Strikkefilosofi

Da jeg skrev mit speciale for snart otte år siden, og var nået til kvalmestadiet over at skrive om det samme emne flere måneder i træk, ringede jeg til min mormor for at få nogle helt andre input. I løbet af vores snak sammenlignede hun mit speciale med at strikke en sweater. Hun sagde, at når man var halvejs igennem sweateren, så gik det sidste del meget nemmere – og det samme ville gælde for mit speciale.

For det første, så følte jeg mig meget forstået og trøstet ved tanken om, at min  mormor forstod mig, så jeg var ikke alene. Og for det andet, så havde hun jo ret, da jeg var over halvvejs, så så det hele faktisk lysere ud. 

På aftenen for vores telefonsamtale havde jeg aldrig forstillet mig at jeg nogensinde ville strikke noget som helst, allermindst en sweater, som i mit hoved ville svare til at jeg løb et marathon baglæns. Men nu føler jeg mig til tider tættere på min mormors verden, end på universitetsverdenen, som dengang føltes som hjemme.

Og det er blevet tydeligt for mig, at strikkefilosofi på flere områder kan overføres til livet generelt. Jeg har udledt følgende strikkefilosofiske livsråd efter fem års kontinuerlig strikning.

#1 Bare start. Det er ikke så svært som det ser ud til.

#2 Hav kun et projekt på pindene af gangen. Det målretter fokus.

#3 Gå ikke ned på udstyr. Jeg købte en garnvindingmaskine for aldrig at spilde strikketid. Det var alle pengene værd.

#4 Hold orden i garn og strikkepinde. Ellers spildes kostbar strikketid på at lede efter tingene.

#5 Hvis ikke projekt ikke bliver som forventet/ikke gør dig glad. Så drop det. Spild ikke tiden på at “gøre det færdigt”. Start et nyt og bedre projekt.

#6 Sig nej. Hvis nogen beder dig om at strikke noget for dem, og du ikke gider. Så sig nej. Tilbyd at lære dem at strikke, men drop pligtprojekterne.

#7 Og sidst, men ikke mindst, hvis et projekt trækker tænder ud, men du ved at det bliver godt. Så husk, at når du er halvvejs igennem, så går det meget nemmere 🙂