Minimalisme

Om at give og få hjemmelavede gaver

Som dedikeret minimalist kan gaver godt være et ømtåleligt emne, da det er sjældent, at jeg har brug for nye ting, og jeg ofte har en holdning til hvad der så endelig bliver købt, og egentlig helst selv vil. En god tommelfingerregel for gaver som gør mig glad er, at jeg skal kunne bruge det op fx friske blomster eller spise det op fx en lækker pesto, olivenolie, rødvin eller lign.

Men når gaven derudover også har et skær af mormor-liv, så er det helt perfekt. Jeg elsker at modtage alle former for syltede bær, hjemmebag eller grønt fra haven. Og hjemmestrikkede sokker, som min skønne mormor stadig leverer i en lind strøm.

Jeg giver også gerne hjemmelavede gaver, og helst af den hjemmestrikkede slags. Billedet er et sæt med hjemmestrikkede karklude, og viskestykker, syet af en gammel dug. Ved at bruge en gammel dug er du sikker på, at alle kemikalier er ude af stoffet, at du bruger noget stof som allerede er “i verden” fremfor for at købe noget nyt, og tørre-evnen er helt i top. Alle mine nyere viskestykker er syet af gamle duge, og jeg er stille og roligt ved at skifte alle karkludene ud til den hjemmestrikkede version. Jeg går all in på mormor 🙂

I min verden indebærer et barselsbesøg også overbringelsen af noget hjemmestrikket blødt før det er helt rigtigt 🙂 Men jeg giver ikke hjemmelavede gaver til folk, som ikke har øje for det arbejde der er lagt i gaven. Så vil jeg hellere bare købe noget til dem, som de vil blive mere glade for, og jeg kan bruge tiden på noget andet 🙂

Giver du hjemmelavede gaver?

13 kommentarer

  • Marie

    For tiden giver vi ofte gaven ‘Morgenmad’ – den består af æg fra hønsene og hjemmelavet bacon fra K’s røgeovn (i lørdags blev det suppleret med et glas hjemmelavet stikkelsbærketchup). Vi synes selv, vi er ret sjove, og folk bliver heldigvis også glade for gaven?

    • Jane

      Sikke en skøn ide. Det lyder altså sammen super lækkert. Og du ramte jo helt perfekt med “indflyttergaven” forleden – det kunne enten spises eller drikkes 🙂

  • Katrine

    Jeg elsker hjemmelavede gaver. Særligt at modtage dem, for der er altid lagt tanker og kærlighed bag. Selv giver jeg ofte planter, jeg selv har lavet af stiklinger osv. Det vækker også altid lykke, fornemmer jeg, når jeg kommer med en blomst eller lille træ. Ellers giver jeg faktisk ofte gaver købt i genbrug eller fra den blå avis. jeg har aldrig oplevet at de ikke blev godt modtaget, og ofte kan man få mere/flere gaver for pengene samtidig med at kvaliteten er i top, så særligt børn bliver begejstrede.
    Kh Katrine

    • Jane

      Stiklinger er også en yndlingsgave i min bog. Og jeg ville elske at give og modtage genbrugsgaver, men jeg tør ikke rigtigt give dem, selvom alt hvad jeg køber til mig selv er brugt, så er jeg bekymret for om folk vil blive glade for en genbrugsgave. Men det ville gøre julen så meget mere spiselig for mig – jeg er ved at blive dårlig over det forbrugsræs der foregår i december. Hvad gør du til jul?

  • Hope

    Jeg giver mest hjemmelavet gaver som værtindegave: boller, ramsløgssalt, planter, kage, musli.
    Til skolens banko hvor man skulle have en gave til ca 20kr med købte jeg 3 jumbobøger. I barselgave har jeg kommet med mad: boller i karry eller kødsovs, der lige kan fryses ned.
    Ellers er jeg blevet rigtig glad for at give oplevelser i gave ?

    • Jane

      Den bedste barselsgave, som jeg nogensinde har fået var, da min lillesøster kom med tærte, pølsehorn og pastasalat efter vi havde fået vores største dreng. Den gave gav ren glæde (og overskud) i flere dage 🙂 Jeg har tænkt mig at gøre “gengæld”, når hun får børn 🙂

  • Malin

    Jeg giver tit hjemmelavede gaver, da jeg føler, det er langt mere personligt. Jeg har sammen med tre andre bloggere lige afluttet en serie blogindlæg omkring hjemmelavede værtindegaver og sammen kom vi vidt omkring. I mine indlæg skrev jeg om hjemmelavet konfekt, hjemmelavet krydderolie/kryddersalt samt en wellnesskurv med hjemmelavet bodyscrub og de andre tre kom nogle rigtig gode bud. Men jeg har også givet stiklinger væk, frøer fra haven, hjemmedyrkede tomatplanter, og både hjemmestrikket, hjemmehæklet og hjemmesyet. Jeg har lidt samme dilemma som du i forhold til at få gaver, da jeg ikke har lyst at fylde skab og skuffer med ting jeg ikke har brug for/bryder mig om. Og ofte har jeg svært at føje noget til ønskelisten. Sikke et luksusproblem 😉

    • Jane

      Det er netop meget mere personligt 🙂 Sikke nogle skønne gaver du har lavet, jeg må straks ind og finde opskrifter og inspiration. Og ja, det er et luksusproblem, og jeg er også ydmyg omkring og taknemmelig for det faktum, at jeg har alt hvad skal bruge i mit liv 🙂 Det er ikke alle, der har det.

  • Charlotte

    Ih, sikke en dejlig blog du har her! Hvor er jeg glad for at jeg fandt herind. Jeg elsker også hjemmelavede gaver – jeg elsker at nogen prioriterer mig så højt at de har brugt tid på fx at strikke karklude til mig. Og jeg elsker at glæde andre med hjemmelavede gaver – men! Jeg har også personer som står mig nært som bare slet ikke ser værdien i hjemmelavede gaver – og dem køber jeg ting til. Oftest ting, der kan byttes da jeg har fundet ud af at jeg bare aldrig køber ‘lige det rigtige’ – og hvorfor så egentlig bruge tid på at lede, udvælge, pakke fint ind osv 🙂

    • Jane

      Tak for de søde ord. Dejlig, at du gider læse med. Enig, det er vigtigt ikke at “spilde” den gode gennemtænkte, hjemmelavede gave på dem, som ikke har noget øje for den slags 🙂 God aften 🙂

  • Katrine

    Ja! Og de fleste bliver meget glade for de hjemmelavede gaver. Min kokke-kæreste har kreeret solbærsaft, hyldeblomstdrik og en masse marmelader, som altid er med som små gaver. I morgen giver jeg karklude væk, min veninde havde selv skrevet dem på ønskelisten. Min veninde kommer med de sejeste gaver fra genbrugen eller lavet selv. Har fået en dug, lagkagefad, krukke til grydeskeer, syltede ting, cookies og en hjemmedyrket plante. For tiden er det barselsgaver i strik der er på pindene. Har en ubrugt symaskine stående, som jeg tænker skal i brug også. Kan man virkelig finde duge i en genbrug? For jeg vil vildt gerne lave nye viskestykker og stofservietter. Ellers ville jeg strikke små babyklude i 1/2 størrelse af en karklud.

    • Jane

      Præcis! Det lyder som nogle virkelig skønne gaver. Du ville virkelig blive glad for at få symaskinen støvet af – det giver nogle nye muligheder 🙂 Jeg har syet viskestykker og servietter af en del duge, nogle fra genbrug, og nogle fra mormor 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.