Bæredygtighed Genbrug Hjemmesyet tøj Minimalisme Redesign Strik Strikning Syning

Tanker om købestop

foto (35)

Siden jeg startede mit projekt i januar er det gået op for mig, at det faktisk ikke er den store udfordring som jeg havde troet at det ville være. Jeg har nu også sørget for at sætte nogle rammer der til at leve med, når der også er et almindeligt hverdagsliv der skal passes. Derfor må jeg for eksempel købe basistøj, når det gamle er slidt op, og jeg må lave erstatningskøb for tøj, som jeg ikke har evnerne til at sy selv. Den faktor jeg har fjernet er shopping “bare fordi jeg mangler noget nyt” og jagten efter en endnu mere perfekt >>indsæt beklædningsgenstand<< end den jeg allerede har.

Alligevel har jeg skabet fyldt af tøj som jeg elsker at have på, og føler mig godt tilpas i.

foto (39)

I starten af projektet syede og strikkede jeg kun tøj med stof og garn fra mit lager. Men det blev hurtigt lidt kedeligt og ret begrænsende for kreativiteten at mangle for eksempel jersey til de nederdele jeg er så glad for. Så jeg udvidede projektet til at omfattet meget begrænset indkøb af stof og garn til øremærkede projekter, og jeg har faktisk holdt det, så lageret (næsten) ikke er vokset i løbet af året.

Jeg har også givet mig selv lov til at købe tøj i genbrugsbutikker, men kun begrænset, da jeg blev ved med at finde noget fint jeg bare måtte eje, og det var jo egentlig meningen, at der skulle sættes en begrænsning af indkøb af nyt tøj (altså nyt for mit skab). Samtidig har jeg måtte sætte en grænse for hvad jeg “arver” fra veninder, da det ellers også bare fylder skabet hurtigt op igen.

Billedet nedenfor er fra en shoppetur med indkøb af basistøj og fine ting fra genbrug til redesign. Så jeg synes faktisk slet ikke at jeg mangler muligheder.

foto (41)

Og om lidt bevæger vi os ind i september og dermed kan al hjemmestrikken findes frem igen (jeg har rigtigt meget hjemmestrik og mange ideer til flere projekter) og jeg får dermed endnu lettere ved at have noget at tage på hver dag som jeg elsker.

foto (38)

Konklusionen må derfor være at jeg enten forlænger projektet et år mere, eller så længe det varer før jeg mærker, at det er hårdt eller svært at finde noget at tage på. Eller alternativt, at jeg helt stopper for alle nyindkøb af stof, garn og genbrugstøj. Jeg har heldigvis resten af året til at beslutte mig hvad jeg gør i 2015.

Relateret indhold

0 kommentarer

Skriv en kommentar