5 In DIY/ Købestop

Om at lave sit eget tøj

Da jeg for snart seks år siden for første gang begav mig ud i den virkelige verden, iført en hjemmesyet bluse, føltes det som at kaste sig ud fra 10 meter vippen. Jeg fik det største sug i maven, og gik og ventede på, at nogen a la kejserens nye klæder, sagde – du har jo ikke noget på – eller hvad søren er det du render rundt i. Men ingen kommenterede. Mit bud er, at ingen opdagede, at jeg var iført en hjemmelavet kreation. I de mange år der er gået siden har jeg vænnet mig til følelsen, og endda lunet mig lidt, når jeg har fået ros for et stykket hjemmesyet eller hjemmestrikket tøj, og folk efterfølgende er blevet overraskede, fordi det “så købt ud”.

Her seks år senere er alt i mit garderobe enten hjemmelavet eller købt som genbrug, og jeg tvivler på, at de fleste kan se forskel. Og langt størstedelen af dem, som jeg møder kunne ikke være mere ligeglade med, hvor mit tøj kommer fra 🙂 Men for mig er det en lille sejr hver eneste dag, hvor jeg føler mig velklædt, og godt tilpas i tøj som jeg nyder at have på, og som samtidig ikke har kostet noget særligt. Den sidste del er kun interessant fordi dette hverdagshack har betydet, at jeg kun bruger mellem 1000 og 2000 kroner på tøj og sko om året, hvilket gør, at jeg kan spare størstedelen af min løn op, efter at de faste udgifter er betalt, og har kunne betale mit SU-lån af mange år før tid. Og at vi nu snart har betalt vores banklån af, over 27 år før tid 🙂

Mit købestop var i sin tid et opgør med et forbrugsmønster hos mig selv, som jeg ikke brød mig om. Jeg købte nyt tøj af vane, uden at forholde mig til om jeg manglede noget og jeg følte konstant, at jeg ikke havde noget at “tage på”. Men jo mindre jeg ejer, og jo bedre tid jeg tager mig før jeg anskaffer mig “nyt” til skabet, jo mere tilfreds er jeg blevet. Og jeg føler, at jeg har en overflod af muligheder i skabet, selvom det ikke indeholder så meget.

I weekenden købte jeg et nyt stykke stof – for første gang i et års tid – fordi jeg ønskede mig en ny, lidt finere top til arbejde. I restekassen fandt jeg et skønt stykke flaskegrøn blonde, som jeg har store planer om at trylle med i aften. Toppen skal være en længde, som passer både til jeans og til nederdel, så jeg kan matche den med det meste af det tøj, som jeg allerede har.

Samtidig så går jeg og pønser på at strikke en cremefarvet cardigan, lidt ala denne, men i en lidt tyndere version, som kan bruges som jakke, hvis vi nogensinde får varmere vejr her i landet 🙂 Det giver så meget mere mening for mig at bruge tiden på at planlægge og lave det tøj, som jeg ønsker mig og som jeg rent faktisk mangler. Fremfor, som tidligere at bruge hver (næsten) hver lørdag på at tøffe rundt i butikkerne og leder efter noget, som jeg troede, at jeg manglede. Omvendt, hvis du elsker at shoppe og ville hade at sy og strikke, så vil samme metode ikke give mening for dig, så min vej er ikke for alle. Men jeg tror til gengæld, at de fleste vil have glæde af at tynde lidt ud i klædeskabet, så det bliver nemmere at finde favoritterne.

Iøvrigt, så har jeg påskeferie, og har snart klaret mig igennem anden dag med sukkerstop, så nu vil jeg tage mig et glas rødvin og fejre ferien 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin.

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Ann
    27. marts 2018 at 21:08

    Det der med at slanke garderoben er særdeles relevant for mig. Jeg døjer sådan med at skille mig af med dyrt fint tøj, selvom jeg aldrig bruger det – idiotisk! Og præcis som du skriver, føler jeg, at jeg ingnting har at tage på selvom det ikke passer!
    Godt gået med sukkerstop btw ? Det var også Jane Faerber som inspirerede mig for over 5 år siden da jeg lagde kosten om til LCHF ?

  • Reply
    Gitte
    28. marts 2018 at 7:18

    Hvad gør du med garn ?
    Kan du finde det brugt ?
    Jeg synes det er dyrt hvis man skal have garn af god kvalitet

    • Reply
      Jane
      28. marts 2018 at 19:09

      Jeg er vild med garn fra garnudsalg i Jylland, det er primært deres højlandsuld, som jeg designer og strikker i 🙂

  • Reply
    Marie
    28. marts 2018 at 16:36

    Hvordan lærte du at strikke? Jeg er aldrig nået videre end ret og vrang 🙂

    • Reply
      Jane
      28. marts 2018 at 19:09

      Jeg lærte at strikke, da jeg var højgravid med min ældste søn, og gik fra at arbejde 50 timer om ugen og læse til advokateksamen – til at være på barsel – og var pænt rastløs 🙂 Er ikke stoppet siden 🙂

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.