Købestop

Tilføjelse til årets shoppeliste

foto (36)I løbet af sommerferien opstod der et akut shoppebehov, som satte enhver tanke om købestop på standby. Mine gamle solbriller hoppede bogstavelig talt i havet.

Jeg var ude og bade med min mindste dreng på armen og meget fornuftigt tog jeg mine solbriller af, og overlod dem til min kæreste som var så sød at holde dem i sin lomme, men da han så også gik i vandet var de væk.

Med en sommer hvor Danmark har vist sig fra sin absolut mest varme og solrige side var det bare ud og købe nye solbriller med det samme. Og her burde jeg skrive, at jeg ledte efter et bæredygtigt alternativ, gerne lokalt produceret og dansk design. Men sandheden er, at jeg de sidste mange år har købt den samme model fra H&M. De passer mig godt, og kan holde til én sæson med min hårdhændede behandling.

foto (34)

Dog vil jeg denne gang forsøge om jeg med lidt mere omtanke kan få dem til at holde to sæsoner, så jeg har været en tur i mit stoflager og fundet stof til at sy et hurtigt hylster til solbriller. Det tog max 30 minutter at sy, inklusiv at finde stoffet frem. Det er en god følelse at få brugt lidt fra lageret, det vil jeg prøve at blive bedre til at huske fremover.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.