Frugal Friday

Frugal friday

Frugal friday-indlægene er min (semi-)ugentlig opremsning af de små og store valg vi har foretaget i løbet af ugen og som, på den ene eller anden måde, har sparet på ressourcerne. Enten de fælles ressourcer i form af vores miljømæssige aftryk, eller ressourcer i form af tid, penge og energi i vores egen lille familie.

I denne uge har vi:

  • Haft drengene hjemme det meste af ugen. De har ikke været vildt syge, men heller ikke friske nok til at blive sendt afsted. Så de har camperet på sofaen, og spist deres egen vægt i snacks 🙂 Men så længe snacks er frisk frugt og hjemmebagte boller, så går det hverken udover helbredet eller madbudgettet 🙂
  • Været til tandlægen (mig) og få fixet et hul, som blev opdaget tilbage i oktober. Jeg ved ikke om jeg fik fortalt det, men jeg havde præsteret ikke at være til tandlæge i godt 3(!) år, hvilket må være verdens dårligste sparetrick. For i mellemtiden fik jeg et hul, som endte med at koste 1300kr. at få ordnet. Nu er jeg endelig tilmeldt vores lokale tandlæge og bliver indkaldt til tjek en gang om året. Det føles dejligt voksent at få styr på den del igen.
  • Kørt en udfordring på instagram (kun mig ikke resten af familien), hvor jeg har opfordret til at udvælge 10 stykker tøj og kun gå med det de næste 10 dage. Jeg har allerede lært meget om mit eget tøj på de sidste 10 dage og jeg en starter en ny runde idag. Det er utroligt, hvor nemt det bliver at mærke, hvad yndlingstøjet er, når det skal vælges ud. Lidt som at pakke til en ferie. Måske du vil være med?
  • Forskudt madplanen lidt i løbet af ugen, så nu har vi også aftensmad til hele weekenden. Det betyder, at vi bare skal supplere med lidt grønt, rugbrød og mælk, så kan vi klare os helt til den næste ugentlige store handletur. Og så er øko. appelsinerne tilbage i butikkerne. Der er noget særligt ved at spise efter sæsonen, så smager maden bedre, og forventningens glæde er også stor 🙂 Og drengene forstår fint, at melon og bær, det spiser vi om sommeren, hvor det smager bedste og appelsiner og mandariner er en vinterting. Bare fordi vi kan få alle madvarer fragtet til os på alle tider af året, så behøver vi ikke 🙂
  • Udsigt til en weekend uden planer. Hvilket rimer på noget med tur i skoven, havregrynskugler, madlavning med min største dreng, optagelse af podcast, brætspil og tid til at kede sig. Ja tak 🙂

Denne uge har budt på store beslutninger og syge børn, hvilket er en lidt uheldig kombinationer, hvis man som jeg, har brug for ro omkring sig til at tænke klart. Derfor brugte jeg et par timer torsdag på at rydde op. I mit eget klædeskab, stuen og entre-skabet. Jeg gik til storskrald, tog en ekstra tur til genbrugsbutikken og fik genetableret ro og orden 🙂 Det kræver så lidt, men jeg kan allerede mærke overskuddet vende tilbage. Jeg har længe ledt efter en mulighed for at kombinere jurist-jane og gamlesurehippie-jane, og jeg er tættere på end nogen sinde før – så kryds lige fingre for mig.

Og hvis du har lidt ekstra tid, så må du gerne lytte til min nye podcast. Der er kun to afsnit indtil videre, men jeg er i fuld sving med at lave flere 🙂

God weekend derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram, på youtube eller i verdens bedste facebook-gruppe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.