4 In Købestop

Shoppelisten 2018

Indlægget indeholder affiliate links. Det betyder, at jeg får en procentdel af salget, hvis du kan bruge anbefalingen og følger linket.

Jeg har tænkt lidt over, at da jeg startede mit købestops-projekt tilbage i 2014, da registrerede jeg kun nykøb. Hvilket vil sige, at da jeg gik over til primært at købe genbrug, så fremgik mine genbrugskøb slet ikke af min årlige shoppeliste. Og det føltes lidt som snyd. SÅ fra 2018 vil jeg føre en liste over alle køb til min egen garderobe, bare for at holde mig selv lidt i ørerne og vise, hvad jeg, som dedikeret non-shopper, rent faktisk anskaffer mig.

Og måske giver det endda mening at udvide listen med alle hjemmeproducerede stykker tøj – for at gøre billedet helt korrekt. Hvad synes du?

Indtil videre er listen ganske kort, og består af:

  • Et par blå jeans (købt som genbrug i januar 2018).

Men jeg regner da med, at listen bliver længere i løbet af året, og jeg vil absolut være åben overfor at købe nogle enkelte nye ting, hvis det giver mening i forbindelse med mit nye arbejde, som potentielt kræver en anderledes arbejdsgarderobe. Men det tager jeg efterhånden som behovet opstår.

Og så mangler jeg stadig at købe nye bh’er – jeg arbejder ikke ligefrem hurtigt på det punkt – og har stadig kik på disse, som ser vildt rare ud. 

Derudover, så mangler jeg et par sko mere til arbejde, så jeg kan skifte imellem de to par. Lige nu har jeg kun et enkelt par, og jeg tror, at det ville være sundt for sko og tæer at skifte cirka hver anden dag.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

 

 

 

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Emma
    25. februar 2018 at 16:37

    Jeg synes det hele skal med på listen. I hvert fald hvis du skriver den for selv at få overblik over, hvad der ryger ind i skabet i løbet af året. Hvis du skriver den for at holde styr på, hvad du køber i butikker, så behøver det hjemmesyede selvfølgelig ikke komme med – men hvis det handler om antal tilføjelser, så skal det da på!

    • Reply
      Jane
      25. februar 2018 at 20:55

      Enig, det virker også mere transparent 🙂 Det handler vist mest om at vise min version af, hvordan jeg lever med mindre, men bedre (synes jeg selv) – og så skal det hele jo med på listen 🙂 God aften 🙂

  • Reply
    Helene
    25. februar 2018 at 20:57

    Jeg ville skrive når materialerne til det hjemmeproducerede købes, så hvis der bruges rester/fra lager skal det ikke på, da det ikke er købt i 2018

    • Reply
      Jane
      25. februar 2018 at 21:06

      Hm, det bliver ganske komplicerede regler. Jeg tror bare, at jeg tilføjer alt nyt hjemmeproduceret, som flytter ind i garderoben, og så kan jeg beskrive hvornår materialerne er indkøbt i samme omgang 🙂

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.