Flere gode hverdagsvaner – om den gode morgen

Måske er det fordi vi lige har haft fire ugers ferie, hvor gear blev lavt og skuldrene blev sænket, men jeg prøver virkelig at få greb om den “gode hverdag” for tiden. Det har længe været en stor frustration for mig, at det var så svært for mig at komme op om morgenen. Jeg satte fint vækkeuret om aftenen, og når det så ringede, så slog jeg det fra, helt uden skrubler, totalt a la … der er ingen der skal fortælle mig, hvornår jeg skal stå op (Jane, tre år gammel). 

Det eneste jeg fik ud af den strategi var en travl morgen og en konstant følelse af at være bagud. Og tanken om, at jeg startede hver eneste dag med at droppe alle gode intentioner, fulgte mig hele dagen.

Ofte, når man har en dårlig vane, giver det mening at undersøge forholdene omkring vanen lidt. Jeg er tit træt, når vækkeuret ringer (meget tidligt) – det må logisk være fordi jeg går for sent i seng – og/eller ligger og glor på min telefon i alt for langt tid, før jeg lægger mig til at sove. Det betyder, at vanen skal ændres allerede fra om aftenen.

Så onsdag aften denne uge regnede jeg baglæns. Hvis jeg skal stå op 5.45, og stadig få en rimelig mængde søvn, så skal jeg sove senest klokken 22.30. Det vil sige, at jeg skal gå i seng klokken 22.00 og bruge en halv times tid på at lade trætheden indfinde sig naturligt, hvilket er meget lettere når jeg læser en bog, end når jeg kigger ind i en skærm.

Så helt simpelt var planen. Lægge telefonen, som også er vækkeuret, væk fra sengen, så jeg skal rejse mig når uret ringer. Det er let nok. Det svære kommer så bagefter. Jeg skal så IKKE lægge mig tilbage under dynen igen, men tage tøj på og komme igang.

Og det sjove er: Det virkede så fint. Torsdag og fredag morgen er jeg stået op med det samme, har taget cykeltøjet på, og er gået igang med min dag. Og (ja, det er virkelig nørdet) men det føles så fedt at starte dagen med at overholde en aftale med sig selv, og med følelsen af at have kontrol over sine egne handlinger. Det er måske en lille ting, men det har gjort de sidste par dage (trods travlhed på job og trætte forældre og børn) rigtig gode.

Jeg delte mine erfaringer med en kollega, og hans kommentar var blot: Ja, det gør jeg hver eneste dag, det er spild af tid at snooze vækkeuret. Ja, tak 🙂

Har du nogle dårlig vaner, som du kæmper lidt med, eller er du bare perfekt 🙂

God weekend derude.