Frugal Friday

Frugal Friday

thumbnail_img_4297

  • Jeg opdagede, at der (trods meget gennemgang) stadig var noget tøj, som jeg flere gange tog frem, men hang tilbage igen fordi det ikke virkede, så jeg lagde det til side til en omgang redesign. Nu er en kjole, der var for kort, blevet til en top, og en blonde top, der sad for løst, er syet ind i siderne, og passer nu fint. Ofte kræver det ikke de store sy-evner at få tøjet til at fungere, og det er en dejlig nem og billig måde at få “nyt” tøj på.
  • Jeg har længe haft dårlig samvittighed over at bruge deodorant med aluminium, da der er usikkerhed om, hvorvidt det kan medføre brystkræft. Når det gælder kemi og skadevirkninger, så går jeg gerne med livrem og sele, men de alternativer, som jeg kunne finde uden aluminium fjernede ikke svedlugt, og så var jeg lige vidt. Men jeg havde læst flere steder, at man kan lave sin egen deodorant af kokosolie og natron, men jeg havde virkelig ikke regnet med at det virkede. I denne uge fik jeg endelig taget mig sammen til at få rørt ingredienserne sammen og testet blandingen, og til min store overraskelse, så virker det. Også selvom, at vi har haft nogle ret varme dage, og jeg har været på arbejde, hentet børn, ryddet op, lavet mad, ordnet køkken osv. Så de varmeste anbefalinger er hermed givet videre. (Jeg blandede en spiseske kokosolie og en ½ teske natron). 
  • Jeg holder stadig mit sukkerstop, hvilket betyder, at drengenes fredagsslik overlever fra uge til uge, så der spares en del på den konto 🙂
  • Jeg blev færdig med (endnu) sweater til mig selv denne uge, hvilket betyder, at jeg er godt dækket ind når vinterkulden engang rammer landet.
  • Jeg har modtaget en bestilling på strik til nogle søde piger på Grønland, hvor vinteren er ved at komme godt i gang. Det er rent win-win, for jeg får undskyldning for at strikke, tjener lidt ekstra og nogle søde piger kan holde varmen til vinter 🙂

Nu: Strikketid og rødvin.

God fredag derude.

6 kommentarer

    • Jane

      Hej Gitte. Jeg har det stående i en bøtte på badeværelset, og smører hvad der kan være på to fingerspidser ud under hver arm (knap så elegant) – det er faktisk ikke så upraktisk som det lyder 🙂

  • Elisabeth

    Fedt, at natron deo’en virker for dig! Min hud kunne desværre ikke holde til det i længden, selvom jeg passede på, ikke puttede noget på nubarberet hud, og hold pauser engang imellem.
    Nu bruger jeg urtekrams aluminiumfrie. Den virker ok.

  • Malin

    Det har jeg da aldrig hørt om; kokosolie/natron som deo! Det bliver jeg nødt til at prøve 🙂 Tænker også på det hver gang og har den dårlige vane at barbere mig under armenerne om morgenen og derefter få deodorant på. Det burde man vist ikke med det aluminium.

Skriv et svar til Elisabeth Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.