Minimalisme

Spørg pænt, og universet leverer …

Der er meget snak om fodboldtøj her på kanalen lige nu, men vi er ved at opgradere udstyret til sæsonstart i disse dage, så det fylder lidt. Men vi opdagede igår, at vi manglede en træningsjakke til lillebror, da den vi havde liggende først passer ham om to-tre sæsoner 🙂 Så jeg lovede, at jeg ville daffe en tur forbi genbrugen, og snuppe een med hjem. Det var sagt halvt i spøg, men kun halvt, for jeg forventede virkelig at finde den.

Så jeg smuttede forbi efter arbejde, og ganske rigtigt, der hang en fin, næste ubrugt træningsjakke, perfekt størrelse og til tyve kroner. Og det sjove er, at jeg ikke engang er overrasket, men blot sender universet et anerkendende nik og et tak for indsatsen 🙂

Som jeg har skrevet om tidligere, så er det ikke så vigtigt om du tror på hokus pokus, det virker alligevel…! Hvis du kan sende et konkret ønske ud i universet, så vil universet levere. Jeg tror, at det er baggrunden for mit utrolige genbrugsheld, at jeg ved præcist hvad jeg mangler før jeg bevæger mig ud i butikkerne. Jeg leder ikke bare efter “noget nyt”, som jeg gjorde i mine gamle “shoppedage”, og jeg finder (næsten) altid lige det, som jeg skal bruge.

Det sjove er, at det også gælder andre områder i livet. Jeg så det ske med vores hus/området, som vi flyttede til, vores indbyrdes forhold i vores lille familie, vores økonomi og vores ferier. Senest har der vist sig nogle jobmæssige muligheder, baseret på et ret konkret ønske, som jeg har formuleret på det sidste.

Jeg ved ikke om det er en religiøs kraft, karma eller bare vores eget sind, der kan få ting eller oplevelser til at manifestere sig. Og jeg er faktisk ret ligeglad – bare det virker 🙂

Har du oplevet noget lignende?

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

 

4 kommentarer

  • Jane

    Ja da, det er meget normalt for mig, men jeg skal være meget konkret. Jeg har endda en “Bestillingsseddel til universet” hængende.
    Engang tegnede jeg mit næste job, der gik dog nogle måneder med jobsøgning. Da jeg havde haft jobbet i ca. 8 mdr. opstod præcis den situation jeg havde tegnet – helt ned til detaljen ( fx. reklamekalender på bordet, lampens design, type af skrivebordsstol mv.)- det var lidt spooky!

  • Sandra

    Ja, jeg sender altid et lille ønske ud til universet – fx når jeg godt kunne tænke mig at komme på blå ekskursionshold på konferencen, og vupti, jeg kom på blå hold – og gør efterfølgende som dig, nikker og kigger op og siger tak til universet.
    Jeg gør det også med parkeringspladser inde i byen, eller andet hvor jeg tænker – jeg ville ønske at… Kh. S.

  • Lotte

    Har aldrig nogen sinde købt nyt regntøj til børnene. De første mange år er jeg trippet ind i genneren og har hapset to sæt i hver str så der var til både børnehave og hjemme. Nu handler jeg sådanne ting i den blå avis, hvor jeg jo også godt ved hvad jeg er på jagt efter og ikke bare klikker rundt på må og få

    • Jane

      Vi gør det samme. Tidligere boede vi tæt på den bedste Red Barnet genbrug, hvor de samlede vintertøj løbende og havde et stort vinterudsalg, med gode brugte flyverdragter til få hundrede kroner. Der har vi købt en masse i tidens løb 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.