meta-blogging

Om at blogge på min egen måde

Jeg føler mig ikke som en “rigtig” blogger. På trods af, at jeg har sendt sætninger ud i cyperspace fra mit eget lille hjørne af internettet siden juli 2014. Jeg føler mig mere som en person med et kæmpe overskud af ord om minimalisme, bæredygtig livsstil og bevidst forbrug, som har fundet et sted at “tænke højt”. Her på bloggen skriver jeg om de ting, som interesserer mig, og nogen gange læser andre fokuseret med, og andre gange, så er det nok mest for min egen fornøjelses skyld, at jeg udbreder mig 🙂

Jeg skriver, når jeg har noget på hjerte. Lige for tiden er det næsten hver dag, og andre gange kan der gå flere måneder uden et pip på bloggen. Men I vil aldrig læse indlæg om, at jeg holder “tænkepause” eller “feriepause” fra bloggen. Enten skriver jeg, ellers gør jeg ikke. Og jeg forventer ikke, at I sidder med tilbageholdt åndedræt og venter på, hvornår jeg mon vender tilbage 🙂

Bloggen blev ikke skabt som en måde at tjene penge på. Jeg vidste slet ikke, at man kunne tjene penge på at blogge, da jeg startede, og først lang tid senere, har jeg åbnet for affiliate links til virksomheder, som jeg virkelige føler for. Det er ikke en guldgrube, men det sidste år har det dækket udgifter til hosting, domæne osv., så det er da lidt luksus. Samtidig arbejder jeg for at finde virksomheder, som jeg kan arbejde sammen med om at skaffe rabatkoder til jer og mig selv 🙂 Igen, kun fra grønne, bæredygtige virksomheder, som jeg hepper på kommer til at klare sig endnu bedre, hvis vi bakker lidt op om dem.

Lysten til at skrive er drevet af den respons, som jeg får. Og jeg har alle årene været så ufatteligt heldig at have de mest engangerede, heppende, nysgerrige og søde læsere, hvilket jeg er oprigtigt glad for. Det samme går igen i verdens bedste facebook-gruppe, som simpelthen er det rareste sted at hænge ud. Tak for det!

Nu vil jeg kaste mig over aftensmaden. Vi skal have hjemmelavet kartoffelsalat og en rest grillpølser fra igår. Supernem mad, som ikke krævede ekstra indkøb, så indtil videre klarer vi købestop uge nr. 2 ganske godt 🙂

God aften derude.

-0-

Husk, at du kan følge mig på instagram eller bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.