Om at tage sin egen medicin…

Igår havde jeg inviteret mit helt eget panel, bestående af en barndomsveninde og min lillesøster, til at hjælpe mig med at give tøjbeholdningen den sidste endegyldige oprydning. Der var nemlig noget, der var gået op for mig. I mit projekt med at rydde op og ud i tøjbunkerne havde jeg fået en tendens til at fylde alt for meget tøj i kategorien: “Mindetøj”. Og samtidig var en stor del tøj endt i kælderen “på pause”, hvilket bare var et udtryk for, at jeg ikke orkede at tage stilling til det lige nu.

Dette gjorde, at der nu lå tre (!) sække med tøj i kælderen, og når jeg her på bloggen prædiker om blot at give slip, så virkede det lidt forkert. Og vigtigst, så følte jeg, at mit oprydningsprojekt var gået i stå halvvejs. Personligt tror jeg, at ufærdige projekter/opgaver bliver ved med at ligge i vores underbevidsthed og konstant sender små signaler om deres tilstedeværelse. Hvilket forhindrer ro i hovedet, og mindsker lysten til at gå i gang med nye projekter.

SÅ planen for igår var at få styr på den sidste del af tøjbunken og dermed kunne lukke munden på min underbevisthed 🙂

Selve gennemgangen af tøjet foregik meget klassisk med, at jeg holdt de enkelte ting op, talte deres sag overfor panelet og fik en godkendelse eller et nej. Vi måtte igennem tøjet ad to omgange. Det kan være svært at se helt klart første gang. Der viste sig tendenser undervejs. Fx havde jeg svært ved at give slip på tøj, som jeg havde særlige minder om at have haft på under mine graviditeter. Her besluttede jeg mig for at give graviditetstøjet videre (jeg skal ikke have flere børn), tage de ting jeg stadig kan og vil bruge tilbage i skabet, og sende resten til genbrug.

Jeg havde også en masse tøj liggende til at redesigne “engang”, men helt ærligt når det først har ligget så længe, så er chancerne for at finde noget bedre stor, så det skal laves nu eller sendes videre. Jeg har aftalt med min veninde, at jeg skal lave et redesign om ugen, indtil jeg løber tør eller sender resten videre til genbrug.

Der lå også to par højtaljede jeans og ventede på, at min “mor-mave” kan presses ned i den type bukser igen, men mindstebarnet er nu tre år, så det er på tide at sende dem videre. Og hvis jeg på mirakuløs vis skulle tage mig 3 kg. lige på maven (yeah right), så køber jeg bare nogle nye.

Resultatet af oprydningen var, at jeg har rykket seks ting tilbage i rotation og hvis de bliver brugt må de blive. Cirka femten ting er givet videre (eller er planlagt at give videre). Otte ting er sat til salg på trendsales.dk, og jeg giver dem måneden ud, ellers er det også videre til genbrug.

Jeg fik allernådigst lov til at gemme en lille pose med et par kjoler, som min mormor har syet, en gammel sweater som hun har strikket, min konfirmationstøj (dont ask) og to-tre ting, som jeg har arvet fra min farmor. Denne beholdning må ikke vokse, så hvis jeg vil gemme mere, så må noget andet ud. Og endelig er en kæmpe sæk sendt videre til genbrug.

Trods mine mange tidligere oprydningsrunder, føles det anderledes denne gang. Mere færdigt. Jeg glæder mig til at få afleveret tøjet videre til veninder og genbrug, men allerede nu føler jeg mig mere “let”. Jeg fik endda taget mig sammen til at sende en del hjemmestrik videre. Ofte er det det sværeste at give slip på, men det er også fjollet at gemme det, når det bare ligger og fylder op og ikke bliver brugt.

Mit panel var virkelig en fordel. De var nådesløse, stillede de rigtige spørgsmål og kunne se nogle sammenhænge som jeg selv overse. Så det kan virkelig anbefales at bede om hjælp hvis du selv er gået i stå med oprydningen, nogle gange kan friske øjne gøre hele forskellen 🙂