Minimalisme

Minimalisme-hacks til en rolig december

Jeg ved ikke med dig, men jeg gider ikke en december, som kræver en ekstra ferie at komme sig over. Og al snak om julestress kan vi i fælleskab godt pakke væk. Som jeg skrev om tidligere, så holder vi vores julerier på et niveau, hvor hele familien synes det er hyggeligt, og kan følge med. Jeg tror, at det falder i samme kategori som snakken om stressede børnefamilier, som så samtidig føler det nødvendigt at renovere hus, gøre karriere, træne til maraton, samtidig med at børnene skal gå til tre fritidsaktivteter. Min tanke er, at mindre kan gøre det. Men jeg er jo også en gammel garvet (doven) minimalist 🙂

Vores minimalistiske december-hacks er:

  • Vi forventningsafstemmer i familien, hvad der er vigtigt for julestemningen, og hvad der ikke er.
  • Vi bager ikke småkager eller laver konfekt, men går all in på havregrynskugler og hjemmelavede æbleskiver. Hvorfor bruge tid på at lave noget, som vi egentlig ikke får spist.
  • Vi deltager ikke i alle potentielle arrangementer, men vi er 100 procent til stede når vi tager afsted. Idag var vi til julefest på mit arbejde og gav den gas med musik, gaver og æbleskiver. Imorgen skal vi besøge familie og i svømmehallen, så altså intet juleagtigt dér.
  • Vi går all in på det julepynt vi allerede har. Det er hverken kønt eller farvekoordineret, men det siger jul for os, og kræver ikke, at vi anskaffer nyt.
  • Vi giver/modtager så få gaver som muligt, men hygger os med at købe/lave dem. Vi skriver en liste i fællesskab og fordeler gaverne imellem os, og så bliver de købt i een omgang. Det er overskueligt, og ganske hyggeligt, når man fjerner stressen fra ligningen.
  • Siden drengene var små, er nissen flyttet ind i december (a la den lille nissedør, som så mange andre steder) og nissen lægger en lille gave hver dag, enten oplevelser, fælles aktiviteter, lidt sødt, en ting som de skulle have alligevel (fx skoleting) eller et spil/bøger/legetøj, gerne købt brugt, men ikke nødvendigvis. Det kræver max en times indkøb/planlægning pr år, og lidt tankevirksomhed hver aften og det er simpelthen så hyggeligt at høre drengene vågne op med spænding om, hvad “nissen” har fundet på.
  • Vores nisse driller ikke. Ideen er sød nok, men det gider jeg ikke, så der nedlægger jeg veto. Det må de brokke sig over når de bliver voksne, sammen med alt det andet 🙂
  • Vi voksne prioriterer at få trænet i juledagene. Og prioriterer gåture i naturen med drengene, når det er muligt. Det gør alting bedre 🙂
  • Jeg satser på at holde sukkerstoppet også igennem julen, hvilket sparer mig en slankekur i januar, og det kan også noget 🙂

Har du særlige minimalistiske tricks til julen, eller går du med glæde all in på det hele?

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

4 kommentarer

  • Frksnuppstrikk

    Deilig! Vi reiser bort i år og har derfor ikke juletre-mindre pynt og mindre stress. Vi går på julemarked hvis vi har lyst, baker kun en sort kaker (de spises likevel opp i løpet av kort tid) og kjøper resten. Vi ser årets julekalender på TV med ungene sammen etter middag hver dag-det er hyggelig og gir rett julestemning for oss-med baby som sover lite for tida er det fint å legge listen lavt. Gavene begynte jeg med i oktober, nå mangler kun et par-så kan desember brukes på rolige stunder med familien i stedet…

    • Jane

      Det lyder også som en skøn december. Vi prioriterer også at se julekalender med drengene, på sofaen under dynerne. Det er så hyggeligt, og meget anti-hverdag, da vi ellers sjældent ser tv med drengene. Nej tak til Vild med dans, kage-bage-programmer osv. Men det gør det jo ekstra særligt i december 🙂 Vores lillebror sov også dårligt da han var baby, så trænger man særligt til at vælge det rolige … og det er kun en fase. Begge drenge sover godt og tungt nu 🙂

  • Hazel

    Jeg synes heldigvis ikke, at julen er særligt stressende i sig selv, men jeg har heller ikke børn eller dertilhørende juletræsfester mv, så måske det hjælper. Jeg har en kasse med julepynt, jeg elsker og køber måske et enkelt stykke pynt eller to om året. Ellers består stemningen mest i levende lys, julemusik og et par enkelte juleoplevelser (en kirkekoncert, teaterstykke, Tivolitur, julemarked, eller hvad det nu måtte være – men vi prøver ikke at nå alting hvert år). Jeg gider hverken småkager eller æbleskiver, men kan godt lide at lave konfekt, så det gør jeg nogle år og bruger dem også gerne som gave, hvilket altid er et hit. Ellers giver og får jeg som regel kun en lille håndfuld gaver, så gaver er heller ikke rigtigt et stressmoment. Så på den måde er der en stor del af jule to-do-listen, der i sig selv bliver det, der er hyggeligt.

  • Signe

    Hos os er julen ikke stresset.
    Vi er til én julefrokost i fam i november. En i skole og en i børnehaven som begge piger på hverdage i dec.

    Vi holder selv juleaften, fordi det giver mest ro for os ikke at skulle pakke ungerne ud og ind og flytte rundt.

    I vores familie giver voksne ikke gaver til hinanden. Og vi giver kun gaver til børn, vi holder jul med. I praksis betyder det, at vi skal købe 3 gaver i alt inkl. Dem til vores egne børn. Vi sørger for at de er købt i (på reshopper eller den blå avis i nærområdet inden 1. december.

    Vi har julesokker. Vi køber gaverne i løbet af hele året. (Lige nu her i januar har jeg 2 til det ene barn og 1 til det andet). Men sokkemetoden betyder også, at det ikke gør noget, hvis ikke alle er I hus 1. dec. Der behøves ikke indpakning til sokkegaver.

    Vi koger karameller og laver en fam.tradition der hedder mundmudder. Vi kan sagtens finde på at lave mere, hvis vi har lyst. Det er typisk ungerne, der tager initiativ til det. Vi skal som regel ikke noget i weekenderne i hele december (heller ikke mellem jul og nyyår), så der er fint med tid til den slags.

    Så.. Hos os er det altså svært at se, hvor stressen skulle komme fra…

Skriv et svar til Jane Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.