jeg skrev om her …

Om at tage sin egen medicin…

… så havde jeg en bunke tøj liggende til redesign, og aftalen med min veninde var, at jeg skulle lave et redesign om ugen, og sende det til genbrug som ikke virkede.

Som sædvanlig så holdt planen ikke helt, og symaskinen stod stille hele måneden efter på grund af sommerferien. Men da jeg endelig fik taget hul på bunken var jeg hurtigt igennem, og lidt overraskende så røg en stor del af tøjet videre til genbrug med det samme. Så min teori om, at det ikke nytter at gemme til “engang” holder vand, for når “engang” endelig kommer, så er interessen væk.

Men jeg fik lavet to gode ting fra bunken. En lang tunika, størrelse X-large blev til en kortærmet skjortebluse. Jeg har længe manglet en lys skjorte med et tvist, og jeg tror, at den bliver et hit. Og et par (alt for lavtaljede) jeans blev lavet om til en nederdel. Jeg har set flere på nettet, der har lavet lignende projekter, og det er virkelig et nemt og hurtigt sy-fix.

Men der er faktisk kommet mere “nyt” tøj i garderoben. Forleden uge fandt jeg den perfekte stribede bluse i en genbrugsbutik i Glostrup. Mindstebarnet og jeg var på vej ud og besøge en veninde, og imellem tog- og busturen, nåede vi et smut forbi et par genbrugsbutikker.

Og den sidste nyhed er et remake af en blondetop, som jeg syede i foråret. Pasformen blev aldrig helt perfekt, så da jeg havde mere af stoffet liggende, var det oplagt at lave en ny.

Så nu er der igen lidt nyt på hylderne i skabet, og redesign-bunken er fjernet fra kælderen. I sidste uge fik jeg også slæbt 5-6 poser med ting fra kælderen til genbrug, og jeg kan virkelig se en kæmpe forskel. Efter rydningen af loftsrummet og en masse ture til genbrugen, er vi efterhånden ved at være flytteklar. Hvilket er godt, for vi får nøglerne om 1½ måneder.

En tanke der både skaber vild glæde og ren rædsel i mit hoved. Glæde, fordi jeg virkelig er klar til at flytte, og fordi et års ventetid snart er overstået. Og rædsel, fordi jeg skal flytte fra et sted, hvor vi har boet i 7 år, hvilket er det længste sted jeg har boet bortset fra mine (ja, i flertal) barndomshjem. Denne lejlighed er også det eneste sted vi har boet, efter at vi fik drengene, hvilket vil sige hele deres liv, og hele vores liv som forældre. Så det er ikke en lille ting at flytte herfra, men vi satser på, at vi vinder lige så meget (eller mere) end vi taber.

God aften derude.