3 In Økonomi

FIRE (Financial Independence Retire Early) går mainstream …

Det er ikke nyt for gamle læsere, at jeg er kæmpefan af Mr. Money Mustache, som skriver bloggen af samme navn. Han er en canadisk fyr, nu bosiddende i USA, som taler direkte til min forkærlighed til kun at bruge penge lige der, hvor giver glæde for netop dig og dine. Hans skriverier er både sjove, filosofiske og lette at forstå, så jeg kan klart anbefale at kaste et blik på hans blog (som dog er på engelsk).

På det seneste har FIRE-bevægelsen påkaldt sig opmærksomhed i flere danske … lad os bare kalde det … mainstream-medier a la Godaften Danmark og BT, og så har vi vist også fået den mere almindelige danske i tale 🙂 Hvis konceptet FIRE er nyt for dig, så står det for Financial Independence Retire Early, og går kort sat ud på, at man lever på en sten, investerer resten, bliver økonomisk uafhængig og dermed selv kan bestemme, hvornår man vil stoppe med at arbejde.

Lidt som med minimalisme, så er der ikke rigtigt nogle regler for konceptet, så du kan danne din egen ide om, hvad FIRE betyder for netop dig. Jeg går målrettet efter at blive økonomisk uafhængig, ikke for at stoppe med at arbejde, men for at kunne gå markant ned i tid, så jeg får mulighed for at dyrke investering og iværksætteri mere intenst, end jeg har mulighed for nu.

Og mest af alt, så finder jeg bare stor glæde i at passe på ressourcer. Både når det gælder at droppe hovedløst forbrug, bekæmpe madspild, og at få mest muligt for pengene, også på den lange bane – ved at investere fremfor at forbruge.

Jeg er spændt på, hvad reaktionen fra den mere moderate del af befolkningen bliver på FIRE-bevægelsen, og jeg tror på, at hvis vi kan få mange med på at droppe det ligegyldige forbrug, så kan vi snige lidt klimakamp ind ad bagdøren samtidig 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    Louise
    20. oktober 2018 at 13:21

    Jeg er lige begyndt at investere og interessere mig for investering generelt. Derfor læser og undersøger jeg så meget – det er blevet en slags hobby kan man vel godt kalde det. Tak for dine indlæg – jeg får stor værdi ud af at læse dem.
    Jeg er også Minimalist og har været det i et par år – vi har kun de materialistiske ting i vores liv som vi finder værdi i. Jeg er dog ikke helt i mål på alle andre dele af minimalismen, men stille og roligt kommer det nok. Jeg elsker den fred og ro som det giver.

    Jeg har altid drømt om ikke at arbejde.. om det kan lykkes ved jeg dog ikke, men hvis bare jeg kan nøjes med at skulle arbejde få timer hjemmefra vil jeg være lykkelig.

  • Reply
    Inger
    16. december 2018 at 8:44

    Jeg nåede målet som 50 årig og var økonomisk uafhængig – men valgte at vedblive med arbejde – dog tog jeg 3 måneder helt fri og rejste med den transsibiriske jernbane samt rejste i andre dele af Rusland. Nu arbejder jeg kun 27 timer ugentlig, så der er tid til at cykle lang ture dagligt til at kunne klare en længere tur ( gennem Loire dalen i sommer 2018 og måske en tur i Italien i 2019).Der er tid til at fordybe sig i bøger, dyrke og lave mad fra bunden, havearbejde og få en roligere dag og liv på alle måder. Jeg skylder ikke en krone væk, og kan reelt betale skatter og afgifter på mit hus og ferie lejlighed uden at skulle arbejde. Investeringer fyldte meget før pengetanken blev stor – men ikke mere. Selv med de nuværende udsving er den intakt pga en overvægt af defensive aktier og passive ordninger, der giver en afkast som med de nuværende udgifter hænger fint sammen. Skulle der mangle, kan ferielejligheden udlejes lidt mere…om få år kan jeg trække på min pensions ordning….så jeg er mega tilfreds med det hele og lever ikke vildt minimalistisk, men prioriteret og ret så lykkelig for mine valg og den fred, som det giver at være fri.

  • Reply
    Kirsten
    11. februar 2019 at 14:48

    Hvordan går investring og minimalisme i spand?

    Jeg forstår selvfølgelig godt, at man kan blive økonomisk uafhængig ved at få penge til at yngle. Men den mekanisme avler vækst der hvor man investerer. Og er et af dine idealer ikke at stimulere vækst? Også uden for dit synsfelt.

    Hvad hjælper drt kloden, at du er resoursebevidst, hvis du surfer på væksten i resten af verden?

    Ellrrs – det er spændende at læse om jres bestræbelser på et fornuftigt, møjsomt og indholdsrigt liv.

    ?

  • Skriv et svar til Louise Cancel Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.